Nybegynders opstart af 112 l. akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Inger Pals — 19. februar 2006, 00:29

Hej allesammen.

Jeg har lige købt mig et startsæt i dag og har pløjet siden her (og andre lignende) igennem for at blive lidt klogere på denne nye hobby. Jeg har aldrig haft akvarium før, men har tænkt på at anskaffe et i årevis. For at sige det som det er, så ved jeg ikke meget om noget som helst, men det regner jeg med kommer ved flittige besøg her i forummet 😮)

Nå, men jeg kunne jo starte med at fortælle hvad vi har gjort indtil videre: Vi købte to poser rød/brun grus som bundlag, som vi så møjsommeligt har skyllet under rindende koldt vand i en køkkensi, små portioner ad gangen. Det bredte vi så ud i akvariet og begyndte så at fylde koldt vand i. Så plantede vi vores vandplanter i gruset, skyllede træroden i koldt vand og lagde den i, og fyldte så op med koldt vand. Så ordnede gemalen det med teknikken (pumpe/filter og varmelegeme og låg med lys) og nu kører det bare. Synes allerede det er smadderflot, og der er jo ikke engang fisk i endnu! Temperaturen er steget støt og roligt i løbet af aftenen, og jeg vil tro at det allerede i morgen er oppe på de 25 grader, som vi fik at vide det skulle indstilles på.

Jeg har så siden læst, at man faktisk ikke skal plante sine planter før end akvariet har kørt en uges tid. Det har vi jo så altså gjort samtidig med opstarten af det hele - håber ikke det er for stor en fejl?

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan vi ved hvornår akvariet er klar til fisk. I forretningen (plantorama) sagde de efter en til to uger, men jeg får lidt forskellige oplysninger når jeg læser rundt om på nettet.

Og jeg er også i tvivl om hvor få fisk vi skal starte ud med. Vi snakker helt almindelige begynderfisk som noget neonværk, guppyer, zebrafisk eller andet i den billige ende. Senere - når vi har fået lidt mere erfaring - vil vi så nok gerne have lidt mere specielle fisk, men nu skal vi jo lige prøve det og se, hvordan det går og i hvilken retning interessen kommer til at dreje sig.

Jeg er godt med på, at det er vigtigt at starte med få fisk. Men jeg synes det er et ret stort akvarium (havde ikke regnet med at det skulle være så stort, men prisforskellen var for ringe til at vi ville "nøjes" med det lille) og synes også at de fisk vi snakker om er ret små. Så hvis nogen her kunne hjælpe mig lidt med et cirka antal her til at starte på, så ville det være rart at høre lidt om. Det kan de jo nok også fortælle mig i forretningen, men det er naturligvis altid rart at høre flere råd.

Jeg håber I vil hjælpe med lidt gode råd her til den spæde opstart. Der skal nok komme billeder på allerede i morgen, men jeg har ikke lige fået taget nogen endnu, og det er vist ved at være sengetid, så det må lige vente til i morgen. Så kommer der nok også flere spørgsmål, som jeg har ligget og spekuleret over i nat.

Nu skal jeg altså i seng! Er bare så bidt af den nye hobby, at jeg har svært ved at løsrive mig... Håber på nogle gode svar til i morgen.

Godnat!
Inger

elisabethen — 19. februar 2006, 00:39

Hej Inger og velkommen til!

25 grader lyder umiddelbart også fint. Jeg ville nok have ventet med planterne til vandet var blevet varmt, men mon ikke det går 🙂 Lyder jo som om, at I har gjort tingene efter bogen.

Mht. fisk... Akvariet skal modnes. Dvs. at der skal skabes en bakteriekultur i filteret (og tildels bundlaget), som skal hjælpe med at nedbryde fiskenes affaldsstoffer.
Jeg vil give det en uges tid, og så sætte nogle få, ret hårdføre, fisk i.. Fx en sugemalle, hvis I skal have sådan en. Dens affaldsstoffer giver baktusserne noget at leve af, så de hurtigere opformeres. Men ALDRIG en masse fisk på én gang!

Neon, guppyer og zebrafisk lyder som fine valg... Lad mig foreslå en sammensætning, som er nem og spændende 🙂

10 stk ENTEN neon eller zebrafisk
5 guppyer (bliver sikkert snart flere)
1 Ancistrus sp. sugemalle (som akvariets første beboer)
Et par fx dværggurami eller kampfisk (har en spændende adfærd og er ret nemme at gå til)

Stol ikke blindt på forretningerne mht. den slags. De skal jo helst tjene penge, og kan desværre komme til at sende kunder hjem med nogle monstre af nogle fisk.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Morten Lyngsaa — 19. februar 2006, 00:39

Hvorfor vente med at plante planterne? Nej i med planterne fra starten, så de kan etablere et rodnet og begynde væksten! Du kan roligt så småt begynde med at fodre akvariet med lidt fodder som bruges til fiskene, dette er med til at starte filterkulturen, så har de gavnlige bakterier noget at leve af. Har du tilsat vandet noget bakteriestarter?
Mvh.
Morten Lyngsaa

Inger Pals — 19. februar 2006, 00:46

Åh nej, svar allerede! Jeg kommer da ikke i seng i nat! Hahaha... men tak for det, begge to.
Elisabeth - tak for de gode råd. Jeg skal vist lige have studeret sugemallerne og kampfiskene lidt.

Morten - Jeg har ikke tilsat noget til vandet. Og jeg har egentlig også indtryk af, at det er bedst at lade være? Medmindre vi snakker vildt store akvarier, og det gør vi jo ikke i mit tilfælde. Det med foderet har jeg læst før her på siden, og det undrede mig faktisk lidt. Men det kan da godt være det er helt normalt? Vil meget gerne have lidt mere input omkring den ide.

Glæder mig til at læse videre i morgen. Nu SKAL jeg altså i seng ;o)
Godnat igen.
Inger

elisabethen — 19. februar 2006, 00:49

Man kan købe noget "snask", at hælde i vandet, men det er min erfaring, at det ikke er nødvendigt. Det kan være det i ganske særlige tilfælde, hvor man har meget klor i postevandet, men det er heldigvis ikke ofte i DK 🙂

Et lille-bitte drys foder kan være med til at starte bakteriekulturen op. Der kommer ingen baktusser, før der er noget, som de kan leve af - det er jo logisk nok. Og noget uspist foder vil være føde til dem.

Nu vil jeg også i seng 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Inger Pals — 19. februar 2006, 07:10

Godmorgen!

Ja, så har jeg drysset lidt foder ned i akvariet her til morgen. Det skal man kun gøre denne ene gang, ikke?

Jeg har forsøgt at tage nogle billeder af akvariet her til morgen - håber det lykkes at oploade dem....



Inger Pals — 19. februar 2006, 07:14

Hey, det gik jo fint 😮) Så kommer der lige to mere, lidt tættere på. Måske nogen oven i købet kan fortælle mig, hvad det er for planter vi har købt og om det er noget, der duer - og om der skal flere til?



Inger Pals — 19. februar 2006, 07:15

Sidste 😮)



Inger Pals — 19. februar 2006, 07:26

Jeg har tænkt lidt på det med døgnrytmen i sådan et akvarium... Jeg kan forstå, at det er bedst at have lyset i akvariet tændt omkring 12 timer i døgnet og gerne regelmæssigt, altså med sådan et tænd/sluk-ur. Vi vil jo nok gerne se fiskene om aftenen, så det bliver nok noget i retningen af 10-22.

Men hvad så om morgenen? Vi står til hverdag op omkring halv seks og tager hjemmefra kl. syv. Er først hjemme igen ved 16-tiden.

Skal vi fodre og tænde lyset når vi står op? Eller er det bedst at lade fiskene "sove længe" og vente til vi kommer hjem om eftermiddagen?

Kan godt være, jeg spørger dumt, men jeg er jo altså også helt ny i "faget" 😮)

wasco_dk — 19. februar 2006, 07:44

hejsa
den plante du har midt i akvariet har du plantet alt for dybt ,, der er ligesom en vandret stængel med rødder og det er kun rødderne der må komme ned i bunden ,, planten rådner væk når du har plantet den så dybt

Med venlig hilsen
Ivan Gregersen

zardor — 19. februar 2006, 07:50

Mht. døgnrytme er der også flere bud. Det "bedste" ville være omkring 10-11 timers lys om dagen i et interval, men omvendt ved jeg at der er flere (incl mig selv) der har lys på akvariet når de er hjemme dvs en time eller to om morgenen og så et længere interval om eftermiddagen/aftenen ude at fiskene tager skade af det.

Mht fisk kan jeg da lige tilføje Platy som en mulig startrace som et alternativt til guppier, personligt kan jeg bedre lide deres udseende men det er jo smag og behag, og i hvert fald er de også meget ynglevillige. En af mine helt store success oplevelser da jeg fik mit første akvarie i efteråret var at se den første lille platyunge svømme rundt.

Med venlig hilsen
Christian

Villads — 19. februar 2006, 08:00

Hej Inger
Du vil sikkert også gerne have en baggrund på da dit hvide tapet,ligesom mit,er kedeligt at se på.
Jeg har lavet en billig og hyggelig baggrund af et stykke vandfast krydsfiner,Silvan skar det ud for mig.
Det er malet med spritbejdse,købt i en malerforretning,som får årene i træet til at stå frem og skabe lidt struktur.
På billedet som er taget med blitz står det meget tydeligt men når der komme planter i og det hele gror lidt til er det en fin og rolig baggrund som spiller fint sammen med planterne og de alger som uundgåeligt vil sætte sig på bagruden.

Læg også mærke til at jeg har lagt gruset sådan lidt i bakke og dal.Det er også med til at skabe lidt hygge i tanken.

Med venlig hilsen
Villads



Inger Pals — 19. februar 2006, 08:13

# 10 - tak for tippet, det anede jeg ikke. Det må jeg da lige se at få rettet op på!

# 11 - jeg har faktisk set på nogle flotte orange platy med sorte haler. Jeg ved stadig ikke helt hvilke fisk jeg vil have i akvariet. Det er svært at vælge, der er så mange flotte fisk! Men det har jeg jo også lidt tid endnu at spekulere over, og alle forslag er meget velkomne!

# 12 - det ser da godt ud! Personligt synes jeg det ser smadderflot ud med blå baggrund, så det tror jeg det bliver. Men kan man ikke "klæbe" sådan noget halløj på bagsiden af akvariet, altså udenpå? Jeg mener de der baggrunde de har i forretningerne, sådan noget plastikværk. Jeg ved ikke lige hvordan man gør...

zardor — 19. februar 2006, 09:28

Du kan sagtens klæbe noget bagpå, enten en baggrundfolie du køber eller bare karton i den rigtige farve, tape virker fint.

Med venlig hilsen
Christian

Morten Lyngsaa — 19. februar 2006, 09:45

Hej Inger!
Det med foderet før fiskene, du må gerne drysse lidt fodder i akvariet hver dag. men ikke ret meget.
Ang dine planter: Første billede. De stænhelplanter du har sat på rad og række hedder Vandpest og er en meget hurtigtvoksende og utrolig nem plante, men plaser den ikke på række det ser unaturligt ud!
Omroker den til en gruppe forand dit filter, så den skjuler filteret når man ser på akvariet forfra.

Mvh.
Morten Lyngsaa

Morten Lyngsaa — 19. februar 2006, 09:49

Planten helt til højre kunne være Echinodorus cordifolius "ovalis" Det er ihvertilfald en Echinodorus art.
Mvh.
Morten Lyngsaa

Morten Lyngsaa — 19. februar 2006, 09:53

Du kan se plantebeskrivelser ved at klikke på "Planter" i fanebladet øverst på siden.

Mvh.
Morten Lyngsaa

12walle — 19. februar 2006, 11:53

Flot balje!
Jeg ville dog flytte varme legme om bag pumpen og sætte nogle store planter foran... Så kan man ikk se teknikken, ellers ser det godt ud....

Venligst
claus Pedersen

immortalis — 19. februar 2006, 12:10

Et billigt og lynhirtigt alternativ til en FLOT baggrund er et stort stykke farvet crepe-papir....for eksempel blåt - det krøller du så sammen til en lille bold, retter det ud igen UDEN at glatte det for meget, sætter det fast bagpå akvariet og PRESTO - flot baggrund der næsten ligner klipper, med masser af skyggeeffekter!

Venligst
Søren Peder Lysgaard

Inger Pals — 19. februar 2006, 13:40

Sikke nogle gode forslag. Det med crepe-papiret lyder egentlig som en god ide, det tror jeg vi skal overveje.

Jeg har flyttet lidt rundt på planterne, sådan at vandpest'erne står mere foran "teknikken", men så kom de til at fylde så meget ud foran at jeg synes de to små planter blev klemt. Dem har jeg så rykket ind på midten længere bagud, men det bliver vist ikke den endelige placering. De skal længere ud foran, tror jeg. Og jeg har forelsket mig i en keramik-krukke, som jeg bliver nødt til at have også; det bliver nok der, hvor de to små planter står nu midt i.

Og jeg fodrede jo lidt i morges, så jeg regner med, at der er fuld gang i økosystemet. Nu venter jeg bare tålmodigt på at det bliver klart til beboelse.

Vi har snakket om de dersens sugemaller. Vi starter nok med at anskaffe os sådan en eller to (det var faktisk et spørgsmål, er det bedst med en eller to?) næste weekend. Skal vi så vente en uge mere inden vi kommer flere fisk i? Og skal det så kun være en art ad gangen eller hvordan?



jan.århus — 19. februar 2006, 16:55

1 Sugemalle er vist mest fornuftigt at starte med...ellers synes jeg fiske ønskerne lyder fornuftigt.Dog ville jeg vente lidt med neonfiskene, min erfaring er at de ikke trives særligt godt i et nyanlagt akvarie, men når akvariet er "modnet" lidt mere. er de ellers hårdføre nok. Hvad med en "klat" javamos i akvariet, mine fisk elsker det, og det pynter til og med.Og så kan man være sikker på at det trives, da det stort set kan vokse i alle akvarietyper. Ellers ønsker jeg dig held og lykke med dit akvarie projekt.
vh jan.

jan.århus — 19. februar 2006, 16:55

1 Sugemalle er vist mest fornuftigt at starte med...ellers synes jeg fiske ønskerne lyder fornuftigt.Dog ville jeg vente lidt med neonfiskene, min erfaring er at de ikke trives særligt godt i et nyanlagt akvarie, men når akvariet er "modnet" lidt mere. er de ellers hårdføre nok. Hvad med en "klat" javamos i akvariet, mine fisk elsker det, og det pynter til og med.Og så kan man være sikker på at det trives, da det stort set kan vokse i alle akvarietyper. Ellers ønsker jeg dig held og lykke med dit akvarie projekt.
vh jan.

jan.århus — 19. februar 2006, 16:55

1 Sugemalle er vist mest fornuftigt at starte med...ellers synes jeg fiske ønskerne lyder fornuftigt.Dog ville jeg vente lidt med neonfiskene, min erfaring er at de ikke trives særligt godt i et nyanlagt akvarie, men når akvariet er "modnet" lidt mere. er de ellers hårdføre nok. Hvad med en "klat" javamos i akvariet, mine fisk elsker det, og det pynter til og med.Og så kan man være sikker på at det trives, da det stort set kan vokse i alle akvarietyper. Ellers ønsker jeg dig held og lykke med dit akvarie projekt.
vh jan.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.