pludselig massedød, efter køb af nye Corydoras sterbai!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Vedel — 25. februar 2006, 15:52

Har for nylig købt 8 sterbai, til mit 145l selskabsakvarie. Jeg har i forvejen 2 alm. scalare samt en marmor (sort). 2 ancistrus, 2 røde sværdrager, 2 wagtaile, 4 guppy samt 2 argentinske dværgsporefrøer - albino. Efter købet af sterbai mallerne er 1 ancistrus, 2 sværddrager, 2 wagtaile samt, 4 guppy og 4 af de nykøbte sterbai døde!!! Har selvfølgelig oplevet døde fisk før, men aldrig så voldsomt. Mon ikke de nye fisk har haft en sygdom med sig? Eller gør jeg noget forkert.
Jeg har, her på siden og andre steder læst om sterbai og den skulle umiddelbart passe fint ind i det 26 grader varme vand og med sammensætningen af de andre fisk. Det er virkelig sørgeligt, når man hjælpeløst ser til, mens ens fisk dør!
Håber på lidt input/hjælp

Vedel

Morten Lyngsaa — 25. februar 2006, 15:54

Bare død uden videre? Ingen symptomer på sygdom?

Mvh.
Morten Lyngsaa

Vedel — 25. februar 2006, 15:59

De blev hyperaktive, umiddelbart før de døde. Mest synligt hos sterbai. Wagtaile, sværddrager og guppy blev mindre aktive og lagde sig på bunden, inden de døde!!

Mvh
Vedel

Morten Lyngsaa — 25. februar 2006, 16:05

Har du checket vandværdierne for nitrit?
Hvornår har du sidst skiftet vand?
Mvh.
Morten Lyngsaa

Vedel — 25. februar 2006, 16:22

Nitrit er <0.3 mg/l og nitrat på 0-25 mg/l så det skulle være ok. Jeg skifter vand hver 14. dag og 35 l. pr gang. Jeg "støvsuger" det øverste bundlag, når jeg suger vandet op. Jeg skyller filtermaterialet i akvarievandet ved hver vandskift. Jeg tilsætter Aquadur efter forskrifterne, når jeg tilsætter det rene vand. Er lidt i tvivl om det skal være iskoldt eller tempereret, da der er mange delte meninger herom. Jeg bruger tempereret. Det er 12 dage siden sidste vandskift, så det er lige oppe over.

Line — 25. februar 2006, 16:49

Okay :

1) Det er altid godt at göre 30% vandskifte dagen för nye fisk
2) Dit akvarie er i overkanten med fisk - hvilket selvfölgelig dog ser bedre ud nu
3) Du kan roligt skifte de 35 liter vand om ugen istedet for hver 14. dag
4) Du skal kun rode med dit filtermateriale, når gennemströmningen falder. Ikke ved hvert vandskifte. Gode filtre er der måneder og halve og hele år i mellem, at man piller ved.

5) og here it comes: Sterbai maller kan under stress (hvilket en transport og omsætning jo er) afsondre noget toxisk, der godt kan slå både andre fisk og sterbaimallen selv omkuld. Om det her var tilfældet, skal jeg lade være usagt


Hilsen
Line Sörensen

Vedel — 25. februar 2006, 17:08

Hej Line
Tak for dit input. Jeg går over til at skifte hver uge! mht. til filteret, så er det ret "beskidt" selvom jeg skyller det så ofte. Betyder det ikke noget for ydeevnen af filteret hvis der går længere tid imellem?
Det lyder meget sansynligt mht. stress. Mit akvarie er bygget ind i væggen og er åbent til begge sider! Derfor er der ikke nogen bagside, hvor de kan gemme sig. Jeg har dog rigeligt med rødder og planter i bunden, hvor de kan finde skjul. Har lagt mærke til at de stresser mere end de andre fisk, når vi går forbi akvariet. De andre vænner sig hurtigt til det, men åbenbart ikke sterbai! Konklutionen ud over vandskift, må være, at jeg desværre ikke skal have sterbai i mit selskabsakvarie, men skal holde mig til scalaren.

Mvh
Vedel

Line — 25. februar 2006, 17:43

Joo.. men..

Scalaren passer ikke rigtig i et 145 liters. De skal minimum have 50 cm akvariehöjde og minimum 250 liter at boltre sig på.

Med hensyn til akvariet som rumdeler - skulle det nok kunne fungere. Selv akvarier med diskus som rumdeler har jeg set. Men alt kræver tilvænning. Jeg vil formode, at de efter nogen tid burde tilpasse sig.

Angående filteret tror jeg dig 🙂 at det er meget snavset osv.
Formodentlig fordi filteret i forvejen er i underkanten (plejer de indvendige til mindre akvarier at være) samt fordi du har en del belastning i akvariet.
Når filteret yder mindre (du kan se / mærke, at der ikke löber så meget igennem) skal det renses.


Hilsen
Line Sörensen

Vedel — 26. februar 2006, 11:44

Det er sgu lidt ærgeligt, når man spørger om råd og vejledning hos sin akvariehandler, at man så ikke får de rigtige oplysninger! Jeg har hele tiden fået at vide, at det var perfekt til scalare. Øv, hvor ærgeligt.
Det skal så lige tilføjes, at mit akvarie er 70*70*30, så højden er ok til scalare, men det kan jo være ligegyldigt når jeg mangler 100 l. :-/
Jeg har dog en udvendig spandpumpe, der har en kapacitet til 200 l. men det ændrer jo heller ikke på at jeg skal rense det mindre!!!
Nå, men hvis der er nogen som har et par forslag til alternativer, til nye fisk i et 145 l. selskabsakvarie, så er jeg åben for forslag!!
Tak for hjælpen, indtil videre.

Mvh
Vedel

Timras — 26. februar 2006, 13:57

#6, Er det kun sterbai pansermallen der har denne kedelige egenskab(med det toxiske secret), eller gælder det for alle pansermaller?

Med venlig hilsen
Tim Rasmussen

Celia — 26. februar 2006, 14:02

Mit gæt er ... og det er kun et gæt... at C. Sterbai blot var dråben der fik bæret til at løbe over.
Man kan ikke have så mange fisk i et søjle akvarie som i et aflangt akvarie.

Hilsen
Cecillia

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.