Jeg var i Plantorama i dag for at købe mit første par Ancistrus. Der var imidlertid et par drenge før mig, som fik de sidste. Så jeg spurgte om de havde noget, der lignede, og de viste mig nogle forskellige, som alle blev for store til mit akvarium (110 l) men vi fandt så frem til en "sugesmerling", som jeg imidlertid ikke vidste noget om (har mest læst om maller, ikke smerling), så jeg spurgte mig jo naturligvis godt for om adfærd og så'en. De sagde i forretningen, at den var nøjagtig ligesom ancistrus mallen, stille og fredelig, ikke de store krav. Så jeg købte to små fyre på 4-5 cm.
Så kommer jeg hjem med dem, får dem sluset ud i akvariet stille og roligt, og slår så ellers op i mine bøger. Det viser sig så, at hvis det er den, som hedder siamesisk sugemalle, så er det en slem bandit, som bliver aggresiv og æder de andre fisk, når vi ellers kommer så langt!!!
Jeg håber inderligt, at det ikke er den, for jeg er så glad for endelig at have fået liv i akvariet.... Men er det den, så må jeg jo tilbage med dem i morgen, for det duer altså ikke med en aggresiv fisk, det var ikke det, jeg ville have. Jeg skal jo også have andre fisk hen ad vejen. Men jeg har forsøgt at tage nogle billeder af dem (ellers ikke nemt!) så prøv om I kan hjælpe mig lidt her..?
På forhånd tak.
mvh Inger
Inger Pals — 25. februar 2006, 19:04
Her er den anden - den er mørkere.
nc — 25. februar 2006, 19:09
Jeg er bange for at det der er en vaskeægte kinesisk sugesmerling. Præcis den bandit man læser om.
Med venlig hilsen Niels Christian Mohr
MOK — 25. februar 2006, 19:18
enig med #3 - den burde de have tilbage igen, men de er nok ikke så nemme at fange ;o)
Mvh. Morten
Celia — 25. februar 2006, 19:19
mon ikke det er denne ? http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=72
Hilsen Cecillia
viggo0 — 25. februar 2006, 19:20
#1: prøv at søg på google.com under begge navne... så skal du nok finde ud af om det er den:-)
Med venlig hilsen Frederik
Raistlin — 25. februar 2006, 19:23
Hej
I et 110 L akvarie er den en rigtig bandit, som suger på de andre, hvis der ikke er alger nok (hvilket der ikke er). Jeg har den samme på ca. 15 cm nu, og det var først, da den kom i mit 660 L akvarie, at den begyndte at opføre sig ordentligt. Jeg synes, du skulle levere den tilbage og sige: "Det´en ommer"!!
Mvh Ole
Inger Pals — 25. februar 2006, 19:26
Øv altså, det ser ud til det er den siamesiske/kinesiske bandit. Nej, de er nok ikke nemme at fange, for de fiser rundt. Men jeg ringer i hvert fald til forretningen i morgen og brokker mig over forkert vejledning. Så må vi se hvad de siger.
Hvor er det altså bare ØV sådan at blive taget ved næsen allerførste gang man er ude og købe fisk....
#6 - jeg har prøvet at google den, der kommer ikke rigtig noget. Der skulle også være én, som hedder Borneo Sugesmerling, men den kan jeg ikke finde et billede af. Desuden ligner i hvert fald den ene af mine fisk præcis den nederste af billederne fra beskrivelsen her på akvariesiden.
viggo0 — 25. februar 2006, 19:30
#8: hmm... ok... troede egendtlig at man ville få utrolig mange hits (!?). Nå, hvis du aligevel skal aflevere den om et par dage, kan det vel ikke rigtigt betale sig at bruge tid på at finde ud af hvilken art det er :-)
Med venlig hilsen Frederik
Lihn — 25. februar 2006, 19:36
Inger Pals hvad er det for en af Plantorama afdelingerne der har solgt dig dem..?
Mvh. Jacob Lihn
Lihn — 25. februar 2006, 19:36
Inger Pals hvad er det for en af Plantorama afdelingerne der har solgt dig dem..?
Mvh. Jacob Lihn
Inger Pals — 25. februar 2006, 19:36
Nej, det kan det vel ikke... Så håber jeg bare forretningen vil tage dem tilbage.
zardor — 25. februar 2006, 19:38
Hvis du søger efter fisk på Google skal du bruge de latinske navne eller evt de engelske populærnavne, ellers er det nok meget begrænset hvad du finder af informationer.
Med venlig hilsen Christian
clanvi — 25. februar 2006, 19:42
prøv den her på google:Gyrinocheilus aymonieri Har selv sådan en. Det er en fisk med DAMP ! Den er nu ca. 15cm og hyperaktiv, når den endelig viser sig. Men den er tilbageholdende over for de andre beboere.
/Clanvi
Inger Pals — 25. februar 2006, 19:42
#10 - Plantorama i Viborg. Ikke den samme person som gav mig god vejledning om selve akvariet i sidste weekend.
Lihn — 25. februar 2006, 19:43
#15 Okay, jeg er blevet tilbudt job der oppe og jeg kender de ansatte rimelig godt. Ihvert fald i fiske afdellingen.. 😀 Kan du beskrive personen...?
Mvh. Jacob Lihn
Lihn — 25. februar 2006, 19:46
Jeg tror faktisk det er mig du snakker om.. Med de to drenge... 😉 Jeg har nemlig lige købt 3 Ancistrus deroppe lidt i 17... Var du der oppe på det tidspunkt.
Mvh. Jacob Lihn
Inger Pals — 25. februar 2006, 19:48
#16 ja, det kan jeg godt, men jeg er ikke interesseret i at hænge nogen ud her i al offentlighed, så det bliver lige over email 😮)
Lihn — 25. februar 2006, 19:49
#18 Okay..
Mvh. Jacob Lihn
Inger Pals — 25. februar 2006, 19:51
Jacob, din røver! Hahaha! Ja, det var på det tidspunkt. Så kunne du da godt have sagt noget da de tilbød mig de banditter, jeg er kommet hjem med. Men du var måske gået på det tidspunkt. Men så så du jo selv medarbejderne. Det var den unge pige, der hjalp mig, ikke ham, der ekspederede dig.
Lihn — 25. februar 2006, 19:56
Hehe, pudsigt... Det var Morten jeg snakkede med... Han har meget forstand på fisk og har hjulpet mig meget med gode råd og diverse ting.. Det skal siges hans største akvarie er på 1800 liter. Lidt stort.. hehe Den unge pige er nu også veldig flink.. 😀 Den malle du har fået er nu også meget sjov. Jeg havde den i mit 54 liters som jeg havde da jeg var 7 år. Den var faktisk min ynglings fisk. 😉 hehe. Men hvis den ikke kunne gå sammen med dine fisk er det jo ikke så godt. Du er da ikke blevet snydt i den forstand, du kunne jo vente til, var det ikke på tirdag der ville komme en omgang Ancistrus hjem..? 😀 😮)
Mvh. Jacob Lihn
Inger Pals — 25. februar 2006, 20:12
Nej, jeg er ikke blevet snydt. Men jeg har fået forkert vejledning. Jeg fik at vide, at den fisk jeg købte var meget ligesom en ancistrus - fredelig og rolig og nem at have sammen med andre fisk. Det er jo ikke helt hvad jeg læser i beskrivelsen. Og de tonser da også rundt lige nu som blev de betalt for det. Du har helt ret, de er flotte og der er gang i dem, så de er da sikkert udmærkede og spændende fisk. Men jeg vil jo også gerne have platy, guppy, zebra, neon eller sådan noget i akvariet. Og det kan jeg ligesom forstå på det hele, at det går ikke. Ja, der kommer flere ancistrus'er hjem - torsdag, var det nu. Jeg vil ringe til dem i morgen og spørge om de vil have banditterne tilbage i morgen eller om jeg må vente med at komme med dem til de har fået ancistrus'erne hjem - bor nemlig ikke lige i nærheden. Men den går nok ikke.
Men hvis du er så glad for den, så bytter jeg da gerne med to af dine nye ancistrus'er ;o)
Lihn — 26. februar 2006, 08:22
#22 Den går jeg ikke med til.. 😀 hehe. Der er gang i mine nye Ancistrus, og jeg har ikke fortrudt jeg har købt dem.. 😀
Mvh. Jacob Lihn
Inger Pals — 26. februar 2006, 15:01
Nå, jeg fik ringet til Plantorama i dag. Egentlig havde jeg tænkt mig at kræve at få mine "pitbull-fisk" byttet, men på den anden side ville jeg jo inderst inde bare høre, at de er gode nok. Og jeg blev overtalt til at beholde dem. Det var nu heller ikke så svært at overtale mig, for jeg synes faktisk de er nogle sjove små fyre med gang i. Og hende jeg talte med sagde, at hun selv havde haft dem og aldrig havde haft problemer, og at de heller ikke har haft problemer i butikken. Det er muligt, at hun bare siger det for at sælge, men jeg er naiv nok til at tro på det. Og naiv nok til at beholde dem og se om det går godt. Om ikke andet, så varer det da lige et par dage inden de bliver store nok til at volde problemer. Og gør de engang det, så må vi jo tage den derfra.
Indtil videre vælger jeg at glæde mig over mine DAMP/pitbull fisk ;o)
mvh Inger *leder nu med lys og lygte efter information om bæsterne*
Brain — 26. februar 2006, 16:13
Jeg har haft dem engang. De drillede mine Scalare og Discus helt vildt. De sugede sig fast på dem og vimsede rund om næsen på dem hele døgnet, men de gjorde aldrig mine andre fisk noget. Måske har de bare en forkærlighed for "fladfisk" ;D
Mvh. Laura
Lihn — 26. februar 2006, 16:55
#24 Nå men så beholdte du dem jo alligevel.. 😉 Mine Ancistrus maller er der nu også gang i... Jeg er næsten sikker på at de ikke ville overtale dig til at beholde dem med tvang, eller med forretnings mæssige grunde.. 😀 Men held og lykke med de nye fisk..
Mvh. Jacob Lihn
hustler west på — 26. februar 2006, 18:16
Jeg har 2 stk. Kinesisk algeæder (Gyrinocheilus aymonieri ) og de er ca. 9 cm og er mega aktive og kæmper kun indbyrdes med hinanden, men de går i et 530 liters med masser af planter og selvfølgelig de alger der skal til for rejer og maller kan trives. Indtil videre går det fint.
Mvh. Hr. Jonas Erbs
Inger Pals — 27. februar 2006, 08:24
#25 - ja, jeg har faktisk læst, at de er værst til at drille "fladfisk" som scalare og discus og så'en.
#26 - jeg håber du har ret. Jeg har et godt indtryk af forretningen og håber meget at de har ret mht. mine fisks adfærd.
#27 - ja, det er nok noget andet når de får et stort akvarium. Der er jo sådan set heller ikke nogen alger i mit akvarium, da det er nyt. Men jeg har så også læst flere berette om, at de slet ikke er så gode til det med at holde alger væk... Der er nok forskel på dem - det er vel heller ikke alle danskere, der er tossede med flæskesteg ;o)
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.