Gode råd til vf malawi cichlider...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #493065 — 1. april 2006, 18:58

Heey... har lige købt en del vf malawi cichlider... nogen der har nogle gode råd til hvad man kan gøre for de trives... og vil også gerne have nogle råd til parring osv... er der noget galt når de alle står ude i siden af akvariet helt stille..?? og skal de evt have noget strøm i vandet..??

Hilsen
Thomas Jepsen

gibson — 1. april 2006, 19:29

Hvilke malawier er det?

Her er en sikker hitter til at opdrætte dem, og det bevidner at de er ret nemme 😀

26 grader
Fint sand
Nogle sten-formationer der danner huler
Cirkulation på 4 til 8 gange akvarietsstørrelse i timen
Foder varieret med tørfoder og forskelligt frostfoder
Hold øje med sygdomstegn som fx indsunken mave og trådlignende afføring

Læs mere her:

http://akvariesiden.dk/akvariet/browse_ny.php?vis=emne&emne=13

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

gibson — 1. april 2006, 19:30

NB! Det er ikke lt foder der er lige velegnet til alle Malawi. Derfor skal vi have navnene på dem, eller billeder af dem.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

osholm — 1. april 2006, 21:07

Jeg ville måske overveje at undersøge lidt om sådan nogen inden man købte dem 🙂

Men som gibsonnyboy skriver så masser af cirkulation i vandet, dog uden at de skal presses op mod en af ruderne. Vandskifte ca 20-25% en gang om ugen, og selvfølgelig noget mad, så skal de nok blive glade 🙂 held og lykke med dem..

Lacoste82 — 1. april 2006, 23:06

Er helt enig med de foregående "skrivere", tjek hvaf du har købt, er det Mbuna, Aulonocara, Herbivor eller rovfisk - Det må siges at være ret vigtigt, da du skal finde ud af hvad de bedst fodres med!
Og så husk, har personligt været en dyrtlært lektie for mig engang, at VF nogengange spiser som om det var deres sidste måltid, så her er det endnu mere vigtigt at fodre TILSTRÆKKELIGT og med det korrekte foder!
Personligt ville jeg starte med at tilvænne dem med flagefoder, af den rigtige slags, alt efter hvad det er for en art.

Med venlig hilsen

Mikkel

carsten/jenni — 1. april 2006, 23:51

Det bedste foder du kan give dem er cichlidesticks og jeg ville personligt kun give dem frostfoder hvis det er rovcichlider. Vi gør ikke noget særligt specielt men vores Mbunaer yngler hele tiden. Du skal nok ikke regne med at få yngel de første måneder da fiskene lige skal finde sig til rette og få deres territorier. en masse huler af stenbygninger skal du have i dit akvarie. Jeg er ikke helt enig i det med 20-25% vandskift ugentligt for vi skifter kun vand i vores 530liters akvarie ca 1 gang om måneden og det er kun ca halvdelen der bliver skiftet. Hvor mange Vf fisk har du købt og hvilke arter er de og hvor stort er dit akvarie?

De bedste hilsner
carsten/Jennifer

Brian C — 2. april 2006, 01:26

#6 JEG ville ikke starte VF malawi op på sticks, men istedet for som #5 siger flagefoder og sidenhen gå over til sticks gerne opblødte og først efter laaang tid gå over til sticks der ikke er opblødte, har selv mistet et par halvdyre fisk på den konto, men hvorfor kun frostfoder til rovcichlider, hvad med fritsvømmere, sandsild og lign. ??

Mvh.
Brian C

jan — 2. april 2006, 03:58

Nej Sticks hører ikke hjemme til VF fisk, MEN de VF du har er sikkert ikke lige kommet fra søen og så er det ligegyldigt, de er tilvænnet til kommercielt foder, det bedste du kan gøre er at kontakte sælger og spørge hvad han har brugt til dem.
Har du navnene (latin) så er der mange der kan hjælpe dig ellers smid et par billeder op.
SKifter du vand en gang om ugen og er der nogle stenopsætninger så yngler de snart....🙂
Det er sjældent jeg har fisk mere end 7-14 dage før de yngler.
De står helt stille i siden:- det kan skyldes stress, det kan være der er for få fisk i akv., det kan være der kommer lys ind fra bagsiden, akvariet kan stå et sted med meget trafik, der er mange muligheder.
Hvor længe har du haft dem, hvor stort er akvariet, hvilken fisk har du--Det er vigtigt for at kunne få hjælp.
Pas på Malawicichlider er altid sultne og du må IKKE fodre når de vælter hen til ruden og tigger om mad.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

carsten/jenni — 2. april 2006, 09:05

De Vf fisk vi køber spiser kun sticks og ikke andet og det har de også kun fået hos akvarie forhandleren. De kan sagtens tåle sticks uden problemer, men de skal selvfølgelig opblødes og man skal ikke overfodre fiskene. Jeg kan altså ikke forstå at i skifter vand en gang om ugen i jeres akvarier da det overhovedet ikke er nødvendigt for at fiskene yngler.

De bedste hilsner
carsten/Jennifer

Brian C — 2. april 2006, 11:55

#9 ...det er sikkert også nogle superfisk... undskyld!
Jeg her mistet flere fisk ved at bruge sticks når det er nye VF'ere opblødte eller ej, og de blev absolut ikke overfodret, hvilket meget nemt kan ske ved brug af sticks, der har desuden været flere debatter omkring brugen af sticks specielt til mbuna, bla. inde på cichlids.dk, så jeg ville ikke bruge dem, med mindre de er blevet tilvænnet, over længere tid.

Men som Jan siger spørg dyrehandleren om hvad de har fået, og hvor længe

mht. til vandskifte, nu er det jo normalt ikke for at få yngel man skifter vand, men for at fjerne affaldsstoffer bla. nitrat

Mvh.
Brian C

Bruger #493065 — 3. april 2006, 01:03

jeg kommer lige med navnene på fiskene til jer i morgen.... men min forhandler sagde jeg skulle tilvænne dem med noget flagefoder og så efter 3 uger kunne jeg begynde at give dem opblødte cichlidesticks... jeg har dem i et 530 liters akvarie.. de er begyndt at opføre sig mærkeligt synes jeg... de står helt stille i akvariet, og "basker" nogengange meget uden de egentligt kommer nogle vegne.. og nogle af dem svømmer mod ruden... hvad kan det være..?? er de syge, og hvad skal jeg gøre for at få dem raske igen...?? jeg skifter 50% af vandet 2 gange om ugen.... jeg har en eheim 2260 spand pumpe med et hoved på slangen der hvirvler luftbobler med ned i vandet... men jeg har den til at spule på tværs af akvariet og ikke langs med, fordi jeg ikke ved om de kan li at gå i vand med gennemstrømning... og har derfor sat den sådan for ikke at få strømmen til at være for stærk... men er det bedre at give dem gennemstrømning i vandet..?

Hilsen
Thomas Jepsen

Bruger #493065 — 3. april 2006, 01:05

Og med hh til parring har jeg lagt en masse sten under bundlaget som de kan grave huler i... er det tilstrækkeligt eller er der andet man kan gøre..?? ha købt et 54 liters akvarie til at tage hunnerne fra i når de har æg i munden... er det stort nok..??

Hilsen
Thomas Jepsen

Bruger #493065 — 3. april 2006, 01:05

Og med hh til parring har jeg lagt en masse sten under bundlaget som de kan grave huler i... er det tilstrækkeligt eller er der andet man kan gøre..?? ha købt et 54 liters akvarie til at tage hunnerne fra i når de har æg i munden... er det stort nok..??

Hilsen
Thomas Jepsen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.