Døde sugemaller

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sisse Johnsen — 4. april 2006, 16:01

Mine sugemaller er døde en efter en... Jeg havde 6 stk, og nu har jeg fisket 5 op, som var døde - de fleste var helt hvide og nærmest i opløsning, selvom de nu ikke kan have ligget der voldsomt længe, for det er ikke så længe siden jeg har set dem i live.

Der er ikke nogen af mine andre fisk der er døde, og jeg har lige lavet en hel masse vandtests, og alle mine værdier er tip top i orden :-)

Mallerne har gået fra at se rigtigt fine ud, vokse godt, "arbejde på livet løs" osv til pludselig at begynde at dø... Hjælp!

Nogen ideer til, hvad der kan være galt?

(Det er et 110 L selskabsakvarie med øksefisk, glødelys tetra, sort tetra og hvidfinnet rosentetra...)

XXXX — 4. april 2006, 16:07

hvilke sugemaller er der tale om

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

Sisse Johnsen — 4. april 2006, 16:14

Det er dem der bliver kaldt almindelige sugemaller, mener de hedder ancistrus. Sorte med hvide prikker.

Jeg købte en ny for et par uger siden - kan det være den, der har givet de andre en sygdom eller noget, som de så først er begyndt at dø af de sidste par dage?

caso — 4. april 2006, 16:40

Jeg har oplevet det samme i mine svigerforældres akvarie. Uden nogen grund døde pludseligt alle 10 ancistrus sp. Der var der ikke nyligt isat nye fisk, og andre arter blev ikke syge. Vi fandt aldrig grunden, men interesant om der er nogen, der har en forklaring.

Venligst
Carsten Søndergård

Sisse Johnsen — 4. april 2006, 16:47

Til indlæg nr #4

Fik I så nye sugemaller i og overlevede de så? Gjorde I noget specielt?

MB — 4. april 2006, 22:45

Hvor surt :-(

Jeg har også uden nogen åbenlys årsag mistet 2 voksne ancistrus med få dages mellemrum for et stykke tid siden - de gik i samme akvarie. Begge var friske, aktive og spiste - og pludselig var de døde :-( Ingen andre fisk var syge eller blev det :-(

Meget underligt - synes mine ancistruser ellers virker robuste ?

Hilsen
May-Britt N. Christensen

helene — 4. april 2006, 23:00

der er noget med at maller er utrolig følsomme over kobber i vandet, hvilket bla er derfor de ikke tåler medicin så godt. Nogen gange kan det måske ske at der kan være et eller i ledningsvandet som mallerne ikke kan tåle men som andre fisk ikke reagerer på. Man skal huske at maller ikke har skæl på samme måde som 'almindelige' fisk (så vidt jeg ved) og derfor måske kan være mindre tolerante overfor kemikalier af forskellig art

Mvh.
helene

caso — 5. april 2006, 09:15

Jeg foretog et stort vandskifte og ventede ca. 14 dage, inden der kom nye maller i. De lever alle i dag uden problemer, men det er jo ikke sikkert at de døde af samme grund.

Venligst
Carsten Søndergård

Bruger #783265 — 5. april 2006, 12:12

Jeg havde samme oplevelse. 2 af mine 3 maller i akvariet døde med et par dages mellemrum. Det er nu over 1 måned siden og den tredie malle lever i bedste velgående.
Jeg blev enig med mig selv om, at de nok døde af alderdom - selvom det var pudsigt at det skete med et par dages mellemrum. De andre fisk i samme akvarium var sunde og raske da mallerne døde..

Lars.

Sisse Johnsen — 5. april 2006, 13:09

Hmm jeg kan nok ikke helt dække mig ind under alderdoms-forklaringen, for de var "baby-maller" allesammen, da mit akvarie ikke har kørt mere end siden januar...

Jeg ved godt at det kan skyldes alt muligt forskelligt, men er bare sådan i tvivl om, hvorvidt jeg skal gøre noget (andet end at lave et ordentligt vandskifte, hvilket jeg gjorde igår efter jeg havde fundet malle nr 6 død) inden jeg tør putte nye maller i baljen... Vil jo nødigt slå flere ihjel!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.