Dag og nat i akvariet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Eric J — 7. april 2006, 09:10

Jeg har ellers haft akvarie i mange år og i mange udformninger, men nu er jeg ligesom startet helt forfra, nemlig med en 145 ltr. hjørneakvarie som er nyanlagt og nu stået i 8 dage uden fisk, det er så meningen den skal beboes en af de nærmeste dage, er der nogen der vil anbefale hvormange fisk man kan sætte i 145 ltr. vand - det bliver nok Guppy og evt. Platy og måske Sværdrager?

Hvor mange timers belysning skal man have på sit akvarie - mellem 12-15 timer - er det for meget?

M.v.h.
Eric J

gibson — 7. april 2006, 09:15

Jeg vil sige du max skal have 12 timers lys om dagen.

Start med fx 5 guppyer i næste uge, 5 platy ugen efter, 5 sværdrager ugen efter. Så belaster du akvariet stille og roligt, og den biologiske proces kan følge med. Hvis du køber dem alle sammen på 1 gang, så risikerer du nemt at nitritforgifte hele bandne :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

lyngholm — 7. april 2006, 11:47

Hej

Nu er alt jo relativt. Hvis Det bliver etableret som et planteakvarie med co2-gødning og mikro-gødning vil 12-14 timers belysning være passende. Det er naturligvis forudsat der ikke kommer sollys ind i akvariet.

Da akvariet er nystartet vil jeg starte med 10 timer med gradvis forøgelse af ½ time om ugen. Så undgår du alt for mange alger i opstartsfasen.

Mvh.
lyngholm

joselimaianus — 8. april 2006, 23:37

Hej,

det er en dårlig ide at sætte platyer og sværddrager sammen, da deres arter kan krydses. Hvad med nogle mollyer i stedet for?

Mht lys vil jeg sige en 10-12 timer... Held og lykke med akvariet.

Mvh
Carina

E-Jens — 11. april 2006, 08:55

Hej alle!

Tak for Jeres indlæg vedr. "Dag og nat i akvariet".

M.v.h.
Erik J

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.