Akvarie reol - hvilken filtering?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Danielwj — 23. april 2006, 19:56

Kæresten og mig skal ud og kigge.. ja måske endda købe en akvarie reol i morgen men der følger ingen filterings system med og ejeren har tideligere blot brugt interne pumper.. og så bliver det en andelse for dyrt med sådan en 12stks kørende 🙂

Reolen består af flg. 3 stk 85L, 5 stk 25L og 4 stk 220-240L, så det er jo noget af en blanding.

Reolen er i sig selv ret billig, men vi er studerende så har stadigvæk begrænsede midler til det.. så vi aner mere eller mindre ikke rigtigt hvordan vi skal tackle den.

Tankerne går mest på bundfilter og skummåtter. Men er det muligt at få en luftpumpe der kan levere ydelse nok til alle disse akvarier, til rimelige penge. Og er et bundfilter egenligt godt nok til et 200L akvarie?

Med andre ord, hvad ville i gøre?

Med venlig hilsen
danielwj

gibson — 23. april 2006, 19:59

I de små ville jeg købe der her luftfiltre der står på bunden (elefantfødder). I de store ville jeg sætte en skummåtte i gavlen med udstrømmerrør. Det hele kan trækkes af en fælles luftpumpe.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Danielwj — 23. april 2006, 20:09

Det jeg kom til at tænke lidt på også, er disse små trekant filter.. de koster jo ikke mange kroner, kunne det ikke være en mulighed at fylde dem med ler kugler og bruge disse i dem på 25L, og så elefandt fødder til 85L.. ?

Mht. til dem på 200L, vi købte på et tidspunkt et 250L hvor der fuldte et bundfilter med til, men vi har været meget i tvivl om hvorvit som jeg skriver i #0, disse er gode nok til at trække sådanne akvarier (de skal btw. bruges til selskabs akvarier) For en skumåtte koster stadigvæk penge, hvis vi kan spare pengene til en enkelt skummåtte gør vi det gerne 🙂

Og til slut, hvor stor en luftpumpe vil der egenligt skulle bruges til alle disse akvarier.. hvor stor en størelse skal vi op i?

Med venlig hilsen
danielwj

Flemming Jensen — 23. april 2006, 20:11

Jeg vil mene at de luftdrevne elefantfødder er for små til 25 L, så en måtte i gavlen er meget meget bedre, og fremfor alt nemmere at arbejde med i dem alle sammen.
Denne luftpumpe kan klare hele gøjemøjet
http://www.akvanet.dk/nybutik/store.asp?pid=100103&cat=Luftpumper&pg=1
325 Kr for den
http://www.akvanet.dk/nybutik/store.asp?pid=070411&cat=Filtermateriale&pg=7
583 for filtermaterialet
908 kr i alt, det kan ikke gøres billigere.

MVH
Flemming

Danielwj — 23. april 2006, 20:16

#4 Desværre nej, for du glemmer udstrømmer rørene.. hvor meget koster disse?

Med venlig hilsen
danielwj

Danielwj — 23. april 2006, 20:36

Nu fandt jeg dem endelig selv, og det må kunne gøres billigere.. rørene koster 30kr stk, så kommer vi op i 350kr.
Gibson siger elefandt fødder, og du siger skum, og jeg spørger til bundfilter og trekants filtere 🙂.

Lad os prøve at tage det fra en ende af, for er lidt forvirret og håber at blive noogenlunde afklaret her i aften med hvor mange penge vi skal ud og bruge på filter systemet, da vi som sagt måske skal hente reolen i morgen.

1) Er et bundfilter et svagt filtersystem, når vi taler til et 200L eller vil det sagtens kunne gå an? Hvis det er for svagt til et 250L hvad så med til et 85L.

2) Til et 25L, vil en trekant kasse med tilskåret skummåtte, eller lerkugler.. være godt nok?

3) Elefandt føder.. eller ej 🙂, hvis der skal køres elefandt fødder i 25L og/eller 85L, hvilke størelser skal vi så op i, kunne læse mig hurtigt til der var 4 størelser, og kan det så anbefaldes at fylde elefandt røret op med ekstra filtermatriale såsom lerkugler for at skabe en ekstra effect
(ved ikke om i har gættet det, men vi har en 10L spand med blandede lerkugler til at stå som bare fylder.. kunne være godt at bruge dem til noget fornuftigt 😀 ) Hvis ikke elefandt fødder er gode nok, hvad så med disse?
http://cichlidecentret.biz//product.asp?product=6210&sub=0&page=1

4) Og sidst men ikke mindst, nu sidder jeg og kigger lidt på de forskellige shops jeg kunne finde, og priserne svinger som vinden skifter, Hvilken webshop kan anbefaldes som den generelt billigste, om ik andet kan i så kaste et par links til de mest optimale, kender akvariewest, akvanet, akvarieudstyr, og cichlidecenteret..

Med venlig hilsen
Danielwj

gibson — 23. april 2006, 20:51

Udstrømmerne er bare et bøjet elektrikkerrør som du borde et hul i og så sætter en luftslange i.

Jeg synes elefantfider er fine op til 128L og herover ville jeg bruge skumsvampe i gavlen trukket af luft eller en powerhead. Bundfiltre er der vist ikke ret mange der bruger mere.

De andre ting du nævner som man kan fylde op med materialer er også fine, men med elefantfødderne så slipper du får at skulle rense filtermaterialer osv. Men det hele fungere, så brug det du har lyst til.

De webshops du nævner samt de andre der reklamere på siden har jeg alle handlet med. Akvanet.dk og hyggefisken.biz er vist de eneste der har elefantfødder som er mit foretrukne filter til mindre akvarier. For en uge siden havde jeg 40 akvarier kørende med dem.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Danielwj — 23. april 2006, 21:25

Tak for hjælpen gibson 🙂
Og Puha nu har jeg lige været i gemmerne og kigge efter hvad vi havde, og ser ud til det kan komme til at gå på denne måde her:

5x25L kommer til at køre med små plastik kasse filter, vi havde 3 af dem til at ligge og de sidste 2 burde kunne skaffes mere eller mindre gratis, filter matrialerne bliver halv lerkugle og halv tilskåret skumåtte.

3x 85L bliver med bundfilter, vi har lige nøjagtigt nok plader og udstrømmer til dem

4x 200L bliver med skummåtte. dertil et par spørgsmål:

1) Kan jeg ikke have ret i at måtterne kun skal være 50x50cm (var lige hurtigt over og måle på et 250L og det var vist de mål jeg kom frem til)

2) Mener jeg læste en hurtig artikel om at der ikke må komme falsk vand ind nogen steder, at måtten skal slutte tæt op af sideruden.. skal vi så til at lege med silikone og sætte glasplader langs kanten til måtten eller er der en lettere måde at gøre det på?.

Med venlig hilsen
danielwj

gibson — 23. april 2006, 21:32

50 x 50 passer til 250L

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Danielwj — 23. april 2006, 22:41

Så er det jo bare perfekt, fandt desuden artiklen jeg talte om.. sjovt nok her på as 🙂 og kan se at jeg bare skal skære måtten en smule større end akvariet og så skulle den fint passe.

Nu kommer bare lige de sidste par spørgsmål og så burde den være der 🙂, udstrømmer røret, det hul der skal bores, det er bare et hul som en ilt slange skal føres igennem ikke?. Er det så egenligt nødvendigt at bruge en iltsten?

Og hvordan skal røret sættes, skal det sættes ned midt i måtten, skal vi skære en rille til det, eller skal vi bare lave et par cm hul rum bag måtten og sætte udstrømmeren ned i det hulrum.. evt, sætte den fast med en sugekop på ruden?

Med venlig hilsen
danielwj

Bo Christensen — 23. april 2006, 23:00

Her er lige et par billeder af, hvordan jeg har lavet det med filtermåtte i et 30 liters akvarie.
Jeg har brugt stigrøret fra et skumpatronfilter, men det er samme princip med et elektrikerrør.
Først et billede fra siden.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 23. april 2006, 23:03

Og et billede ovenfra.
Luften/vandet skal "trækkes op" bagved filtermåtten og spyttes ud på den anden side.
Håber du kan forstå princippet.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Danielwj — 23. april 2006, 23:21

#12 Det jo bare perfekt, mange tak 🙂

Og til alle jer andre, mange tak også. Nu er det så blot at vente til i morgen og se om reolen er i ordenlig stand, hvilket vi selvfølgelig krydser vores finger for, for hvis de er så bliver der lige pludselig masser af plads i køkkenet, soveværelset samt vores vinduer i stuen. Og reolen fylder det samme i brede og dybde som vores 530 med spandpumpen gør.. Så er der tilbage at få forklaret over for venner og bekendte hvorfor der står akvarier i 2 meters højde i vores stue 😀

Med venlig hilsen
danielwj

Morten Lyngsaa — 24. april 2006, 00:29

I kan montere 30 mm kabelskinner i akvariet med silikone og heri fastmontere filtermåtterne! Stigrøret laves af et stykke slange (Ca 20-25 cm) fra spandfilter hvor i der bores et 5 mm hul, ca 5 cm over bunden, heri monteres luftslangen. Husk at hullet til luftslangen bedst bores på siden af slangen, ikke bag på slangen da den så nemt kommer i klemme mellem slangen og bag/sideruden. Luftslangen klippes/skæres skrå for nemmere at montere den i det borede hul.

Mvh.
Morten Lyngsaa

Flemming Jensen — 24. april 2006, 01:42

Du spørg efter råd, og mit råd vil være at glemme alt om bundfilter.
Du behøver ikke iltsten, men det kan hæve ydelsen dvs. L/t pr rør i HMF systemet.
Jeg er uenig med Gibson i vuderingen af anvendeligheden af elefantfod filtret, de skaber ok microfiltrering, men gør intet rent mekanisk.
Du kan godt bruge kassefiltret i 25 L tankene, min anke er den samme som elefantfoden.
Bukkede elektrikkerrør koster 8 kr/stk i bauhaus.
Du får 12 akvarier, disse kræver en del arbejde, du har brug for et anvendelig system, som er nemt at vedligeholde, og ikke mindst du kan stole 100 % på, du kan muligvis spare lidt hist og pist, men jeg mener nu stadig at 1000 kr. ofret på mit forslag er tude billigt, under 100 kr pr. tank. Jeg har prøvet alle de ting du bliver foreslået, og tro mig, jeg ville have sparet mange, rigtig mange penge hvis jeg var sprunget direkte til den løsning jeg har nu. HMF i hele skidtet undtagen i 10 stk 12 L, der bruger jeg så den omtalte elefantfod......

MVH
Flemming

gibson — 24. april 2006, 06:48

Nej Mekanisk foregår den ene gang om ugen hvor jeg skifter vand. Her fjerner jeg skifdtet :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Danielwj — 25. april 2006, 22:50

Jeg hørte lidt rygter i akvarie foreningen i dag om at man kunne købe en filtermåtte fra koihaveogdamcenter.dk som skulle være meget bedre. De har 2 derinde, alm. filtermåtte, og japansk filtermåtte så går ud fra det er den japanske.. er der nogen der kender noget til den, og om den kan bruges.. den er jo kun på 3cm, og ja kender intet til den 🙂

http://www.koioghavedamcenter.dk/da/dept_286.html

Med venlig hilsen
danielwj

Danielwj — 25. april 2006, 22:55

Trækker den lige tilbage, der må nok være tale om denne her.

http://www.koioghavedamcenter.dk/da/dept_175.html
Nogen der har erfaring, for den har lige nøjagtigt den størelse vi står og mangler 🙂
Med venlig hilsen
danielwj

Danielwj — 1. maj 2006, 15:54

Vil lige give en opdatering på hvordan det gik/går.

De 4 store akvarier køre med filtersvamp. De tre 82L køre med bundfilter, tre 25L køre med filtersvamp, en med filterkasse og en enkelt står tom indtil vi tager os sammen til at få købt en filterkasse. Og indtil videre ja så køre det hele pisse godt, og ser mega godt ud. Nu mangler vi blot at få købt nogle flamingo plader og skåret nogle træplader til så vi kan få isoleret reolen ordenligt(fordamper for meget vand og varme som den står lige nu og så er det perfekt.

Med venlig hilsen
danielwj

Bo Christensen — 1. maj 2006, 18:45

Ja reoler er dejlige. Man kan have en masse akvarier på ikke så meget plads.
Lad os se nogle billeder, når du får puttet noget i akvarierne.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.