Rejemor!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Annie — 6. maj 2006, 23:42

Ih - mit lille rejeakvarie er fyldt med "flimmer": Små tankestreger af Red Cherry yngel, der fræser rundt på kryds og tværs i det ellers super rolige miljø.
Rejebabyerne er 2 milimeter store (eller små, om man vil), men jeg fik alligevel øje på den første på lang afstand, alene på grund af "uroen".

Er der noget særligt jeg kan gøre for de små kryb? (Bortset fra at skifte vand meget, meget forsigtigt ;o))

Venligst
Annie

Bo Christensen — 7. maj 2006, 07:15

Tillykke med dem 🙂
Hyppige små vandskift og evt. en lille smule flagefoder - gerne spirulina - smuldret under vandet én gang hver eller hver anden dag.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Lihn — 7. maj 2006, 08:49

Tillykke med dem, spørgsmålene er der jo svaret på! :-)

Mvh.
Jacob Lihn

Annie — 7. maj 2006, 21:52

Aha - "Smuldret under vandet".
Jeg har haft ret mange kvaler med at fodre med flagefoder, der bare ikke ville synke til bunds - prøver igen med undervandsmetoden.
Ellers har de osse hoppet lidt rundt på den kvarte mallepille som jeg plejer at fodre med, det ser sjovt ud, når de moser rundt mellem benene på de store rejer. Så vidt jeg kunne se, da jeg fik et godt kik på den biologiske rejemor i går, har hun faktisk stadig et par æg...kan de godt slippe ungerne over nogen tid, eller har jeg bare en drægtig reje mere i akvariet end jeg troede?

Venligst
Annie

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.