Hjælp - hvad er dette?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

63akvarie — 13. maj 2006, 08:11

Hej allesammen.
Jeg har virkelig brug for et hurtigt svar... Ved ikke om det skulle postes her eller hvilken tråd - MEn. Ser i jeg står lige nu og tømmer mit akvarie helt - bunden trængte virkleig til en ordentligt omgang ( bundfilter). Da jeg hiver pladerne op og skal til at tage det sidste vand - var der pludselig noget der bevægede sig. Det svømmede med sin "lange krop". Jeg fik fanget det og har forsøgt at tage et par billeder, men de er ikke helt gode. Prøve at zoom ind.
Den er ca. 3 cm lang. Har ben - ca 3 el. 4 på hver side. Er næsten gennemsigtig. Har lidt hale.
Hvad kan det være og skal det have lov at leve i akvariet?
HJælp....



63akvarie — 13. maj 2006, 08:14

Et billede mere. Og glemte at sige, at den sidder på det ene blad.



Sjollok — 13. maj 2006, 08:33

Jeg kan desværre ikke finde kræet på billederne men det lyder ikke som noget jeg ville slippe ud i mit akvarie igen.

Hilsen
Dan

Ziij1n — 13. maj 2006, 08:39

Jeg må indrømme jeg kan heller ikke se det ? ..

Hilsen
Rasmus Hurup
Team Akvariesiden.

63akvarie — 13. maj 2006, 08:42

Hej Dan.
Du skal kigge på det lille lange grønne blad. Den er også nærmest gennemsigtig.

Jeg spørger måske dumt, men kan det være en snegl der har forladt sit hus? Jeg fik engang sådan en snegl med fra dyrehandleren. Den forsvandt hurtigt, så det er det eneste jeg kan foreslå - for ellers er en opstået af sig selv.

Brain — 13. maj 2006, 08:46

Det kunne godt være en nymfe af en majflue. De bliver op til 24 mm, og lever nedgravet i grus eller sand.
Jeg ved ikke lige hvad den spiser, men jeg tror ikke at den kan skade nogle større fisk. Måske en guppyunge.
Det kan også være at den slet ikke spiser kød.

Mvh.
Laura

63akvarie — 13. maj 2006, 08:59

Hej Laura.
Tak for svaret. Lige meget hvad synes jeg ikke den skal leve i mit akvarie. Ville bare gerne vide hvad det var for en underlig en.

Brain — 13. maj 2006, 09:03

Det er bare i orden. Jeg synes også det kan være nogle lidt underlige dyr der lige pludselig dukker op i akvariet.

Mvh.
Laura

Lois — 13. maj 2006, 09:06

Laura, kan du se dyret? ...Altså jeg kan kun tilslutte mig de andre -kan intet levende se udover en finger 😉

Med venlig hilsen
Lola

63akvarie — 13. maj 2006, 09:20

Hej allesammen. Der hvor fingeren er der skal i kigge ca. 1 cm til højre. Der starter halen på dyret. Den slutter ca. et par cm længere henne af det grønne. Der er dens øjne - to sorte pletter. Hjælper det? Prøve at forstørre det.

Brain — 13. maj 2006, 09:24

Ja, på billede 1 sidder den på bagsiden af det lille grønne blad. Der stikker lige lidt af hoved, hale og ben ud, men den er ikke nem at få øje på 🙂

Mvh.
Laura

BoBo — 13. maj 2006, 09:30

Jeg er også ret sikkker på at ud fra det af en man kan se ville jeg heller ikke lade den leve i mit akvarie..

Med venlig hilsen
BoBo

SørenF — 13. maj 2006, 09:58

Det var pokkers! Det ligner virkelig en nymfe af majfluen Ephemera Danica (velkendt af lystfiskere). Den lever som Brain ganske rigtigt skriver nedgravet i gruset, hvor den spiser dødt organisk materiale. Men hvordan i alverden er den havnet i dit akvarum?

Med venlig hilsen

Cichliden — 13. maj 2006, 11:24

Nogle gange har jeg fået små dyr eller æg af dem ind i akvariet med levende foder. Har du fodret med levende myggelarver ect.?

Mvh Mia

chico4000 — 13. maj 2006, 12:37

Det er helt sikkert en nymfe... inden tvivl med de øjne... om det er fra en majflue eller andre ved jeg ikke - der findes jo i 1000 vis af vandløbsdyr der har et nymfe stadie... du skal ikke være bange for om der er flere for med mindre det er nymfer fra guldsmede så skulle der ikke være nogen fare for dine fisk... Havde det været nymfestadiet fra en guldsmed havde du heller ikke været i tvivl - de bliver STORE... ;O)

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Villads — 13. maj 2006, 14:08

Jeg kan heller i se dyret,men jeg kan tydeligt se at din vindueskarm er limet sammen af tre stykker træ,så hvis du rykker focus hen på dyret bliver det godt.

Med venlig hilsen
Villads

63akvarie — 13. maj 2006, 17:24

Hej Mia og jer andre...
Nej jeg har ikke fodret med levende foder - så jeg er egentlig også nysgerrig i forhold til hvordan den er havnet der.

Der var kun den ene og den lever ikke i mit akvarie mere...

Altså Villads - godt set og så alligevl ikke - smiler.. Mit kamera nægtede at tage billeder af det lille kræ - lige meget hvordan jeg forsøgte. Så de to jeg har lagt på, er det der blev bedst... Kritisk ja....

Hilsen Malene.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.