Sneglene dør - hvad er der galt ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Tante Lilla — 1. august 2006, 10:29

Lige nu er der sneglebørn overalt i mit 128 l. 37 klaser har de givet og de klækker på livet løs, så der er alvorlig pladsmangel.
Jeg har tømt et andet 128 l akvarie for fisk på nær en lille flok Guppy unger skiftet 90 % af vandet, skyllet ca 50 % af stenene, men beholdt det meste af "snavset" (der er bundfilter).
Har købt et 200 l som er nyindrettet - med "snot" og lidt vand fra snegleakvariet + bactopiller og her er 1,3 Kampfisk & 4 maller så flyttet ind, men jeg er faktisk skrupfrustreret, for de par snegle jeg havde sat over i de to akvarier døde i løbet af få timer, og jeg fatter ikke en brik.
Fiskene i begge akvarier trives fint. Det eneste de har til fælles er vandet. Stripsene viser ingenting galt, så er der tungmetaller & klor - kemikalier tilbage.
Har i går tilsat Sera aquatan, som skulle hjælpe på kobber & kemi. vi har kobber-rør
Jeg har brug for de akvarier til snegle i en fart, men tør ikke risikere fler liv.
Nogen med gode råd, så er de velkomne.

De bedste hilsner
Ina Olsen

Wolle — 1. august 2006, 15:01

Efter min mening? Alt det l**t du hælder i dit vand.......

Du har slet ikke behov for at tilsætte alt det kemi. Og når du begynder at blande flere forskellige kemikalier aner du ikke hvilke kemiske reaktioner du starter!

Kunne måske være at du har fået omdannet evt. kobber i vandet til "kobber på giftig form". Kobber er meget giftigt, og det der dør først er de lavere dyr, krebsdyr og... snegle !

Når det så er sagt forstår jeg ikke hvorfor du "samler" på snegle ? De fleste herinde vil nok med glæde levere friske snegle til dig hvis bare du afhenter dem selv :-).

/Ole

Tante Lilla — 1. august 2006, 15:20

Aquatan er først hældt i efter jeg så snegledøden. Det skulle netop neutralisere evt. kobber & klor. Andet "kemi" er der jo ikke hældt i. Alt andet er vand fra andre akvarier & rent vand fra hanen, ikke noget jeg ikke har gjort før.
Bactopur er i det nyindrettede og hjælper en god bakteriekultur i gang, det har jeg også brugt før uden problemer.
Mine mysteriesnegle ( mørklilla, hvide, blå, & magentarøde) er importeret fra USA, så jeg vil meget gerne ha' at de formerer sig. Nu prøver jeg at lade et par alm. akvariesnegle være forsøgsdyr indtil der ikke er mere fare på færde.

De bedste hilsner
Ina Olsen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.