Algekrise under opsejlning

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Zipzap112 — 2. august 2006, 19:34

Hjælp, jeg er så småt begyndt, at iagttage min store Echindorus samt javabregne er ved få hår!
Det er nogle små alger, ikke længere end 3-4 mm., men jeg er sikker på, de små bæster nok skal vokse.
Hvad ville I foreslå som behandling, inden det løber helt løbsk? Har selv nogle algeædende fisk i tankerne, da jeg ikke synes, mine Guldbarber eller Zebrafisk gør jobbet særlig godt. (Hvilket jeg heller ikke havde regnet med)

De bedste hilsner
Zipzap112

Bo Christensen — 2. august 2006, 19:35

En lille flok Amano rejer er ret effektive.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Zipzap112 — 2. august 2006, 19:37

Jamen, kan de kravle på blade?

De bedste hilsner
Zipzap112

Bo Christensen — 2. august 2006, 19:38

De kan kravle på alt. Også ud af akvariet, så husk tætsluttende låg.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Alpha82 — 3. august 2006, 07:31

Jeg har selv problemer med alger, dog ikke så slemt nu... Men værst var det under "hedebølgen".....

Og stort set samme opskrift hver sommer... Så snart temp. er faldene så forsvinder mine alger også ;-)


Nogle der oplever samme problem om sommeren ?

Zipzap112 — 3. august 2006, 09:28

Ja, der har været en del trådalger samt penselalger i mit her over sommeren. Trådalgerne er lette at fjerne, mens penselalgerne sidder som limet på forskellige trærødder og blade, men der er blevet bedre styr på dem.
Men hvis jeg skulle købe mit en malle, hvad ville I så anbefale?
Har hørt der mange, der har skægmaller, men kan de gå i et 80,40,40, med meget gennemstrøm, PH 7,5 og hårdt vand, samt vandvittigt travle fisk som zebrafisk?

De bedste hilsner
Zipzap112

Bo Christensen — 3. august 2006, 10:31

Til det akvarie vil jeg anbefale et par Zebra snegle.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Leif — 3. august 2006, 10:40

De ser spændende ud Bo. Formering er lidt tvivlsomt iflg. artsbeskrivelsen. Ved du, om de bliver til flere i et almindeligt akvarium? Og hvor, man evt. kan få fat i dem?
Mvh Leif

Zipzap112 — 3. august 2006, 11:51

Jeg ved, at de for tiden har nogle i Planteimporten i Kbh, men nu ved heg selvfølgelig ikke hvor du bor.
De havde stadig nogle, da jeg var der inde for en uge siden, og i følge deres hjemmeside, har de det stadig.

De bedste hilsner
Zipzap112

Leif — 3. august 2006, 11:52

Tak for det - jeg tager på en lille ekskursion, det er bare nogle få kilometer.
Mvh Leif

Finkeldinken — 3. august 2006, 12:10

#10: De formerer sig ikke i et almindeligt akvarium, da ungerne skal have noget brakvand og noget for at overleve. De kan dog godt finde på at lægge æg på rødder og sten. Det er sådan nogle grå-hvide nogle, der lige skal kradses af med en negl inden et par dage, ellers blive de hårde, og det ser ikke kønt ud med for mange af dem...
Ellers kan de stærkt anbefales! Faktisk er de så seje til algespisning, at jeg er lidt nervøs for, hvor meget de kommer til at koste i foder, når algerne er helt væk - og det er de altså meget snart!

Jeg købte iøvrigt de sidste fem i Planteimporten i sidste uge, så gør dig selv en tjeneste og ring om de har fået nye endnu, før du tager køreturen 🙂

De bedste hilsner
Lise

d9ha — 3. august 2006, 12:16

Nå Lise var hurtigere :-)

Der er links i denne tråd http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=3&id=264461

ellers kan jeg anbefale Crossocheilus siamensis - siamesisk algeæder (SAE). Kan være lidt svært at finde den rigtige SAE, men de er rigtig meget effektive!

mvh
Henrik

Bo Christensen — 3. august 2006, 12:35

Jeg har Zebra snegle gående ved en saltholdighed på 1.010. Der er endnu ingen af æggene, som er klækket.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Zipzap112 — 3. august 2006, 12:36

Hvad med Guppyer, er de effektive, hvis man køber en flok?
Tænkte også lidt på Black Molly, men de får bare så let hvide prikker...

De bedste hilsner
Zipzap112

helene — 3. august 2006, 16:18

Jeg er helt enig i at zebra sneglene er gode i akvarier med algeproblemer, har selv lige købt 10 i planteimporten, hvor de dog ikke havde særlig mange tilbage. Jeg er faktisk dybt imponeret af hvad de har formået at gøre ved en total håbløs trærod i et næsten håbløst alge-befængt akvarie :-)
Dog er problemet helt vendt nu, takket være massiv indsats med bedre gødning, co2 og ikke mindst fem zebra snegle.
Træroden var lodden af tråd/skæg eller pensel alger og jeg pillede hele tiden lidt blå/grønne alger væk fra den også .. nu, er træroden helt fri for alger af alle slags efter ca. en måneds tid. Det skal siges, jeg har kæmpet med det akvarie siden jeg satte t5 rør på for et halvt års tid siden, og det er først nu det begynder at blive godt.
Jeg har for nylig set sneglene i bonnie rødovre, - og så har jeg så ikke lige sagt noget om prisen :-/

Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.