Iranocichla hormuzensis - iransk fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bernskov — 15. august 2006, 20:59

Som set i en anden tråd har West lavet en hurtig artbeskrivelse af en Iransk fisk
http://www.akvariewest.dk/Fisk/Galleri/Fisk-08_cichlider/Ovrige/Iranocichla/Iranocichla_hormuzensis.html

Den kan leve i 15-45 C
Se den overlever nok i det halvvarme akvarie i løbet af en sommer.

West - Hvad gør netop denne fisk så interessant?

Vh.
bernskov

Bo Christensen — 15. august 2006, 21:02

Der står en lille smule her: http://danskcichlideselskab.dk/phpBB2/viewtopic.php?t=28

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Asger 1 — 15. august 2006, 21:03

det er da rimeligt interessant at den kan leve i 15-45 C vand ? 😉

Mvh.
Asger Hellberg

Bernskov — 15. august 2006, 21:26

#2 - ja jeg fandt også lidt på Google, men den er ikke særligt beskrevet ret mange steder - men det kan jo være det som er udfordringen ?

Vh.
bernskov

Bernskov — 15. august 2006, 21:26

#3 - bestemt.

Vh.
bernskov

West — 16. august 2006, 00:05

1) Det er en af de meget få cichlider fra Mellemøsten.
2) Den lever i et område hvor dagstemperaturen kan komme op på 45 grader C. og nattemperaturen omkring 15 grader C.
3) Floden den lever i løber i et ørkenområde, hvor der er så stor fordampning, at floden er meget saltholdig, og der findes saltaflejringer på flodbredden.
4) Det er en fisk der først er indført til hobbyen for ca. 1-2 år siden af en tysker, som dog ikke fik opdrættet fisken. Fisken er nu igen indført af en person i Østrig. Han var selv i Iran og fange den, og fik hjælp af flygtninge i en flygtningelejr. Han har taget fisken med tilbage til Østrig hvor han har opdrættet fisken. Nogle af ungerne fra det første kuld, har jeg købt af ham. Mine fisk er vokset fra ca. 2-3 cm til 5-6 cm siden maj, hvor jeg fik dem på en rejse til det sydlige Tyskland.
Jeg har fiskene i et akvarium med salt i vandet, og tætsluttende dækglas, da fisken gerne hopper ud af akvariet. Fiskene er fortrinsvis algeædende. Derfor giver jeg dem mallepiller, som de er meget hurtige til at gnave i sig.
Da fiskens kun bliver ca. 10 cm, og er fredelig, kan flere godt holdes sammen. Jeg har 8 stk. i et 120 liters akvarium, og det ser ud til at der er 3 hanner. Hannen kendes på sin mørkere tegning med hvide prikker, som på en dominerende han i legedragt fremstår som sort fisk med hvide prikker.

Mvh
Tonny, Akvarie West
www.akvariewest.dk



fnal — 16. august 2006, 12:46

Lyder faktisk ret spændende...held og lykke med dem fremover.

mvh Nanna

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.