Kan akvariet holde i længden?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

j@cob — 1. september 2006, 22:37

Hej gør-det-selv folk.

Jeg har muligvis et problem med et special-bygget akvarie, som fulgte med den lejlighed jeg lige har købt, og jeg poster et indlæg herinde, fordi det må være folk som jer, der ved det her:

Akvariet er bygget ind i væggen, så man kan se igennem det fra to rum. Det ser super fedt ud, MEN jeg tror det er noget klyt som ejeren før sælger af lejligheden har bygget selv. Sælger har kun boet her i et lille år, og aldrig gjort noget ved akvariet (det var ret beskidt da jeg overtog det - jeg har ikke haft akvarie før, men har altid godt kunnet tænke mig det, og så ser det jo fedt ud..).

Nå, men jeg er bekymret over dimensionerne: B=153cm D=28,5cm H=60cm og glasset er kun 8mm tykt :-[
(det er de udvendige mål). jeg ved ikke hvad det er for noget glas (har læst lidt her på siden, og kan se, at der kan bruges meget forskelligt...)

Nu har det jo så godt nok holdt i et det år, hvor sælger har boet her, men da jeg overtog lejligheden og fandt ud af, at der har været en stor akvarist spærret inde i mig, så blev jeg træt af, at der i toppen af akvariet var limet en glasplade på 50cm fast (faktsik 3 plader sat sammen; 20+10+20), for det gjorde det vildt besværligt at komme ned og arbejde i akvariet - så jeg skar pladen ud for to uger siden, fik gjort ordentligt rent og plantet nyt.

Da jeg så fylder det med vand og skal til at lægge to løse glasplader som fungerer som låg på plads (de ligger på en indvendig skinne, helt i toppen, plus at de hvilede på den 50cm plade der var limet fast), så opdager jeg at siderne buer riiiiiiimelig meget: akvariet er næsten to centimeter bredere på midten ift. enderne! Aha! tænker jeg, det var nok dét, som glaspladen i toppen skulle gøre godt for - at trække siderne sammen, så bredden er ens, men det så bare så hjemmelavet ud, med silicone over det hele og det er jo næsten umuligt at komme til at gøre rent på undersiden, som var ret beskidt...

så mit spørgsmål er:

a) kan akvariet holde til at blive fyldt op, når der ikke er noget til at trække det sammen i toppen?
b) gør det nogen forskel at trække det sammen, for så får man vel bare spænding andre steder? (men det HAR jo holdt...)

håber i kan hjælpe! skal nok få sendt nogle billeder engang - jeg skal i hvert fald helt sikkert have det akvarie op og køre ;-)

mvh
jacob

MOK — 1. september 2006, 22:48

Hej Jacob og velkommen til en spændende hobby ;o)

Du får lige lidt personlige erfaringer - jeg har desværre ikke meget andet at bidrage med, men .....

Som barn lavede min far og jeg et akvarie - glastykkelser stort set efter alle kunstens regler (der var ikke internet dengang *s* - det var så vidt jeg husker 80x30 med en højde på 40 cm. og det stod i en hjemmebygget reol.
Glasset skulle være 8 mm. havde jeg læst mig til, men det var dyrt, så bund og sider bestod af 2 stk. 4mm glas, der var limet sammen (det så ikke så pænt ud i gavlene, hvor man kunne se siliconen) fronten var af 8 mm. glas men bagsiden var - uvist af hvilken grund 7 mm. Det buede voldsom pga. højden og det deraf følgende vandtryk, men det holdt.

I dag ville jeg ikke turde have det stående og da dit akvarie er dobbelt så langt, ville jeg, hvis det var mit, skynde mig at få sat nogle tværstivere på - om du kan få dem lavet i noget bukket jern og så fordele fx. 3-4 stk. hen langs akvariet eller du vil sætte noget glas på med silicone er nok smag og behag, men jeg ville ikke turde risikere at have 260 ltr. fordelt på gulvet i 2 rum.

Det lyder som et fedt (men sikkert svært at indrette) akvarie, der giver en fed effekt i rummene.

Hvad skal du have i af fisk ?

Mvh.
Morten (der glæder sig til billeder af vidunderet)

PLECOSTOMUSEN — 1. september 2006, 23:25

Hvis det buer så meget er du nødt til at afstive det igen.Jeg tror nu er godt nok med en afstiver af glas lige på midten over tværs.
Find et stykke glas på 5-7 cm i bredden og 6-8 mm i tykkelsen,der hvor siliconen skal afrenses GRUNDIGT med asetone,4 tændstikker sættes fast med tape på glaspladen så de stikker ud i hver ende af glaspladen på langs.Glaspladen ligges der hvor den skal være og der fyldes silicone i alle 4 hjørner,lad det tørre,pil tændstikkerne ud,kom silicone i hele fugen.HUSK IKKE RØRE MED FINGERNE EFTER AFRENSNINGEN DER HVOR SILICONEN SKAL VÆRE.
I sådan et akvarium med 2 syns sidder skal man tænke på at planter & sten helst skal være i midten af akvariet.
Fisk som skalare er perfekt til dette akvarium !!!

Med venlig hilsen
PLECOSTOMUSEN

Bjarne — 2. september 2006, 01:55

Hej
Rigtigt # 3, men fugen skal bare ikke være så tyk som en tændstik, ½ mm fuge til afstivere, er bedre og stærkere. Afstivere i Wo-Ha glasakvarier har også kun ca. ½ mm fuge i enderne af deres afstivere, for at gøre det så kompakt som muligt.

De bedste hilsner
Bjarne

michy — 2. september 2006, 10:04

Afstivere må aldrig fjernes!, det svare til at fjerne tilfældige stolper i en tagkonstruktion, for at lave bedre plads på loftet...
Bortset fra det syntes jeg at dimensionerne på glaser lyder ok.
Og et stort velkommen til hobbyen.. og dette site skal da også lyde herfra..
Med venlig hilsen
Michael Larsen

Asger 1 — 2. september 2006, 10:35

er ved at lave hus oppe ved en der hedder allan (som har vildt mange akvarier) og han skal have bygget et 1020 liters akvarie ind i hans væg ! 😉

Mvh.
Asger Hellberg

Bruger #823513 — 2. september 2006, 10:45

Hejsa.
Du kan jo smide et par fotoer ind så er det ldt nemmer at se.
Du kan jo også udfylde din profil så vi kan se hvor du bor det kunne jo være der var en nabo der kunne hjælpe dig.

Mvh.
Rene svenson

j@cob — 2. september 2006, 10:50

Hej igen!

Tak for de gode råd, so far!!!

Nu skal jeg lige sige, at der ER fisk i akvariet, så jeg har aldrig haft det helt tømt for vand, kun halvt tømt i så kort tid som muligt, for at rense grus og plante nye planter. Jeg er ikke helt sikker på hvad det er for nogle fisk, men jeg har læst lidt i en bog der fulgte med, købt en dvd og snakket med den lokale akvariebutik, så jeg er sikker på følgende: en skalare (sort - og den åd alle neonfiskene jeg købte...), en siamesisk kampfisk, en sugemalle, en læbegurami, og så er der wildcards for resten: 4 af en slags og 3 af en anden og 1 af en tredje slags (som ser ud til at hygge sig med læbeguramien).

Jeg prøvede faktisk at lime glaspladen i toppen på igen igår - driblede ned i Silvan og fik en snak med en af deres folk, der selv er akvarist (og han mente ikke glasset kunne holde, sådan med lidt hovedregning), fik købt den rigtige silicone, en skraber, ekstra blade til hobbykniven og noget acetone.

Hjemme igen tømte jeg halvdelen af vandet (skulle alligevel skifte...), for at se, om trykket på siderne var faldet tilstrækkeligt til at glaspladen kunne nå henover; det kunne den og så var det igang med at rense for siliconerester i akvarietoppen (klistrede noget papir fast på indersiden med tape, så der ikke kom noget ned i vandet). glaspladen havde jeg renset - og skildt ad, så jeg har den i de tre stykker - og besluttede så kun at bruge én af dem på 20cm.

Det gik strygende med at styre siliconen, men selvom der står at det er hurtigt hærdende silicone som kun skal bruge 30 minutter, så er det nok en sandhed med modifikationer - jeg ventede i hvert fald 2 timer, mest fordi de metalskinner, som lågene ligger i, slutter et stykke fra midten af langsiderne, ergo er der hér en tykkere silicone-fuge, som jeg gik ud fra skulle ha lidt mere tid.

2 timer kom og gik og så fik jeg fyldt vand i igen - alt var godt, lige indtil de sidste 40 liter blev hældt på, så trak siderne sig selvfølgelig fri, og jeg opdagede at siliconen ikke var hærdet hele vejen igennem fugen.... *suk* så det er en om'er, men hvor længe skal det så stå og hærde? jeg har jo fisk i akvariet, og det er da synd for dem, hvis de skal gå i dagevis med halvt-leverum...! Har spurgt i den lokale akvarieforhandler om de kan opbevare dem, men det er noget med en halvredser om dagen pr. styk?!?!? Har også overvejet at tage livet af dem og så starte helt fra bunden med det akvarie, men jeg kan ikke få mig selv til at slå dem ihjel (skal lige siges, at jeg ikke har problemer med at nakke torsken, som jeg fanger på fisketuren, men det er noget andet syntes jeg....).

Så er der nogen der har en ide om hvor længe siliconen skal have, før man kan være sikker på at den er hærdet igennem? Jeg vil tro at fugen er 1½ mm hvor den er bredest...

mvh
jacob

p.s: der er noget helt specielt afslappende over at ligge i sofaen, kigge op på væggen og se fisk svømme rundt - eller at vågne om morgenen og kigge lige igennem et akvarie og ud gennem vinduet på fjerde sal, når skalaren lige tager turen igennem landskabet :-)

Bruger #823513 — 2. september 2006, 10:54

Hvis du nu udfylder din profil kunne det være der var en der havde plads til dine fisk...i et stykke tid måske.

Mvh.
Rene svenson

michy — 2. september 2006, 11:37

Ud med fiskene.
Tøm akvariet helt.
Rengør ruder og glas stykke igen.
påsæt glas stykke ige med silicone.
Lad det tørre minimum 24 timer.
flyd vand i igen.. opstart af akvarie..

opstarten af akvariet kan forkortes hvis du:
Lader din spandpumpe køre i en skand vand(så holdes baterierne i live)
Har mulighed for at gemme så meget som muligt af det gamle akvarie vend..
opbevare bundlandet fugtigt, så det ikke tørre ud

Med venlig hilsen
Michael Larsen

Brain — 4. september 2006, 09:21

Plejer man ikke at sige at silikone hærder 1mm i døgnet?
Det tror jeg nok.

Det lyder ellers spændende med dit akvarie. Jeg ville også sætte den midterste stiver i igen, men det er du jo allerede godt igang med. Prøv at se om du ikke kan sælge fiskene. Sæt en evt en annonce her ind på Akvariesiden.
Det er da også sjovere at starte op med fisk man selv har valgt.

Mvh.
Laura

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.