Tåget vand...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

biologen — 21. september 2006, 17:15

Hej.

Mit vand i mit 325 l akvarie er blevet tåget siden i går, jeg ved ikke hvad der er gået galt... Det eneste jeg har gjort er, at fjerne en del andemad fra overfladen. Er der nogen der har et bud på hvad det er? Vandet er ikke grumset, men ser uklart/tåget ud. Jeg har selv tænkt lidt over om det kan være fordi akvariet pludselig har fået mere lys, idet jeg har fjernet flydeplanter...? Hvad kan jeg evt. gøre ved det? Akvariet har kørt fint i ca. et halvt år, og det er ca. 4 uger siden jeg sidt kom nye fisk i...

Håber der er nogen der kan hjælpe...

Mvh
Lasse Simonsen

Anti-Pjerrot — 21. september 2006, 17:30

Hvis du har en helt hvid skål, så tag lidt vand (ikke fra overfladen) og se om det er grønligt - Du skal bruge minimum 8-10cm så evt. farve kan ses.

biologen — 21. september 2006, 17:47

#2 Det er lidt svært at vurdere, det er ikke meget grønt, men man kan måske godt ane et grønligt skær, men det er ikke meget...

Jeg er forresten også igang med at sænke pH, det glemte jeg lige :-) Jeg bruger pH-sænker købt i Petworld...

Mvh
Lasse Simonsen

Bruger #783265 — 21. september 2006, 17:58

Har du brugt pH-sænker direkte i akvariet? - for så er det kalkudfældning i vandet, der gør det tåget..

Mvh.
Lars

biologen — 21. september 2006, 18:26

#4 Ja, det har jeg.. Kan jeg gøre noget ved det? Hvordan kan jeg undgå det?

Mvh
Lasse Simonsen

Anti-Pjerrot — 21. september 2006, 18:36

#5 nej - "skaden" er sket. kalken er i vandet og indtil den falder til bunds vil den være synlig. Det samme kan ske hvis man bruger CO2 i meget hårdt vand.

Fremover kan du forberede dit vand i en tønde, hvor du sænker pH dér. Så kan du lade kalken bundfælde ved at vente, og derefter forsigtigt suge fra toppen af vandet, så kalken ikke kommer med.

Du må selv prøve dig frem hvornår kalken er bundfældet.

Hvis du mener du kan se et grønligt skær kan det godt tyde på at det er grønalge. Prøv at mørklægge akvariet i nogle dage og se om det forsvinder.

biologen — 21. september 2006, 19:24

Tak for det...

Mvh
Lasse Simonsen

Anti-Pjerrot — 21. september 2006, 20:36

Forresten - hvorfor sænker du pH?

Boeboe — 21. september 2006, 22:53

Det "tågede" forsvinder i løbet af et par dage, så det er ikke noget problem.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

biologen — 23. september 2006, 18:25

#8 Fordi jeg skal ha´ en GH under 15 og en pH omkring 6,5-7... Ledningsvandet i Århus er hårdt, så jeg skal ha´ noget kalk ud af vandet...

Vandet er klart igen...

Mvh
Lasse Simonsen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.