Uidentificerede små gul / hvide objekter i mit ene akvarium.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TK421 — 28. september 2006, 22:15

Hej folkens.

Jeg sad og hyggede mig med at kigge på det sidst kuld maller og lagde pludselig mærke til nogle små hvide / gule prikker som svømmede rundt for neden i det ene hjørne.
Jeg kan ikke tage noget billlede for de er så små, og jeg kan ikke give en bedre beskrivelse, da de er for små til at se detaljeret med øjet.
Størrelsen er vel 0.5mm x 0.5mm.
Jeg har kun ancistrus gående i akvariet og indet andet... Hvad kan dette være?

De svømmer rundt og rundt og sætter sig derefter kort på ruden, fiser lidt rundt på ruden og fortsætter over på den modsatte rude i hjørnet... Der er vel omkring 20 stk af dem...


De bedste hilsner
Thomas Kristensen

TK421 — 28. september 2006, 22:16

Måske er det en form for udviklede parasitter... i hope not 🙁

De bedste hilsner
Thomas Kristensen

AndreasDK — 28. september 2006, 22:17

Har du fodret med levende dafnier eller taget vand fra moser, vandløb eller regnvandstønder for nylig?

Kunne godt lyde som dem nemlig.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

TK421 — 28. september 2006, 22:21

nej, jeg har ikke fodret med daphier.. Faktisk intet levende..
Og der har ikke været noget andet i akvariet de sidste 3 måneder.
Vandskift, rent koldt ledningsvand...
foder:
Flagefodder.
Netto grønsager.
Rejer
Protein piller
Malle piller..


De bedste hilsner
Thomas Kristensen

AndreasDK — 28. september 2006, 22:23

Infusorier?

Hvis det er det vil de blive spist af de fisk du sætter derned.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

TK421 — 28. september 2006, 22:24

Det er så løgn.
For et par dage siden fandt jeg en gammel granitsten i kælderen, som min kammerat tog med til mig fra Loch Ness for 12 år siden.
Jeg skoldede den kort og proppede den i.
Der er dog ikke nogen smådyr omkring den men i den modsatte ende af akvariet...

Måske er det små Nessie parasitter og så skal jeg vidst til at have et større akvarium 😉

De bedste hilsner
Thomas Kristensen

Brain — 28. september 2006, 22:31

Ligner de nogle af disse dyr? http://miljolare.no/aktiviteter/vann/natur/vn14/ferskvannsdyr.php

Jeg ville umiddelbart skyde på dem de kalder hoppekreps i Norge. Kan ikke huske det danske navn.

Mvh.
Laura

Janne — 28. september 2006, 22:33

Jeg har dem også sommetider i nogle af mine akvarier. De dukker især op i akvarier uden fisk; normalt æder fiskene dem nok. De er helt uskadelige, hvis det er samme slags som jeg har. Mener det var Bo (Christensen) der også har haft beskrevet dem.

Mvh.
Janne

TK421 — 28. september 2006, 22:38

#7 Altså beskrivelse på hjemmesiden med de 0.5mm kan jeg godt være med på, men ellers så kan jeg ikke se flere detaljer.. Hehe, en lup plejer ikke at følge med akvarier ;D

Men det ville da være spændende hvis det var.. Mine maller spiser dem ikke. Jeg tror de svømmer for hurtigt og uregelmæssigt til at de både kan fange dem og / eller gider vise interesse for dem...

#8 Okay, fedt.
Bliver de større? Altså de dér 5mm som der står på Laura's link?
Har du et link til Bo's beskrivelse?


De bedste hilsner
Thomas Kristensen

Janne — 28. september 2006, 22:40

Mine blev ikke større end de der ca 0,5 mm. Kan ikke lige huske i hvilken forbindelse, de var oppe...

Mvh.
Janne

TK421 — 28. september 2006, 22:45

Hmm, men så må løsningen vel bare være at smide nogle cory'er i baljen og lade dem rydde op..?
Eller hvad gjorde du for at komme af med dem?

Der er jo hundredevis nu hvor jeg kigger bedre efter....

De bedste hilsner
Thomas Kristensen

Janne — 28. september 2006, 22:50

Jeg gjorde ikke noget. Fiskene tog dem, da jeg satte fisk i.... Som sagt, hvis det er samme slags som jeg havde, er de uskadelige; de kan muligvis være et tegn på, at der er lidt rigeligt næring i akvariet. Tror(!) at de lever af bakterier, der kommer ved nedbrydning af organisk materiale.

Mvh.
Janne

TK421 — 28. september 2006, 22:51

Kunne godt tænkes.. Det er et 54L med 80-90 ancistrus 1-2cm.
Jeg fodrer dem ret intensivt.. Men laver dog 50% vandskift ganske ofte...4-7 gange om ugen....

De bedste hilsner
Thomas Kristensen

TK421 — 28. september 2006, 23:01

Anyhoo, tak for hjælpen....
Jeg lader dem være og ser hvad det bliver til.

De bedste hilsner
Thomas Kristensen

Bo Christensen — 28. september 2006, 23:10

Så vidt jeg har kunne finde ud af, så hedder de ostrakoder, og er nogle små krebsdyr.
Jeg får dem hovedsageligt i akvarier kun med rejer.
Når der bliver for mange af de små ostrakoder, så putter jeg et par guppy-unger i akvariet i en uges tid.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

TK421 — 29. september 2006, 14:39

Okay, nu har jeg ingen guppier.
Jeg kun cichlider... Men jeg har overvejet at anskaffe mig nogle corydoras.
Mon ikke de vil gøre rent bord, eftersom at de fleste af krebsene holder til i bundlaget..?

De bedste hilsner
Thomas Kristensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.