Forslag til dekoration og fisk??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

christiantt — 29. september 2006, 10:24

Jeg vil gerne lave mit 80 liters til et sydamerikansk akvarie. Men hvilke fisk vil have en passende størrelse til at gå der i, og er der nogen som har lignende størrelse akvarie med sydamerikansk, hvor man kan få lidt inspiration??

Hilsen
Christian

zardor — 29. september 2006, 10:28

Jeg ville foreslå noget i stil med 10 rød neon, 5-6 mindre pansermaller som f.eks. corydoras panda og et par dværgcichlider af apistogramma arterne eller nannacara anomala måske.

Med venlig hilsen
Christian

kim m — 29. september 2006, 10:31

Enig med Christian. Eventuelt kunne du vælge en Nannostomus-art og tilføje en mindre "sugemalle", f.eks. LDA-025 eller lignende.

Hvad regner du med at temperaturen skal være?

Mht. dekoration, så er sandbund med trærødder og en enkelt plante eller to vel det mest realistiske. Evt. et par anubias eller javabregner bundet til trærødderne. Godt nok er det ikke sydamerikanske planter, men de har nok nogen derovre der ligner :-)

Mvh.
Kim Mathiasen

jon — 29. september 2006, 11:29

Enig i fiskevalg, måske en sommerfuglecichlide... eller skakbrædtcichlide, men de kræver begge at du er meget påpasselig med udsving i vandkvalitet.

Sandbund og rødder, og evt. en sværdplante som ex. Echinodorus cordifolius "ovalis"

Mvh Jon

Freddie — 29. september 2006, 12:11

Hej..
Jeg har et 85 liters som også er lavet med sydamerikanske fisk.
Jeg har lavet en opbygning med mange rødder der skaber dybde i akvariet og skjuler teknikken, og hornblad som den eneste plante. Af fisk har jeg haft sommerfugl cichlider og apistogramma panduro, begge sammen med nogle corydoras agazizzii og panda, samt en flok på ca 10 stk glødelys tetra:)
Har også sandbund:)...det er en sammensætning der godt kan anbefales..
Held og lykke med det...

Med venlig hilsen
Frederik Læssøe Arendt

Leif — 29. september 2006, 14:00

#5: Har du haft Apistogramma sammen med sommerfuglene?
Mvh Leif

TO — 29. september 2006, 15:25

Jeg ville også bruge nogle visne blade og nogle småkviste, der har har trukket vand så de synker. Det giver en fin "naturlig" effekt i den type akvarium, du vil lave.

Thomas

christiantt — 30. september 2006, 11:23

#5 - Du har vel ikke billeder af dit sydamerikanske akvarie??

#7 - Vil det være muligt at tage blade/kviste ude fra, og så blot "vaske" dem og så smide dem i akvariet??

Sandbunden er der i forvejen, så jeg må bare ud og købe en masse rødder. Temperaturen skal ligge omkring 27-29, for jeg vil gerne beholde et sommerfuglecichlidepar jeg har i forvejen.
Så vil jeg også gerne beholde min Tiger Pleco i stedet for pansermaller.
Jeg er ikke helt sikker på hvilken plante det er jeg har i akvariet nu, men det er den på mit profilbillede, hvis der er nogen som kunne identificere den for mig :-)??

Hilsen
Christian

zardor — 30. september 2006, 11:30

Så skal du jo bare have 10 rød neon, og jeg mener stadig at du kan holde 5-6 pansermaller i et 80 liters sammen med din tiger pleco og sommerfuglecichlider. Hvis du vil have temperaturen højt skal du bare sikre dig at de pansermaller du køber kan klare det, brug evt. artsbeskrivelserne her på siden.

Med venlig hilsen
Christian

christiantt — 30. september 2006, 11:35

Hvad med baggrunden, har i ikke nogle billeder af hvordan den kunne se ud??

Hilsen
Christian

Finkeldinken — 1. oktober 2006, 18:50

#8: Du kan sagtens bruge blade ude fra den danske natur, det er vi rigtig mange, der gør.
Jeg bruger kun bøgeblade selv, men jeg ved, at egeblade også er velegnede - det er et spørgsmål og smag og behag, hvad man vælger.
Du gør det, at du tager et smut ud i nærmeste skov, og "tømmer" den for nedfaldne blade. Tag de pæneste - tørre, rødbrune, uden ansatser til svamp, og uden sneglespor. (Jeg ved ikke, om sneglesporene egentlig gør noget, men jeg tager kun de fineste, mest rene blade for en sikkerheds skyld) Så er det hjem med poserne fulde, og så gør du det, at du tager en mængde blade (prøv dig frem - nogle kan lide rigtig mange, andre foretrækker færre - igen smag og behag) og lægger i en skål vand. Denne lader du stå og hygge sig natten over, og når du står op, er alle blade sunket til bunds, og det vil sige klar til at blive puttet i akvariet. Nogle foretrækker at skolde bladene med kogende vand for at dræbe evt. mikroorganismer. Det har jeg aldrig selv gjort, og det er gået fint i 7-8 år nu, så den tør jeg godt give videre...
Blade på bunden ser rigtig smukt ud, synes jeg, og jeg VED at især dine maller vil elske dig for det! 😀
Håber, min beskrivelse er forståelig. 🙂

De bedste hilsner
Lise

christiantt — 27. oktober 2006, 18:31

Så har jeg fået orden på inbyggerne. Men hvad med nogle marmor øksefisk, vil der også være plads til dem??

Hilsen
Christian

christiantt — 1. november 2006, 18:53

Nu så jeg lige at der er et Nannacara anomala par nede ved den lokale dyrehandler. Er de sjovere end sommerfuglecichliderne, og lige så lette?? For jeg ville da ikke mene at der ville kunne gå et par af hver??

Hilsen
Christian

elisabethen — 1. november 2006, 19:16

Jeg synes, at de er lige sjove, så vælg den du bedst kan lide i udseende. De kræver og gør nogenlunde det samme.. 🙂 Du kan kun have ét par cichlider i hvert fald.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

christiantt — 1. november 2006, 22:57

Jamen, de der Nannacara så mere kedlige ud i farverne, selv om at de havde en anden "slags" farver...

Hilsen
Christian

christiantt — 1. november 2006, 23:03

Hvor mange sugemaller ville der kunne gå i akvariet hvis det var?? For dem vil jeg meget hellere have nogle flere af i, end at få pansermaller...

Hilsen
Christian

christiantt — 21. november 2006, 21:46

#11 - Skal man bruge de blade som ligger på jorden, eller kan man godt tage dem som stadig hænger på bladene??

Hilsen
Christian

christiantt — 23. november 2006, 19:44

Arh folkens, ved i ikke det?? ^^^^

Hilsen
Christian

Janne — 23. november 2006, 20:17

http://akvariesiden.dk/forum_ny/search.php?kat=60&action=search&sogeord=b%F8geblade&kat= Her er lidt læsestof om bøgeblade :-P

Mvh.
Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.