Storm p løsning: dur mit co2 anlæg?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kareelia — 25. oktober 2006, 17:15

jeg skal lige have nogen af jer til at kommentere mit hjemmelavede CO2 anlæg.
Det blev lidt improviseret.. Jeg læste en lille artikel herinde om hvordan man fører CO2en ind ved den eksterne pumpe, men jeg forstår den simpelthen ikke. Jeg er nog bare en af dem som har brug for en tegning!

Nå, det første billede er selve anlægget, det andet er... ahem.. forsøget på at sikre at CO2en hvirvler rundt i akvariet.
Jeg er MEGET spændt på om det virker!!

Med venlig hilsen
Karina



Kareelia — 25. oktober 2006, 17:17

... øh, ja den er bundet fast med fiskesnøre... til den eksterne pumpes udstrømmer..



Bruger #783265 — 25. oktober 2006, 17:33

Hvor spændende! Som jeg har fortalt dig, har jeg også tænkt på at kaste mig ud i noget CO2, men har ikke fået taget mig sammen til det endnu.
Jeg glæder mig derfor til at høre, hvprdan det kommer til at gå og umiddelbart vil jeg da tro, at det vil fordele sig fint i akvariet med den opstilling, du har lavet..

Mvh.
Lars

Jacan — 25. oktober 2006, 17:35

Det ser ganske fornuftig ud, men du kan selv bedst bedømme hvordan dit CO2 anlæg virker alt efter hvormeget CO2 der bare bobler op til overfladen

Mvh.
Jacan

Kareelia — 25. oktober 2006, 17:40

Tak 🙂
Nå så er jeg mere rolig, der kunne jo sagtens være noget jeg har overset..
Fx har jeg set at nogen leder luften gennem en anden flaske inden det ledes op i akvariet, men det led har jeg sprunget over..

Jeg vil prøve at holde øje med om der kommer bobler.. 🙂


Med venlig hilsen
Karina

ChiefBille — 25. oktober 2006, 17:47

Sæt luftstenen helt ned på bunden hvis du har mulighed for det. Så er co2'en nemlig i vandt den længst muligt tid.

Vh.
LasseB

Kareelia — 25. oktober 2006, 17:57

Grunden til at jeg har sat den ved udstrømmeren er jo for at det skal følge vandet rundt i akvariet..
Men her til den første køber jeg et lille powerhead og slutter anlægget dertil, og placerer det længere mod bunden..

Med venlig hilsen
Karina

Anti-Pjerrot — 25. oktober 2006, 18:14

Det er ikke godt nok, bare at have luftstenen dér - Det kan jeg med sikkerhed sige. Boblerne vil være alt for store, og ikke blive opløst i vandet - Co2'en vil blot forsvinde op i luften og lægge sig i vandoverfladen.

Tegning over metode hvis spandpumpe benyttes (Der benyttes en REAKTOR):
http://i44.photobucket.com/albums/f45/Anti-Pjerrot/Unavngivet-1.jpg

Tegning over metode hvis indvendig powerhead benyttes (Der benyttes en DIFFUSER):
http://i44.photobucket.com/albums/f45/Anti-Pjerrot/Unavngivet2.jpg

Anti-Pjerrot — 25. oktober 2006, 18:17

Billede af reaktor:

http://www.aquacave.com/images/AM-CO2-1000.jpg

Billeder af diffusor:

http://www.akvarieplanter.dk/co2-forstover.html

Løgstrup — 25. oktober 2006, 18:23

#9 Burde det ikke give det samme med en spandpumpe hvis co2'en ledes ind i indsugningen? ( det var så ment til det sidste link)

Mvh.
Lena

Ole Rasmussen — 25. oktober 2006, 18:24

Hvorfor er CO2 så vigtigt og hvorfor forbedre det vores små planters vækst, i vandmasserne??

Joh!! ser du!

Det er fordi at med en øget CO2 mængde så bliver den lys der er, udnyttet bedre. Det lyder skørt. men uden CO2 og samme mængde givet lys så er der en mindre vækst..

Det hele drejer sig om at gødningsværdien er høj
CO2 værdien er høj

ergo bliver lyset udnyttet meget bedre, selvom det kun er 1 - 2 rør du har i akveriet


Hvis man har meget lys, rigtigt meget lys (læs: vil aldrig gøre sig gældende i akvarier, her snakker vi sol lys for at der er meget)
Så bliver væksten ikke rigtig forøget betydeligt med CO2 tilsætning, så vil det ikke være økonomisk acceptabelt at hæve CO2 værdien til mere 1500-2000 ppm. Her snakker vi planter i væksthus og det kommer også an på hvilken kultur(planter) du gør i.

Men det gør sig nøjagtigt gældende på samme måde i akvariet!
Dog skal du huske at 30 ppm er deromkring hvor fiskene ikke rigtig kan tåle mere..
Men stadig er det en meget meget høj værdi, i forhold til den mængde gødning vi tilfører, da vi i akvarier måske har 5-10 pmm/pr. liter N(kvælstof) og i gartneri sammenhæng kan man nemt give en bladgødskning på 650 ppm pr. m2

Altså 10 gram urea(urinstof) opblandet med 10 liter vand, som giver 10.000 ppm og arealet er ca. 15,5 m2

Så her er en foreskel, fra planter over vand og under vand


Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Måske i kunne forstå hvor jeg vil hen

Kareelia — 25. oktober 2006, 18:28

Hej AP!
Havde glædet mig til dit indlæg! 🙂
Den sidste med powerhead'en er den jeg har set flere gange, og det er den jeg ville lave!
Men jeg har bare ikke fået købt den lille powerhead endnu, så ovenstående er en midlertidig løsning..
Tak for tegningerne! nu har jeg fattet det med reaktoren også.. 🙂
Med venlig hilsen
Karina

Anti-Pjerrot — 25. oktober 2006, 20:03

Jeg ser det lidt som mit job at få lært folk hvordan man tilfører CO2 OG får det ud til planterne.

#10 - Problemet er at du ikke vil have gas ind i pumpen, da der vil blive opbygget en gaslomme, som vil få pumpen til at kavitere, hvilket kan ødelægge funktionen, samt støje (plaske).

Problemet med gasopbygning i reaktoren kan blive omgået ved at ombygge den med en venturi-mister-funktion (Også kaldet Venturi-loop), så den bruger den opsamlede gas (både CO2 og O2) og diffusere den og dermed øger effektiviteten og fjerne støjen.

Tror jeg bliver nødt til at lave en gennemgående artikel omkring Co2-diffusion...

Martin — 25. oktober 2006, 20:07

Er der en tilbagestrømsventil på ? Ellers skal det nok flyttes over vandoverfladen.

Kareelia — 25. oktober 2006, 20:16

#11
Det lyder jo som en rigtig god forklaring. 🙂
Men jeg kan ikke rigtig se hvor du vil hen med det?
Man ved jo godt hvorfor man bygger et CO2 anlæg inden man går igang.
Mit spørgsmål var om det var OK med luftstenen ved udstrømmeren.

Det jeg så har lært er at porerne i en luftsten er for store til at slå CO2en i tilstrækkeligt små stykker, og at jeg nok ikke får det fulde udbytte af CO2en. Så løsningen må blive at køe et lille powerhead og lave en diffuser. 🙂

🙂 Hav en dejlig aften!
Med venlig hilsen
Karina

michy — 25. oktober 2006, 21:29

Hej, Der ser såment meget fint ud , Jeg ville dog personligt ændre følgende:
(1) Som 14 skiver hav den over akvariet, specite de første gange man leger med det.
(2) Som 14 også skriver: brug en tilbageløbsventil.. De billige i plast fungere fint, men ikke så længe, de er ikke beregnet til CO2.(Jeg bruger det dog fortsat og skifter dem så ind i mellem)
(3) Mellem flasken hvor CO2'en produceres og akvariet ville jeg bruge en ekstra ½ liters flaske, funktino og virkemåde er beskrevet her: http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=73

Jeg syntes personligt at ovenstående artikel er klart den bedste GDS CO2 artikle jeg har set på dansk.

Med venlig hilsen
Michael Larsen

Kareelia — 25. oktober 2006, 22:30

#16 Du har ret! Det er en god artikel!
Mit anlæg kan helt sikkert opgraderes!! 🙂

Med venlig hilsen
Karina

Kareelia — 25. oktober 2006, 22:34

En anden ting jeg har tænkt over:
Der er flere eksempler på at folk vælger at føre deres CO2 gennem filteret.
Det må da have indflydelse på bakteriekulturen?
Eller er det for små størrelser til at den bliver kvalt??

Med venlig hilsen
Karina

michy — 25. oktober 2006, 23:27

Bortset fra som #13 er inde på at der kan/vil opstår co2 lommer, med efterfølgende problemer, så har vores spandfiltere generalt et problem...Der kommer sjældent nok ilt til bakterie kulturen (hvilket er årsagen til at der også laves interval filtere og risle filtere),
Hvis man tilmed fylder co2 i , kan jeg næppe forstille mig at det vil forgå uden konsekvenser for baterie kulturen.
Det er egentligt ikke noget jeg har tænkt over før, for det har ikke været aktuelt for mig, giver det også mening for jer ?

Med venlig hilsen
Michael Larsen

Kareelia — 26. oktober 2006, 14:22

OK.. har observeret det i et døgn nu..
Antal bobler : 0
Antal bobler hvis man lige ryster falsken lidt : 100!! ?

Med venlig hilsen
Karina

Kareelia — 26. oktober 2006, 14:23

falsken = flasken

Med venlig hilsen
Karina

Leif — 26. oktober 2006, 15:00

Det er jo ligesom en sodavand - CO2-er dannet og opløst i "suppen". Efterhånden som der dannes mere CO2 vil der gradvis begynde at komme bobler. Bedre at de kommer lidt ad gangen, end at der kommer 100 på en gang.
Mvh Leif

kent6188 — 18. november 2008, 17:28

Er der nogen der ved hvilket powerhead man skal bruge til en avanceret mister eller evt. en venturi mister som Anti-pjerrot har skrevet i sin artikel. Er der brugt en alm. luftsten? Og hvor kan jeg købe disse ting henne?
Mvh Kent.. 🙂

J J — 18. november 2008, 20:11

tilbageslagsventil (kontraventil) er da unødvendig ned til en tæt flaske med overtryk *uhh*

Park — 18. november 2008, 21:54

Jeg har ikke haft nogle problemer med at bruge min spandpumpe som "reaktor" - min diffuser gik i stykker, så inden jeg kunne købe en ny ledte jeg CO2'en hen under indsuget til min spandpumpe og resultatet var, at intet CO2 kom ud på gasform... Dog skal man sikre sig, at der ikke samler sig gaslommer i spandpumpen... Men med min gik det fint i et par måneder!!! Så det kan lade sig gøre!!!

Gæropløsninger kan være meget ustabile... 🙁 Der er mange faktorer, der spiller ind : temp. gærets indhold af levende celler, blandingsforhold m.m. - så det er bare at prøve sig frem!!! 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.