Akvarie i akryl

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dubja — 29. oktober 2006, 19:15

Efter at have læst aktiklen her på akvariesiden.dk om emnet har jeg fået lyst til at prøve at hjemmebygge et lille skrivebordsakvarie i akryl. Nu kunne det jo så være lækkert hvis der sidder en eller flere derude der har erfaring med dette. Jeg har tænkt mig noget lignende 40x30x25 altså ca 25 liter. Hvor tykke skal pladerne være? Udfra artiklen ville mit gæt være 8(måske 10)mm i bunden og 5-6 stykker til resten. Jeg har ikke nogen varmepistol, men går udfra at jeg bare kan lime i alle 4 hjørner i stedet for at bøje de 2 af dem? Jeg er lidt ligeglad med om det er billigere at lave selv eller finde noget småt brugt. Halvdelen af det er det at lave det selv. Vil bare gerne undgå de værste fejl, og vand på gulvet ;-)

Dubja — 29. oktober 2006, 20:13

Og lige en ting til. Skal der bruges noget specielt silikone, eller kan man bare købe det de har i byggecenteret?

stolt — 29. oktober 2006, 21:47

hvis du vil lave det selv, er det billiger at lave det i glas.

Mvh.
jonas stolt

Dubja — 29. oktober 2006, 21:52

ok... har endnu ikke set på hvor meget plexiglas koster. Men det kan vel ikke koste det helt vilde, skal jo ikke engang bruge en kvadratmeter?

Defterdar — 29. oktober 2006, 22:35

plexiglas har det med at udskille olier med tiden, som så gør at siliconen ikke binder.

det var et råd jeg fik med på vejen da jeg samlede mit 160L akvarie.

Prøv om du ikke kan få fat i en glarmester og få nogle priser af ham

Dubja — 29. oktober 2006, 22:40

ok. Tror også jeg har fundet noget glas billigt. ikke tykkere end 6mm men er jo også kun til max 25L

kaan — 29. oktober 2006, 23:01

jeg vil forslå 5mm acrylplader (plexiglas) og noget lim der passer til, det bliver meget pænere i samlingerne end silikone.
25L skulle helst ikke koste mere end 2-300 i acryl.

Venligst
Klaus Kaan

Villads — 30. oktober 2006, 03:24

Til 25 liter i glas er 4 mm nok så med 6 mm er du virkelig på den sikre side.
Hvis du er ligeglad med om det er glas eller akryl så vil jeg absolut anbebale glas.
På den anden side hvis du bare synes det kunne være sjovt at prøve at arbejde med akryl,så køb en billig varmepistol og find den artikel om at lime i akryl her på siden.Det ser sjovt ud at arbejde med og man kan lave nogen andre ting men der er næppe tvivl om at glas er langt bedre til akvarier.Bare prøv at se hvor mange der er lavet i glas og hvor få der er i akryl.

Med venlig hilsen
Villads

kaan — 30. oktober 2006, 12:07

#8 Er det eneste kriterie for hvad der er bedst hvor mange der bruger det?
Det kan nemli forklares ret enkelt: Glas er meget billigere end acryl.
Til gengæld er acryl mere gennemsigtigt end glas. Det lyder muligvis ikke som noget særligt, men faktisk er det sådan at glas farver alting grønt og derfor ser man ikke de rigtige farver i akvariet.
Hvis der kom en filantrop forbi og ville forære mig mit drømmeakvarie så ville jeg helt klart vælge et i acryl.

Venligst
Klaus Kaan

SørenF — 30. oktober 2006, 14:22

#9: Der findes optisk hvidt glas som er helt fri for den grønne farve glas normalt har. Det er dyrere end alm. glas, men man kan jo nøjes med at have det i forruden.

Med venlig hilsen

cpusher — 30. oktober 2006, 17:30

http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=301

prøv det her, og lim det sammen med en alm engangssprøjte

har selv lavet et. kig her:
http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=11&id=293365

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.