Huler af vandballoner og alfix ;o)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

chico4000 — 3. november 2006, 00:54

Hej Allesammen...
Jeg har lige anskaffet mig 6 ridderkutlinger (Stigmatogobius sadanundio) og har læst en masse om dem.
I dette litteraturstudie fandt jeg bla. ud af at de var meget glade for små huler og grotter for at de der er trygge og så er de også hulelegere.
Jeg kiggede hos min lokale fiskepusher, men der koster en lille hule over 150 kr. og eftersom de huler jeg skal bruge skal være mere praktiske end kønne besluttede jeg mig for at lave dem selv...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

chico4000 — 3. november 2006, 00:54

Jeg har bygget dem af alfix og vandballoner... Jeg startede med at lave en bund af alfix, i en ret tyk
blanding. Jeg placerede derefter to vandballoner fyldt med luft ovenpå der hvor jeg ville ha hulerne
til at være.

Med venlig hilsen
Allan Kristensen



chico4000 — 3. november 2006, 00:55

Herefter lavede jeg en lidt tyndere blanding som jeg beklædte ballonerne med. Jeg undlod at putte alfix omkring "ballondutterne" (der hvor man putter luft i), for at der her ville blive dannet en indgang til
hulen.

Med venlig hilsen
Allan Kristensen



chico4000 — 3. november 2006, 00:56

Da det hele var tørt prikkede jeg forsigtigt hul, lukkede luft og fjernede de slatne balloner gennem
huleindgangen. Derefter lod jeg det igen tørre godt, så det hele er helt gennemtørt før det kommer
i akvariet.

Med venlig hilsen
Allan Kristensen



chico4000 — 3. november 2006, 00:57

Hulen set oppefra. Jeg har prøvet at holde det i et lidt groft og rustikt look, for at det bedre skal falde sammen med de øvrige sten og klipper jeg har i akvarierne.

Med venlig hilsen
Allan Kristensen



chico4000 — 3. november 2006, 00:57

Håber det har givet lidt inspiration til nogle der har for meget tid, for mange vandballoner og en kreativ sjæl... ;o)

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

kaan — 3. november 2006, 01:01

Fremragende ide, laver du ikke en artikel ud af den her tråd?

Venligst
Klaus Kaan

chico4000 — 3. november 2006, 01:03

Mange tak, sad lige og kedede mig et par aftner... ;O) Jo hvis folk ikke kan se nogle større svagheder ved designet så skriver jeg det lige om til en artikel, sammen med "lokumsrulle-hulen"...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Bruger #783265 — 3. november 2006, 06:43

Genialt! Jeg synes at du skulle skrive en artikel, for det er jo en nem løsning på huler, som man gerne vil have dem!

Kan grus eller sand sidde fast i Alfix, hvis man "drysser" det over hulen, mens det er vådt?
Jeg kunne nemlig godt tænke mig at lave en hule, der fremstår som en bakke/hul i bundlaget

Mvh.
Lars

tommyml — 3. november 2006, 08:10

Jeg bliver nød til lige at spørge: Hvad er det der alfix?

Mvh.
Tommy Lauridsen

zardor — 3. november 2006, 08:58

Det eneste jeg umiddelbart kan komme på er at man skal huske at alfixen skal udvandes over noget tid før det kommer i akvariet.

Med venlig hilsen
Christian

luske — 3. november 2006, 09:29

#10 alfix er en meget yndet fliseklæber blandt gør-det-selv-akvarister , nem at arbejde med samt rimelig hurtigttørrende samt den kan farves i den farve man næsten vil have
kan købes i alle byggemarkeder

Med venlig hilsen
luske

tommyml — 3. november 2006, 10:08

okay tak - hehe se det burde jeg jo vide og rådgiver i Silvan (men til min trøst er jeg kun deltid og er næsten startet)

Mvh.
Tommy Lauridsen

Henrik Elgaard — 3. november 2006, 10:22

#13 ;-)

Mvh.
Henrik Elgaard

jimvalentin — 3. november 2006, 11:21

Synes det er nogle fine huler 🙂 Jeg kunne da godt tænke mig at se et billede af akvariet med dem i 😛

Mvh Jim

nikitani — 3. november 2006, 14:55

Kanon ide... det er vel også noget at børnene kan være med til at lave. 🙂

De bedste hilsner
Linda

Løgstrup — 3. november 2006, 17:21

Rigtig god ide du der har fået! - men lav det lige til en artikel, ikke? ;O)
Godt det er weekend, så kan vi andre også komme igang med at lave huler...

Specielt de første billeder må virke inspirerende på AS-drengene...He he ( Undskyld, men nogen blev jo nødt til at sige det)...

Mvh.
Lena

nikitani — 3. november 2006, 17:49

Har lige et spørgsmål Hvad vejer de huler du har lavet ?

De bedste hilsner
Linda

chico4000 — 5. november 2006, 13:32

Hejsa...
Efterhånden som projektet skred frem så troede jeg også at de ville komme til at veje et ton men det var faktisk ikke så slemt. Efter alfixen var gennemtør så vejede de ikke noget videre...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Kareelia — 5. november 2006, 23:18

Flotte huler! Jeg har lidt ting du skal huske at have med i artiklen:

Hlilken slags Alfix man skal købe, hvilken type farve og blandingsforhold.
Jeg har nemlig aldrig arbejdet med den slags!

Nå ja, og så titlen på artiklen: "Allans Babbeluthuler"! ;D

Høhø #17 , selvom man er pige kan man godt se det.. 😉

chico4000 — 6. november 2006, 17:06

jeg skal nok prøve at skrive lidt ned og se om det ikke kan blive en artikel... Ja jeg har jo titlen på plads du takket være karina... ;o)

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Finkeldinken — 10. november 2006, 20:48

Du er jo genial, min dreng! 😀
Fiskehjem, kunst og brystaggregater i ét!?
Hvordan har Verden dog klaret sig uden!!? 😀
Glæder mig til artiklen - og så skal du bare til at kede dig noget mere, så vi andre kan nyde godt af dine kreative Gør-det-selv-hjerneprutter! 🙂

De bedste hilsner
Lise

Lois — 22. november 2006, 16:48

Hejsa...
Har lige taget et kig på din artikel og skimtet tråden igennem.
Først en gang synes jeg det er trist, at der ikke findes noget link fra artiklen og hertil 🙁
Ved ikke om der er nogen der har nævnt det her, men kom til at tænke på de balloner man kan lave ballondyr af -med dem kunne man formentlig lave malle-rør. Eller måske enddan forme et ballondyr og klistre det til med alfix, så det udefra ligner en sten og indeni er fuld af huler i flere retninger 😉
Kunne være sjovt hvis der var nogen der var frisk på at lave forsøget 🙂 Jeg hat pt. pga. ombygning og arbejdsbukserne ikke tid til det 😉

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

chico4000 — 25. november 2006, 13:40

Hejsa Lola

Det lyder da som en super fed ide... Jeg havde slet ikke tænkt i de retninger... Det ryger på arbejdsbordet og om en uges tid når min sidste aflevering er indleveret går jeg i gang med det... kom endelig med flere ideer... ang. link til denne artikel så troede jeg faktisk at det var sådan noget der kom automatisk men det kan da være at en admin kan gøre det for mig... prøver lige at maile gibson...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Lois — 26. november 2006, 19:51

Hej Allan,
det lyder super -er meget spændt på at se hvad det kan blive til 🙂
...Nu ved du hvad du kan gi mig til jul ;p
Jahh normalt plejer admin at tilføje artiklerne et link til den tilhørende tråd, ved heller ikke hvorfor det ikke er sket i dette tilfælde(?)

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

Lois — 8. december 2006, 13:59

Hej igen Allan,
hvordan ser det ud? Har du fået gang i projektet?

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

chico4000 — 10. december 2006, 21:00

Hej Lola

Jeg har desværre semesterprojekter til langt op over begge ører på RUC så jeg får ikke gjort så meget ved alfix projekterne endnu... Men jeg skal ud og ha købt mig en pose med 25 kg så jeg har noget at lege med i juleferien... så skal jeg nok følge op på denne tråd når det sker...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Lois — 10. december 2006, 21:03

#27 Okay, jeg venter så bare fortsat spændt 😉

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.