Spørgsmål om filter og en del blade i akvariet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Doooot — 8. november 2006, 21:35

Hej
Jeg har kun haft akvarie i en uges tid, men har det problem, at der er mange blade, især små, der flyder rundt i akvariet. Jeg kan se filteret tager det meste, men hvis jeg tager filteret op (slukker for det og tager op for at rense) falder de bare ned i akvariet igen, og jeg kan starte forfra. Så jeg savner lidt teknik/tips til hvordan det håndteres bedst med at få de blade væk og hvordan bedst jeg renser filteret. Slukkes det og tages op eller hvordan.
Er der nogen der har tips til at så "siet" de overflødige blade væk eller skal man bare lade filteret gøre det.

Desuden mangler jeg lidt tips til hvordan jeg undgår en masse blade igen, især ved påfyldning af nyt vand (de 20% der skiftes), så der ikke kommer for meget rørelse i vandet.

De bedste hilsner
Doooot

elisabethen — 8. november 2006, 21:42

Blade på bunden bliver du nødt til at fjerne selv. Det kan du fx gøre med en hævert, når du alligevel er igang med at skifte vand.
Filteret renses så sjældent som muligt.. Dvs. først når det er slammet så meget til, at udstrømningen er væsentligt reduceret. Du er interesseret i, at bevare den bakteriekultur som findes i filteret. Du slukker filteret, tager det op af akvarier og skyller filtermediet (ofte en svamp) i en spand med vand fra akvariet. Aldrig helt koldt vand fra hanen.

Det lyder som om, at du har nogle planter, som ikke trives i det akvarium og derfor smider bladene.. Jeg ville starte med at kigge efter nogle andre planter. Det kan også være, at dem du har købt blot er ved at tilpasse sig og vel sætte nye blade.. Så prøv at ha' lidt tålmodighed.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Doooot — 8. november 2006, 22:08

Det er nu mest blade der flyder øverst eller i midten, ikke rigtigt på bunden. Men hvordan får jeg filteret op (det er et/en atman AT-F302 filter/pumpe) uden at alle de blade, der er suget fast udenpå bliver siddende, ellers er det lidt spildt af arbejde.

Et tillægsspørgsmål, hvor længe kan man bruge den svamp, der er i filteret, altså hvornår skal man købe en ny svamp.

De bedste hilsner
Doooot

JohnJV — 8. november 2006, 22:18

Hvis bladene mest svæver rundt øverst eller i midten af akvariet, ville jeg bruge et ganske almindeligt fiskenet, hvis det vel at mærke, er til at komme til for planter osv. De blade der er suget fast ved indsugningen må være muligt at få fat på med fingrerne, inden du tager filteret op af akvariet.

Angående svampen, vil jeg tro den kan bruges ret længe, det kan de fleste, hvis du bare sørger for at skylle svampen på den måde der er foreskrevet i #2

Med venlig hilsen
John

donT aka Fisken fra AS — 8. november 2006, 22:20

det med pumpen så tager du et fiske net sætter det under filteret og trækker nettet med filteret op så falder bladene ned i nettet og du kan smide filteret på plads

mvh

Jan

kaan — 8. november 2006, 22:52

er det ikke meget almindeligt at nyindkøbte planter der kommer fra en tropicaforhandler smider bladene?
jeg mener at der er fordi de er udvokser over vand og når så de igennem noget tid har levet under vand så smider de overvandsbladene for at gro nye undervandsblade. men det kan da godt være at det er en skrøne jeg er blevet bundet på ærmet.

Venligst
Klaus Kaan

donT aka Fisken fra AS — 8. november 2006, 22:57

min erfaring med ovenvands blade er ikke at planten "smider" bladene de går stille til altså bliver brune og vidsner for der efter at falde til bunden og forsvinde hvis man da ikke selv fjærner dem (ikke det kønneste syn i et akvarium med vidsne slatne blade på bunden)

mvh

jan

Morten Lyngsaa — 8. november 2006, 23:15

#1 Tag en plastikpose og træk neden om filteret inden du slukker for det og fjerner det fra akvariet, så får du de løse plantedele med op!
#6 Det er ikke bare planter fra Tropica der er dyrket over vandet på sluttet luft, det gøres ved de fleste producenter af akvarieplanter!

Mvh.
Morten Lyngsaa

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.