Erfaringer med waterhome startersæt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #687873 — 9. november 2006, 15:09

Hej i forum :-)

Jeg påtænker at købe et Waterhome startersæt, og vil gerne høre, om nogen herinde har erfaringer med sådan et? Gerne nogen, som har "gennemprøvet" det over lidt længere tid, hvis muligt :-)

Jeg skal have valgt mellem et 84L og 112L. Lysmæssigt ligger begge akv. med 0,357W pr. liter: 84L med 2x15W AquaGlo og 112L med 20W AquaGlo og 20W SunGlo - så det er vel hip som hap, hvad jeg vælger ud fra dét? Begge har Fluval 2+ og hhv. 50W og 100W varmelegeme.

Prisen for 84L er 999,- og for 112L 1.049,- .... så 50,- kr. for de sidste 28 liter er selvfølgelig billigt ...

Jeg har sendt mail til forh. om forsendelsesomk. som - hvis jeg ellers har forstået det rigtigt - er 250,- kr. Dog står der på én af deres sider, at startersæt ikke sendes .... dette er dog ikke nævnt under Waterhome-sættene, lidt forvirrende ...

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Løgstrup — 9. november 2006, 16:34

Hejsa

Jeg har et 112 lt startsæt som fungerer godt... -det skal siges at vi købte det brugt med alt for mange fisk i ( se profil)
og derfor har pumpen haft svært ved at følge med, det skulle renses mindst hver 14. dag. Efter at scalarene og mallerne er kommet i andet akvarie er der ikke problemer med det mere...
Hele sættet med fisk gav vi 500kr for, og det syns jeg var en god handel...

Lys har jeg overhovedet ikke forstand på, men det er der nok andre der kan svare på...

Jeg kan ikke sige andet end at det er et nemt akvarie - armaturet er nemt at åbne og tage af og ligesådan pumpen..


Mvh.
Lena

Bruger #687873 — 10. november 2006, 16:44

Hej Lena

Tak for dit svar, det lyder jo til at være OK. Måske er Waterhome ikke så kendt et mærke, da ingen andre har reageret .... men så er vi måske snart 2, der kan teste det ;-)

Nu har jeg også fået styr på fragtomkostningerne: Forhandleren sender det med fragtmand - det koster imidlertid 350,- kr. og IKKE 250,- som der ellers står på deres hjemmeside .... det var en fejl, de ikke havde fået rettet ...! Men OK, benzin, bropenge og tid æder også hurtigt 350,- kr. op! Nu skal jeg bare lige have tjekket én forhandler mere, og hvis det ikke kan hamle op med Waterhome, tror jeg, at jeg sender en "bestilling" afsted. Men tak for din hjælp :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Løgstrup — 10. november 2006, 17:17

Hej igen

God fornøjelse med det, jeg tror du bliver glad for det...

Jeg håber du laver en tråd med billeder når det bliver befolket/befisket ;-)

Mvh.
Lena

Bruger #687873 — 10. november 2006, 17:41

"Befisket" ..... godt udtryk, Lena ;-) Sådan noget er jeg aldrig god til at finde på ...

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

hubsch — 11. november 2006, 22:05

Hej Kirsten Sørensen,

jeg har to Waterhome 84 L hjemme i stuen, som jeg er rigtig glad for. Det er en rigtig god pris, skal jeg hilse og sige. Jeg har betalt 1200 for det ene (med udstyr) og 1000 for det andet (uden udstyr).

Det må være i Cichlidecentret, du har set dem til den pris. De er til at tale med, så jeg vil foreslå, at du prøver at få dem til at skifte de medfølgende Sun Glo og Aqua Glo rør ud med Sylvania Aquastar. Det ser nemlig lidt fjollet ud med to forskellige slags lys (den står selvfølgelig for min egen regning), og Sylvania Aquastar giver et flot, neutralt lys. Cichlidecentret har begge slags, og prisforskellen er minimal.

PS Jeg er IKKE på provision hos Cichlidecentret :-)




Hilsen
jesper s

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.