Plantegødning + algeforebyggelse + vandplejemidler + foder?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

thg — 14. november 2006, 16:52

Jeg har for 6-8 år siden haft 3 akvarier (60L+110L+15L) og har nu fået lysten igen til et mindre et og har dette i tankerne: biUbe 35L (http://www.akvarietilbehør.dk/shop/productinfo.asp?id=405011)

Mange som virkelig interesserer sig for akvarier vil sikkert grine, men da jeg ikke gider så meget rengøring og besvær syntes jeg dette er pænt og virker nemt og ligetil.

Spørgsmålet er så hvad folk vil anbefale af plantegødning inden for Tetra's og evt. Tropica's produkter og evt. skal man bruge flere midler? Jeg tænker på f.eks. nogle tabletter som man planter direkte i plantens rødder eller om et flydende produkt alene er 100% optimalt? Jeg påtænker at have 2-3 planter i midten af akvariet!

Så er der algeforbyggelse eller hvad folk nu anbefaler inden for Tetra? Skal man bruge noget forebyggende eller skal man bare bruge Tetra AlguMin når der kommer synlige alger?

Hvad med alm. flagefoder? Jeg skal udelukkende have røde neonfisk, hvad vil I anbefale til disse?

Hvor mange røde neonfisk vil I mene er maximum i sådan et 35L akvarium?

Derudover er jeg nok lidt en storforbruger af div. midler til vandpleje, men hvad mener I om disse til reelmæssig brug som det nu foreskrives på produkterne?:
Tetra Aqua SafeStart (dette vil jeg kun bruge ved opstart af akvariet)
Tetra AquaSafe (ved udskiftning af vand)
Tetra CrystalWater (ved uklart vand)
Tetra EasyBalance (en gang om ugen)
Tetra Vital (en gang om mdr.)

Kan man virkelig nøjes med udskiftning af vandet i akvariet hver 1/2 år hvis man bruger Tetra EasyBalance 1 gang om ugen som Tetra skriver?

Virker de andre produkter ellers som der foreskrives - hvad har folk af erfaringer?

thg — 14. november 2006, 16:53

Hvis linket ikke virker prøv evt. dette: http://www.akvarietilbehør.dk/images/biube_bowle.jpg

thg — 14. november 2006, 16:54

Lige et tillægsspørgsmål: Er det nødvendigt med varmelegeme når jeg kun skal have neonfisk og akvariet kommer til at stå i en stue med 22-24 graders varme?

kim m — 14. november 2006, 16:57

Dine links virker ikke her hos mig.

Mvh.
Kim Mathiasen

JohnJV — 14. november 2006, 16:59

De virker heller ikke her hos mig.

Med venlig hilsen
John

andreas-p — 14. november 2006, 17:01

de virker fint hos mig

mvh andreas

andreas-p — 14. november 2006, 17:04

nu virker min ikke lige før gjodre den

Soulen — 14. november 2006, 17:15

det er fordi at man ikke kan skrive æøå ins et plugin og i kan


Mvh.
Heine Espersen

akvariekaj — 14. november 2006, 18:09

Link til producenten:
http://www.biorb.com/product_details.php?p_id=15&vlang_id=46

Mvh.
Akvariekaj

thg — 14. november 2006, 18:25

Hmm... Slet ingen er Jer som ved noget om plantegødning, Tetra vandplejemidler+foder+algeforebyggelse?

kaan — 14. november 2006, 19:38

Jeg må nok indrømme at det lyder lidt besværligt at skulle docere så mange tilsætninger når det kan gøres uden.

Venligst
Klaus Kaan

Janne — 14. november 2006, 19:45

Plantegødning: Alt efter hvilke planter, du skal have i, ville jeg vælge enten JBL's De 7 Kugler (lerkugler med gødning, især rigtig gode til Sværdplanter og Cryptocoryner) eller Tropica Mastergrow - eller hvad den hedder nu til dags. Den er især god til stængelplanter. Du kan også sagtens bruge begge dele.

Algebekæmpelse: Jeg vil personligt ikke have det stads bare i nærheden af mine akvarier. Jeg foretrækker at bekæmpe dem manuelt eller v hj af rejer eller maller. Som regel skyldes algerne en eller anden form for ubalance i akvariet.

Fisk: En 6-8 Neonfisk synes jeg ville være passende. Køb den almindelige neon (Paracheirodon innesi), ikke Rød Neon, hvis du vil køre med en forholdsvis lav temperatur.

Foder: Køb et par små dåser af nogle gode kvalitetsmærker, og veksl mellem dem. Små dåser fordi vitaminer mv nedbrydes, når dåsen er åbnet, flere slags for at sikre at fiskene får alt hvad de har brug for.

Kemi: Jeg gider det slet ikke; noget af det kan måske være glimrende, men i langt de fleste tilfælde gavner det ikke andet end producentens pengekasse. F eks: "Tetra CrystalWater (ved uklart vand)".. Jamen, hvis vandet er uklart, er det nok billigere at skifte noget af det. Det andet er der lidt for meget symptombehandling over... Man bør hellere prøve at finde årsagen til problemet frem for bare at hælde et eller andet kemi i.

Udskiftning af vandet hvert halve år ved brug af Tetra EasyBalance: Det ville jeg aldrig drømme om at byde mine fisk - eller planter for den sags skyld.

Mvh.
Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.