Hvilket rør til mit 180 liters

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KennethBay — 2. december 2006, 23:23

Jeg har i øjeblikket 2 grolux rør i mit akvarie, men det er efterhånden lidt trist at se på de alger de frembringer (jeg har læst mig til at det kan være Grolux rørenes skyld) Så nu overvejer jeg at skifte mine rør.
Mit akvarie er et akvastabil med T8 rør, men spørgsmålet er så, hvilket rør jeg skal købe, jeg har lidt kig på triplus, men ved ikke hvor mange watt jeg skal bruge, kan nogle hjælpe her.

Det er et ganske almindeligt selskabsakvarie

jery — 3. december 2006, 00:09

Kan ikke hjælpe dig med antal watt - men synes også, det er voldsomt med 2 Grolux. Når jeg bruger Grolux-rør, er det andet og forreste rør altid et almindeligt dagslys = mere "naturligt" lys og i hvert fald ingen algeplage.

AndreasDK — 3. december 2006, 01:34

Du skal bruge 39W.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

AndreasDK — 3. december 2006, 01:36

Nej.... Vent lidt.... jeg tror du bliver nødt til at smutte ned på 30W, for at det kan passe ind i armaturet.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

ulni — 3. december 2006, 07:08

jeg mener at du skal bruge 2 stykker aquastar fra sylvanie , de er skide ogde.

mvh ulrik

Henrik BH — 3. december 2006, 11:29

Hej Kenneth

Som foreste rør skal du have Phillips Akvarelle. Giver farve på dine fisk. Kan købes og ses hos Flyvefisken København

Du kan evt. fortsætte med et af dine Grolux som andet rør. Så har du også en reserve.

Kæmper du med alger er der for meget næring i vandet. Skift lidt oftere. 30% i ugen

Med venlig hilsen
Henrik BH

kaan — 3. december 2006, 11:31

triplus er et rigtigt godt bud.

Venligst
Klaus Kaan

Fætter guf — 3. december 2006, 11:31

Du skal bare måle rørerne med et målebånd, og så måle i butikken - men det er efter al sandsynlighed 30 watts som Andreas skriver

Mvh.
Fætter Guf

KennethBay — 3. december 2006, 11:34

nu har jeg været inde og se på dem der sidder i og det er 30 watt, så den skulle være i vinkel. Så er min spørgsmål om jeg skal beholde det ene grolux i og skifte det forreste?
Jeg har en Baggrund i som er temmelig sat til med alger, og hvis eg ikke skifter det bagerste rør fra grolux til et andet, vil algerne så ikke bare fortsætte?

Hvilket lys giver det mest naturlige og hvilket giver flest farver på fiskene?

KennethBay — 3. december 2006, 11:39

HOV RETTELSE. Fjolset her troede det var grolux rør der sad i amaturet, men det viser sig nu at det er 2 stk, Phillips Akvarelle. Så det er vel ikke rørernes skyld jeg har alger eller hvad? Mine planter gror rigtig godt, men jeg har penselalger på samtlige planter, og grønne alger på min baggrund, derudover har jeg lidt brunalger tilbage efter et stort vandskift (grundet flytning) Hvad kan jeg gøre her. Nogle forslag til lystiden?

Henrik BH — 3. december 2006, 12:36

Hvordan har dine planter det?

Akvarelle er et fedt rør. Behold det forrest. Tag et planterør bagerst. Akvarelle har mange blåstråler der giver et friskt skær og gode farver. Planterør giver mere naturlige farver (lidt kedelige IMO). Et af hver har jeg selv og det fungerer fint.

Test dit vand for nitrat og nitrit. Nitrit skal ikke være der overhovedet. Skift vand 2 gange i ugen i 3 uger og jeg vil gætte på dine alger er væk. Forbliver en enkelt type, må man fokusere på den. Vandskift løser dit problem. Lystid 10-12 at nedsætte lystid svækker vilkårene for dine planter og dine alger får bedre fat. Jeg kører selv med 12 timer. Ser jeg alger skifter jeg vand og algerne fortager sig igen.

Overfodrer du? Måske falder meget på bunden og bliver til guf for alger.
Har du mange fisk i forhold til planter. Så må du afpasse vandskift med din 'ubalance'.
Er der nok Co2 i vandet til planterne? Siden planterne vokser er det sikkert ikke et problem.

Har du hurtigt voksende planter Vallisneria, Echinodorus. Er der alger på hurtigtvoksende - skift vand der er for meget Nitrat, evt. Nitrit = forgiftning af dine fisk.
Eller langsomt voksende Anubias m.m. Det er meget normalt at anubias får tætte mørke duske. Satte på et tidspunkt dværg-algeædere i vandet og de var væk. købt ved Flyvefisken. Kan ikke huske navn, leder efter det ....

Med venlig hilsen
Henrik BH

KennethBay — 3. december 2006, 14:31

Hej Henrik.

Jeg vil da overveje at skifte det bagerste rør til et planterør. Kan et Silvania Aquastar bruges, for har sådan et helt nyt liggende (10.000 kalvin). Jeg prøver med vandskift 2 gange om ugen med 30% startende i dag. (har lige skiftet)
Indtil nu har jeg kun haft lys på i omkring 7-8 timer, men vil prøve med 12 timer de næste par uger for at se om der sker forbedringer. Jeg har også anskaffet mig nogle Mysteriesnegle, som kan gøre deres arbejde. fotosyntesen ses meget tydeligt på algerne når lyset har været tændt i omkring 5 timer, så bobler de løs, det var derfor jeg tænkte at jeg skulle have mindre lys på, for jeg har været oppe på 10 timer. Men hvis du siger jeg skal have mere lys, gør jeg lige det.

KennethBay — 4. december 2006, 16:43

Update**

Efter blot en dag med et vandskift og længere lys, må jeg sige at der allerede er sket fremskidt. Penselalgerne på mine planter er på vej væk, der er stort set ikke flere. og mine planter bobler nu på livet løs, så fotosyntesen er rigtig godt igang. Heldigvis er fotosyntesen næsten gået i stå på de grønne alger jeg har på min baggrund. Jeg skal nok vende tilbage om nogle dage. Indtil videre er planten at fortsætte med at skifte 30% vand 2-3 gange om ugen, og så slamsuge bunden samtidig.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.