Sparetips søges

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Wolle — 5. december 2006, 21:14

Hejsa

Jeg skal have lavet lys og låger til min akvariereol, men render ind i et enkelt problem - det er hamrende dyrt!

Forslag modtages gerne!!!

Jeg har 6 stk. akvarier, 98 cm lange, stående i 3 rækker med 2 i hver. Det passer fint med et 30 W lysstofrør pr. akvarie, prisen på ca. 100,- pr. stk. får det dog til at koste 600,- (+rør!)... kan det gøres billigere ? (Foretrækker ikke at bruge 58 W til to akvarier - det er der på nu, og det er for lidt...)

Så vil jeg gerne have låger på. Selve lågerne vil jeg lave af 3-4 mm krydsfiner - det kan gøres for et par hundrede. Men selve skinnen de kører i koster ca. 100,- pr. meter. Med 2 pr. akvarie ender det i 1200,-, hvilket ikke er acceptabelt! Forslag hertil modtages med kyshånd !!!

Hilsen Ole

MAHON — 5. december 2006, 21:35

Hej Ole

Den skinde du bruger til kan du evt selv lave af noget krydsfiner.
Du skal bruge 5 stk. 3 på f.eks. 1 cm og 2 på ½ cm.
Disse limes sammen så du får en liste med en "gaffel" profil.
I de riller der opstår i de nye lister kan lågen så køre, lågen slibed på den nederste og øverste ½ cm med fint sandpapir og smøres evt. med grafit eller vaseline.
Derefter limes profilerne i toppen og bunden, husk at montere lågen samtidig!
Men hvor meget billigere det er aner jeg ikke, men det er den billigste metode jeg kender.

Med venlig hilsen
Martin Honoré

brib — 5. december 2006, 22:07

Jeg tænkte på om man ikke kunne lave noget smart med aluminiums gardinstænger. ??

Falsene i stængerne er jo ideelle som glideskinner for lågerne.

Jeg har vist nogle rester liggende, så kan jeg lave en lille test, og lægge et billede op af hvad jeg mener.

Mvh.
stig/Lolland

Soulen — 5. december 2006, 22:07

#2 nok forstår jeg meget. men følger der en tegning med til det du skriver, evt billeder
Mvh.
Heine Espersen

Wolle — 5. december 2006, 22:28

#2 - forstår godt hvad du mener - men der er en grund til at jeg ikke er snedker ;-)

#3 - jeg har selv tænkt på de her plast-ledningsbakker, men tror alu er et bedre materiale. Vil da lige prøve at undersøge om ikke der fås en "dobbeltrække"-udgave et sted :-)

/Ole

paw — 5. december 2006, 23:10

Tropeakvarier har nogle dobbelte plastskinner som er noget billigere end tilsvarende dobbelte aluskinner. Mener at plastskinnerne passer til 3 mm plader.

Jeg har en reol med 98 cm lange akvarier hvor jeg har sat 2*30 watt over hvert akvarie. Startede med én gang 30 watt over hvert akvarie, men synes det gav for lidt lys.

Med venlig hilsen
paw

ringostar — 6. december 2006, 10:19

Jeg køber altid mine rør her http://www.greenline.dk/asp/starttrade.asp
Det er billigt, fri levering og så kommer de altid dagen efter hvis man bestiller inden fire mener jeg det er.

Hilsen
Katrin Bjarnastein

Lois — 6. december 2006, 10:38

Hejsa Wolle,
hvad lys og lamper angår, kan du måske finde noget her:
http://stores.ebay.de/lichtboelke
Jeg har købt begge dele ved dem til mine reoler. Synes absolut priserne er ok. Det er meget flinke mennesker -der også gerne sender til DK 🙂

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

Wolle — 6. december 2006, 13:38

Hej Lola

Det ligner ellers et rigtig godt sted. Mit tyske er dog ikke til at handle over nettet, og slet ikke på ebay! Sidst jeg købte noget fra tyskland fik jeg et akvarie i den forkerte farve - det kostede meget kørsel her i dk for at få det byttet!

Men hvis der er en tysk-kyndig der er "modig" nok til at hjælpe mig igennem en evt. bestilling kunne det være dejligt :-). (Meget gerne i Odense...)

/Ole

Lois — 6. december 2006, 13:54

#9 Wolle, du kan bare sende mig det du gerne vil sige-skrive-bestille ved dem, så oversætter jeg det gerne for dig. -> Brug internmail.

Så vidt jeg husker, købte jeg det iøvrigt ikke gennem Ebay (men det var der jeg fandt deres produkter), da jeg ikke kunne byde fra Schweiz. Du skal altså ikke at sidde og klikke dig gennem køb ved Ebay, det kan alt bestilles via mail. Så du behøver ikke være bange for at købe noget du ikke ved hvad er 🙂

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

don j — 7. december 2006, 01:38

om ikke andet så er engelsk komunikaton vel en mulighed

Venligst
andreas westphalen

d9ha — 7. december 2006, 13:06

Ellers er den lokale el-installatør en mulighed.

tror jeg gav omkring 35,- per stk. for en pakke Philips TLD 650 "dagslys" sidst jeg købte.

Hvis du køber en hel pakke (12 stk.), vil de som regel gerne hjælpe med at tage dem hjem fra grossisten, selvom det ikke er rør de normalt bruger.

mvh
Henrik

Wolle — 7. december 2006, 15:47

@ #7 og #12: Det jeg mangler er armaturer, ikke rør. Kan godt se at det kan misforstås :-).

Men giver #12 ret - den lokale elfagmand slår akvariehandleren med flere længder når det gælder almindelige dagslysrør.

/Ole

KasperK/Lolland — 7. december 2006, 17:46

Der må være et nedbrydningsfirma i nærheden af Odense, hvor du kan købe brugte armaturer, så kan det vist ikke gøres billigere!
Jeg gør ligesom Ringo, køber mine akvarierør ved www.greenline.dk, de har Sylvania Aquastar for ca 100 kr.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Wolle — 11. december 2006, 12:16

Prøvede Odense Nedbrydning, de lå ikke inde med 30 watt armaturer. Prisen hos en "ophugger" er dog også urimeligt høj - ofte sparer du ikke mere end 20%, medmindre det er helt specielt, f.eks. industrimaskiner m.m.

Prøver den tyske forhandler - tak for det Loal :-)

/Ole

Wolle — 11. december 2006, 12:17

Hov, undskyld Lola.......

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.