Opbygning af akvarie med epoxy som bund??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Henrik BH — 5. december 2006, 23:52

Hej

Jeg har spekuleret på en 'hard core' opbygning af et akvarie hvor bunden laves af Epoxy. Mit spørgsmål er derfor:

1: Kan Epoxy fungere i et akvarie eller forgifter det vandet?
2: Kan akv. silicone binde på epoxy sådan at samlingen mellem glas-sider og epoxy-bund er tæt
3: vil et bundafløb og vandstrømmen ved vandskift ødelægge planterødder

Den halvvilde model.....:

Trekant akvarium åbent med god mulighed for dybdevirkning. Ex. 300cm x 60cm frontglas. Dybde fra front til baghjørne ca. 150 cm.

Lave bunden i epoxylim med fald på støbt beton til et gulvafløb der er direkte tilsluttet afløb. Under akvariet monteres ventil til åbning og lukning af afløbet.

Lave tilslutning direkte til vandledning, så man ikke skal fjolle rundt med hævert. Evt. med overflade måler og automatisk tilførsel af vand ved fordampning.

Lægge gulvvarme under akvariebund med tilslutning til fjernvarme, for ensartet og 'billig' opvarmning. Temperatur justeres med digitaltermostat som alm. gulvvarme.

Den helvilde model:

At lave et magen til ved siden af. koble begge i serie med overløb og sump filter imellem dem. Lave filterområdet synligt som tilplantet sump i niveau med overfladen på begge akvarier. Lave enkel tilbageførsel af vand Via powerhead eller lign.

Tanken var et bassin til ung-discus og et til de store. Yngel holdes udenfor systemet.

Jeg håber nogen kender svaret på ovenstående

Med venlig hilsen
Henrik BH

Henrik BH — 5. december 2006, 23:57

Eksemplet ovenfor svarer til 2 x 2700L

Med venlig hilsen
Henrik BH

jbpanaque — 6. december 2006, 00:09

det lyder helt vildt,....den er jeg med på;-)
epoxy og glasfibre ? det er vel det du mener?
Ja silikone (tror der er en bestemt type til det formål) kan godt binde på glasfiber (grundet med noget)
jb

Henrik BH — 6. december 2006, 00:19

Det lyder lovende jb

Har du erfaring med selv byg eller er det noget du har hørt?

Med venlig hilsen
Henrik BH

Villads — 6. december 2006, 07:18

Epoxy afgiver ikke gift når det er hærdet.
Silikone limer på min glasfiberbåd, men det er jo polyester.
Hvorfor vil du bruge epoxy og ikke polyester?

Med venlig hilsen
Villads

humle — 6. december 2006, 09:13

og hvorfor overhovedet lave en epoxy/glasfiber bund?!?

Hilsen
JJ - Der kun roder med glasfiber i bilen og på motorcyklen..

Henrik BH — 6. december 2006, 09:41

Epoxy fordi jeg antager at det er det bedste til formålet. Uden glasfiber fordi jeg så formoder at jeg slipper for osmose i fiberen/epoxy-bundlaget

Hvorfor skulle polyester være bedre? hvad er forskellen

EPOXY fordi der kan opnås et svagt fald mod bundafløbet og ved vandskift vil lorte søge den vej og komme med ud.

Med venlig hilsen
Henrik BH

Villads — 6. december 2006, 09:44

Ja. Det er da rigtigt. Epoxy er helt vandtæt.
Det glemte jeg lige.

Med venlig hilsen
Villads

Kurakura — 6. december 2006, 10:13

Klart du kan heheheh

Der er da en del der har lavet akvarier i krydsfiner med 3-4 lag epoxy på. Har selv brugt denne teknik til mit projekt. Fik dog en utæthed med front glasset, dette kunne dog let udbedres med tec7, som jeg iøvrigt varmt kan anbefale fremfor silikone. Hvorfor - fordi de ikke klistre sådan til fingrene, er let at få af, kan bruges under vand, limer på stortset alle flader, jeg limede min utæthed imens der var vand i akvariet og vandet ligesom piblede ud i siden af front ruden....

Mvh
Kim Jespersen

Henrik BH — 6. december 2006, 10:23

Det lyder sgu da smart at det kan gøres uden at tømme af. Tanken var glas som alle tre sider.

Jeg arbejder med båd, hvor jeg bruger en undervandslim der hedder Sikaflex. Også en fantastisk bindeevne. Kan sikkert også anvendes under vand, men jeg er i tvivl om den er giftig.

Med venlig hilsen
Henrik BH

Henrik BH — 6. december 2006, 11:03

Her er så illustatration af projektet

Med venlig hilsen
Henrik BH



don j — 7. december 2006, 01:52

ok mit første spørgsmål er så: hvor stoer er din stue eller det til forretning?
det næste er at jeg aldrig vil begynde at komme glasfiber ind i billedet det tåler ikke vand i længere tids påvirkning af en eller mærkelig årsag delaminere det (skiller mellem de foraskellige lag fiber) hvis dette skal undgås skal det coates med noget specielt.
derimod er kevlar eller kul fibre meget bedre til det formål det både kul har en større trækstyrke samt er mere stift kevlar er meget slagfast hvor glas er sådan lidt en mellem ting det er rimelig trækfast rimeligt trykstærkt men slagfast- no way.
men din idè er god men det bliver bare en tyk baljebund hvis den skal laves i fiber så ville jeg heller få skåret siderne lidt skråt således at afløbet kommer til at ligge i det bagerste hjørne af balje (eller søen om man vil)

og hvis du nu virkelig begiver dig i kast med dette noget vilde projekt så gå ned på den nærmeste havn og få råd og vejledning af nogle af bådebyggerene for 2700L er ikke til at spøge med når det ligger på gulvet og specielt ikke hvis der er automatisk genopfyldning ved lav vandstand.

Venligst
andreas der dagligt er klistret ind i epoxy

Henrik BH — 7. december 2006, 05:34

Regnefejl - de er 'kun' 1350L per bassin

Venligst
Henrik BH

Henrik BH — 7. december 2006, 15:18

Andre projekter jeg fandt igår:

http://www.malawicichlidhomepage.com/panis/plywoodtank.htm
http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/tang_1500.html
http://nettakvariet.no/forum/showthread.php?t=4731

Glastykkelse:
http://www.fnzas.org.nz/articles/technical/glassthickness/

Hej Andreas

Tak for kommentar. Jeg tror du har ret et stykke hen ad vejen. Det ser ud til at i ovenstående projekter er Epoxy på Plywood spiller bedre end på vandfast krydsfiner..... Ellers interessant og billigere med plywood som bund og bagvæg

Jeg er ikke ved at starte op, for jeg har ikke plads idag, men når jeg har er det interessant

Jeg vil holde filter-sump i niveau med det øvrige, forat undgå for meget fald der så skal hæves igen Dette for at holde antallet og størrlse af pumpe lidt nede. Tanken var at det ene bassin skal kunne kobles ud for tømning osv, mens det andet kører videre. Bassinet skal ikke være højere, fordi der så skal køres med meget lys/stærk lys. Igen tilstræbes det at der spares så meget strøm som muligt.

Dybden på tegningen svarer til ca. 150cm. Den kan evt sættes ned til f.eks 100cm og dermed mindre akvarier på 2 x 900L

Venligst
Henrik BH

Henrik BH — 7. december 2006, 15:53

Rel 1.2 af tegning

Venligst
Henrik BH



Henrik BH — 7. december 2006, 17:14

Seneste tanker:

Læner mere og mere op af en indbygget løsning. Væg med filt helt til loft og 2 stk. 300x60cm glasfront så plant med væg som det kan lade sig gøre. Væg evt. spartlet/fuget til glaskant. Med kun 60cm højde bør det kunne lade sig gøre med overliggere (glas silikone) fra toppen af front midt til bagvæg.

Understøtning evt. Porsa med justerbar fødder eller trælægter. 100-150mm polysteren isolerer på undersiden af fjernvarme der er monteret under akvariets bund. Varme fremføres i gulvvarme rør monteret på jerngitter, ikke elvarme. Varme holdes adskilt for hhv. bassin A og B.

Der skal være mulighed for total adskillelse af system A & B mht. varme, lys, filter, fersk/salt-vand. Overvejer derfor redundant dobbelt filter, der begge kører ved sammenkøring og kan adskilles ved systemadskillelse. Ved tørlægning af A eller B kan det andet bassin køre videre uforstyrret. Tørlagte fisk kan evt. hygge sig hos de andre sålænge der ikke er klovnfisk i A og Diskus i B

Spekulerede lige på Rustfri og syrefast stål til bund og bagvæg. Vil kunne anvendes både til fersk og salt. Alle skruer spændebånd m.m. holdes rustfri/syrefast, fås i ship-shop eller værft.

Venligst
Henrik BH

Skovhugger — 8. december 2006, 00:23

Et lidt vildt projekt, men jeg kan ikke helt forstå hvorfor du vil lave dem trekantede, når nu de ikke skal stå i et hjørne?
Det er ,alt andet lige, lettere at dekorere et retvinklet akvarie! Den eneste fordel jeg lige kan komme i tanke om, er hvis de er indbyggede, at det er lettere at komme til at rense forruden bagfra.
Det optimale (dekorationsmæssigt) må være et trapez formet akvarie, med 45 grader vinkel mlm front og sider, hvor man kigger ind gennem det korte glas. Derved kan man ikke se sideruderne, men det kommer til at tage frygteligt meget plads op på bagsiden, hvis man skal ha' en ordentlig størrelse frontrude :-/
Mht bundsug, tror du ikke et evt bundlag vil forsvinde den vej rimelig hurtigt, hvis ikke du står på hovedet i akvariet for at holde det fri, hver gang du skifter vand ?
Der har forøvrigt lige været en tråd hvor i der bla dukkede en hollandsk selvbygger op der er igang med at lave 4, 20 fods containere om til et akvarie! De blev bla dækket indvendigt med træplader (plywood ?) kan ikke lige huske hvad de blev coated med, men ruderne blev limet i med silikone.

Mvh.
Anders Larsen

Skovhugger — 8. december 2006, 00:28

Fandt lige et link til ovenstående hollænder : http://www.freshwaterstingray.nl/Frames%20Engels/English.html

Mvh.
Anders Larsen

Bloodhound — 9. december 2006, 13:26

MANDEN ER JO BRÆNDT AF!!!!

Shit et monster "akvarie" han har under megatank...

jbpanaque — 10. december 2006, 07:34

http://www.monsterfishkeepers.com/forums/showthread.php?t=8952
jb

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.