Alger gang på gang

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gilliad — 9. december 2006, 18:46

Hej med jer.
Er der nogen der kan komme med et par gode råd.
Jeg har gang på gang algeproblemer, -jeg tror de hedder sortalger, -det er nogle grimme nogen at se på.
Jeg har prøvet hvad jeg kan komme i tanke om og har fået rådgivning om fra andre mere garvede akvarister, men nu trænger jeg vist til nye input.

Jeg har et 54 L (dum str ved det godt)
Det indeholder 5 neonfisk, 3 guldbarber, 5 platyer og 3 maller -jeg er ikke sikker på hvad mallerne er for nogen men efter at have konsulteret min fiskebog kunne det ligne skægget pansermalle -men bare et par cm lange.

Jeg har masser af planter der ser ud til at trives, vokser ihvertfald godt når de ikke lige er lodne af algevækst.

Jeg har forsøgt meget agressive vandskift hver uge i en periode, -jeg har droppet de planter der var ramt og efter råd fra fiskehandler sat nye ned, alle hurtigtvoksende.
Jeg har haft sten og andet pynt oppe (var også loddent) kogt det, renset med rodalon og naturligvis skyllet grundigt.
Jeg har prøvet at skifte vand kun med osmosevand fra fiskehandler men uden forskel i resultatet.
Jeg er opmærksom på ikke at overfodre.

Der er en tendens til at pH er en anelse høj, nitrit, nitrat mv ligger inden for det anbefalede.
Vandet hvor jeg bor er meget hårdt, så det følger selvfølgelig med i akvariet.

Der har været en tendens til at når jeg har fået nye fisk er der røget en enkelt umiddelbart efter de er sat ned, selvom de er akklimatiseret efter anbefalingen. Men har læst mig til at det ikke er helt unormalt pga stress.

Under normale omstændigheder har jeg skiftet 15 L vand cirka hver 10-14 dag.
Akvariet har kørt fint i ½ års tid før jeg fik problemer med alger, hver gang det ser ud til at jeg har fået kål på dem vender problemet voldsomt tilbage.

Er der nogen der har ideer til hvordan jeg slipper af med de alger, og får akvariet til at køre godt igen?

Mvh
Dorthe

hosbond13 — 9. december 2006, 20:39

hej

Hvor mange timer om dagen er lyset tændt

mvh brian

gilliad — 9. december 2006, 20:57

Hej
Der er lys på 11 timer om dagen -det står langt fra vinduet så der er ikke direkte sollys på.

Vi talte faktisk lige om at problemerne er opstået nogenlunde samtidigt med at vi skiftede lysstofrør.
Det der sidder i nu er på 15W -ved ikke hvad det gamle var, jeg havde det med ned i dyrehandlen og bad om en ombytter.....
Kan det have noget at sige?
Mvh
Dorthe

Line — 10. december 2006, 08:25

Hej

Når du siger, at nitrat ligger indenfor det anbefalede, hvormeget er så det ? Og hvad måler du det med?

Hilsen
Line Sörensen

gilliad — 10. december 2006, 19:36

Hej
Jeg bruger Vitakraft testkit Combi 5 -jeg fik den anbefalet i butikken.
Den har et "advarselsfelt" for nitrit -som ikke giver udslag.
Nitrat viser et sted imellem 10 og 25 mg/l -tættest på 10 mg/l -jeg fik at vide i butikken at det er som det skal være?
Mvh
Dorthe

Lynge — 10. december 2006, 22:15

Hej

Jeg har haft samme problem og der fik jeg nye lys rør 30 W blå, og fik et tænd og sluk ur på så der er lys 12 timer i træk, og nu er det væk, du må ikke have lys evt 1-2 timer om morgen og så sluk og tænd igen om eftermiddagen, lyset skal være i et træk, den besked fik jeg også i div. butikker.

De bedste hilsner
Lynge Sindalsen

gilliad — 10. december 2006, 22:21

Hej
Tak for svaret.
Der sidder et tænd sluk ur på -og det kører lige nu 11 timer i træk. Men det er kun et 15W rør der sidder i så måske skal jeg prøve at skifte til et stærkere.
Egentlig troede jeg at alger var vilde med lys, -men kan så småt læse mig til at lige netop den her slags ikke er.
Mvh
Dorthe

zipir — 16. december 2006, 20:33

hej køb dig nogle ancistrus sugemaller 2stk vil jeg sige.
det vil hjælpe hvis du ikke fodrede så meget.
jeg kender en i hvidovre der sælger ancistrus maller til 10kr stk.
hos forhandleren koster de 30-40kr stk.
hvis du er interesseret så giv lige besked.

mhv
zipir

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.