Hql lamper - hvad er det .. er det godt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Henrik BH — 9. december 2006, 18:52

Hej

Jeg har læst om HQL (Nej ikke HQI) Kviksølv lamper. Kan de noget? Hvor mange Kelvin er det. Hvilket lys afgiver de (rødt, violet, gul, grøn, blå) Hvad egner de sig til og hvad kan de ikke.

Jeg forestiller mig lampen som pendel over åbent akvarie.

Hvad med spredning/varme. Hvor højt/lavt skal de hænge. Hvor mange skal bruges til f.eks. 350L Hvor dybt må/skal bassinet være. Har læst ikke under 60cm????

Al hjælp er velkommen...

Venligst
Henrik BH

Fætter guf — 9. december 2006, 19:15

Det er en type som bruges til saltvandsakvarier, for nogle af koralerne er meget lyskrævende.
De bruger en hulens masse strøm, og bliver varme.
Det er ikke noget der er tradition for indenfor ferskvand.
eller - du skal måske netop bruge det til saltvand?

Mvh.
Fætter Guf

Fætter guf — 9. december 2006, 19:16

Jeg skal lige skynde mig at nævne at jeg ikke ved en skid om saltvandakvarier.

Mvh.
Fætter Guf

Henrik BH — 9. december 2006, 19:35

I første omgang er det til ferskvand. Ca. 50-60cm højt akvarie. Planter osv... Måske var det til en senere opgradering til salt. Det er simpelthen fordi jeg gerne vil have pendler over et åbent akvarie. Jeg vil gerne undgå armatur eftersom de ser ufede ud som pendel.

Er der nogen der har mere konkret viden. Hvad er en hulens masse strøm??? er det dobbelt så meget som et lysarmatur? Går noget af varmen ikke til vandet, som så spares på varmeregningen?

Igen - aller aller vigtigst, hvilket lys giver de.?

Venligst
Henrik BH

SørenF — 9. december 2006, 20:15

Hej Henrik!
Jeg lytter lige med, for jeg er også interesseret. HQL (og jeg tror Fætter Guf snakker om HQI !) lamper er dem de bruger over planterne i akvarieforretninger, og det er også min opfattelse at HQL er sagen hvis man virkelig vil noget med sine planter. Omvendt har jeg hørt én fra en akvariebutik lægge hovedet på blokken og sige, at han synes ikke de kunne få planterne ordentligt til at trives - selvom de havde HQL. Deres redning var, sagde han, at de solgte planterne hurtigt og hele tiden fik friske forsyninger fra Tropica. Hvordan forholdene ellers var mht Co2, gødning mm, ved jeg så ikke.

Med venlig hilsen

Anti-Pjerrot — 9. december 2006, 20:54

Hej Henrik - Har du læst artiklen her:

http://www.akvarieplanter.dk/den-praktiske-guide-til-lys-og-godning.html

Den kan du bruge til at beregne hvor mange lumen du skal bruge, derfra kan du finde størrelse og antal lamper.

Kig evt. her på disse lamper

http://www.sylvania-lamps.com/catalog/index.php?id=12903

Henrik BH — 9. december 2006, 21:07

Hej Anti

Tak for dit svar. Jeg kender artiklen, som er fin. Pærerne du linker til giver lidt et billede af hvad præcis de kan. Men er de pærer til HQL lamper. Er det en teknologi der er værd at satse på til akvarie? Hvad koster det at skifte en pære. Hvad er levetiden? Hvem hvad hvor bruger pæren. Er det dem der hænger over Tropica planter i butikken?

Venligst
Henrik BH

Anti-Pjerrot — 9. december 2006, 23:43

HQL er osrams kviksølv damplamper, der virker sådan http://en.wikipedia.org/wiki/Mercury-vapor_lamp. De har oftes kun en farvetemperatur på under 4-5000 kelvin, altså som alm. pærer - ikke særligt flot til akvariebelysning.
HQI er også en kviksølvs damplampe men virker sådan http://en.wikipedia.org/wiki/HQI. De findes i alle farver.

Til akvarieplanter kan begge dele bruges, men HQI er mest brugt pga. udformningen og farvevalget. De pendeller som der oftest bruges over planterne i akvariebutikkerne er Osrams HQL pga. prisen og pladsen.

De lamper man ser over planteakvarier - som eks. Giesemann Infinity - er HQI og det er den type pærer der bruges. Jeg kender ikke fatningen i Giesemann Infinitys lamper men det er til at finde ud af.
Så det er absolut værd at sætte sine penge i, og pærerne er ikke dyrere end tilsvarende mængde lystofrør, hvis man køber de rigtige steder (læs: ikke hos akvariebutikker).

KasperK/Lolland — 10. december 2006, 11:02

Du kan evt også prøve,at skrive til tropica! Claus Christensen plejer at være rimelig flink til at svare på diverse spørgsmål!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.