At sænke kh fra 17dkh til under 10dkh

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kvikkid — 26. december 2006, 14:43

Hej jeg har et KH problem.
Alle mine sten er hvide af kalk, der er ca. 0,3mm på alle sten hvor der kommer lys på, og mine anubias har haft op til 1mm kalk på alle deres blade i pletter og de gik næsten ud.
Hvordan løser disse problemer? Hvorfor dannes der kalk i fast form på mine sten?

Vandhane vandet er pH 7 / KH 17-18dKH
2 uger gammelt akvarievand med Co2 og spagnum i filteret er PH 6,5-7 / KH 16dKH
I akvarier er der ler under bundlaget og en alfix baggrund.

Hvordan sænker jeg KH på en nem måde i fremtiden? Og kan man få maskiner der gør det for en?

Jeg har førhen brugt pH sænker. Men det tager 100år og koster kassen&.

(Jeg har flere andre akvarier, og i dem er der ingen problemer med kalk belægninger, jeg har dog ikke pH-KH testet dem.)

Med venlig hilsen
Jon Jessen

Svend Erik — 26. december 2006, 14:51

Er du sikker på det er kalk?
Normalt går det den anden vej, hvis man lægger en kalkholdig sten i et akvarium så stiger kh i vandet. Aldrig fra vandet som udfældning. Dine værdier i vandet siger også at det ikke er kalk, at det er faldet 1 -1½ kh bliver ikke til et hvidt lag.

Med venlig hilsen
Svend Erik

stolt — 26. december 2006, 14:53

jeg tror det er din alfix baggrund er skyld i dine problemer.
eller ville det vel være i alle dine akvarier.
du kunne jo købe et Omvendt osmose anlæg
http://www.cichlidecentret.biz/group.asp?group=20&sub=20
Mvh.
jonas stolt

Mvh.
jonas stolt

kvikkid — 26. december 2006, 15:10

Jeg havde også på fornemmelsen at det er min alfix baggrund, men KH er lavere i akvariet end i vandhanevandet som ligger på 17-18dKH, så jeg har på fornemmelsen at der en eller anden kemiskreaktion der danner kalk over alt hvor der er lys... Men jeg ved ikke meget om dette.

Med venlig hilsen
Jon Jessen

larsballe — 26. december 2006, 15:36

Har du behandlet dit vand med oxalsyre? I så fald kunne dette måske være forklaringen på at der udfældes ikke vandopløselig kalk.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

kvikkid — 26. december 2006, 15:41

#5 Nej, men der har faktisk været nogle alvorlige problemer med vores vandforsyning, og vi har skiftet vandværk. Så det er da noget jeg lige vil undersøge.

Med venlig hilsen
Jon Jessen

kvikkid — 26. december 2006, 15:41

hvad gør oxalsyre ved vandet?

Med venlig hilsen
Jon Jessen

stolt — 26. december 2006, 18:07

Blødt vand gennem oxalsyre
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=281

Mvh.
jonas stolt

jery — 26. december 2006, 19:00

#1+6: bikarbonatspaltning måske?

kvikkid — 28. december 2006, 18:53

Nu har jeg testet 3 akvarier og de er helt ens.
Jeg fandt dog nogle gamle lavasten frem fra et nedlagt akvarie og der var også et fint kalk lag på, og igen kun på de sten der havde fået lys.


Med venlig hilsen
Jon Jessen

Steffen Kbh — 28. december 2006, 23:17

Jeg har haft lignende problemer i et par af mine problemer gennem årene.
Kiselalger har været et af de svar jeg har fundet frem til, så kan det være det?

Vh.
Steffen Kbh

kvikkid — 28. december 2006, 23:40

tjaa, jeg har også tænkt på det, men der skal ret mange døde kiselalger til..

Med venlig hilsen
Jon Jessen

jery — 28. december 2006, 23:55

Jeg hælder stadigvæk til den almen-kemiske reaktion som nævnt i #9 - er det helt i skoven?

Steffen Kbh — 29. december 2006, 00:09

Tja, det har du ret i.

Vh.
Steffen Kbh

kvikkid — 29. december 2006, 15:42

Men hvordan skulle det kunne ske Jette? Det er jo kun hvor der er lys der bliver dannet kalk... Har du noget læsestof om bagepulverspaltning?

Med venlig hilsen
Jon Jessen

jery — 29. december 2006, 16:02

#15: det er, fordi du er for ung (ha-ha), så'n en gammel kone som mig har fået det ind med akvaristikbørnelærdommen
(eller i biologitimerne - jeg blev nysproglig student 15 år, før du blev født).
HCO3 (bikarbonat/hydrogenkarbonat) er salt af kulsyre. I kalkrige områder indeholder vandet store mængder bikarbonat dannet ved opløsning af kalken. Visse planter er i stand til at lave biogen afkalkning ved at spalte bikarbonaten og bruge CO2 herfra = biogen afkalkning = ru, hvid kalkudfældning. Kan også i slemme tilfælde ses på sten, rødder og øvrige dekorationer, hvis disse i forvejen har "plantevækst" i form af alger.

kvikkid — 29. december 2006, 16:25

Jeg ville bare teste dig................. og jeg er ikke imponeret :-)
Men jeg tror du har fundet problemet, og jeg kan vel kun løse det ved at give mine planter Co2 og samle regnvand eller lege lidt mere med syre.... eller bedre! Flytte hjemme fra.

Er der meget kalk i vandet hjemme hos dig Jette?

Med venlig hilsen
Jon Jessen

jery — 29. december 2006, 16:42

#17: det skrev jeg jo allerede 26.12., knægt!
Hvis det var mig, tror jeg, jeg ville prøve regnvand - men det skal formentlig filtreres godt - eller måske et osmoseanlæg.
Vil du adopteres og flytte ind her? Vi har cirka 0 kalk, men det skyldes ene og alene, at kalkspaltningsanlægget på indgangsledningen virker her - uvist af hvilken grund virker det ikke alle steder jf. sagkundskaben.
Jeg ved kun, at der ikke er kalkpletter på badeværelset, i køkkenvasken eller på akvarieruderne, og at kaffemaskinen lige er blevet kalket af (den siger selv til) for 2. gang på det år, vi har boet her.

michy — 29. december 2006, 17:51

#9 Det vil jeg nu også hælde til.. Nok det bedste bud...

Med venlig hilsen
Michael Larsen

kvikkid — 1. januar 2007, 18:23

jeg har kigget lidt rundt på nettet og fandt dette..
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=4&id=335293

Med venlig hilsen
Jon Jessen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.