3xt8 rør i 180l akvastabil effectline?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

rasmusnygaard — 7. januar 2007, 19:18

Jeg har læst om flere, der efterspørger stort set det samme som jeg, men flere vælger at sætte 2xT5 rør i deres 180L effectline.

Er der nogen, der har erfaringer med at flytte det monterede dobbelte T8 amatur lidt og montere et ekstra T8 rør med forsyning, reflektor osv. Hvis det kan sidde fast, mht. beslag, kunne det på øjemål godt se ud at kunne være der også når klapperne er lukkede.
Eksempelvis: http://www.akvarieforretningen.dk//product.asp?product=2830&sub=0&page=1

Evt. hvor meget lys giver 2XT5 rør i forhold til 2xT8 ca? Jeg kan ikke finde data på hvor mange lumen mine 2x30W T8 AquaGlo rør giver.

Freddy — 7. januar 2007, 19:35

Du kan vist sagtens montere et ekstra enkelt-armatur i EffectLight kabinettet til 250L. Det er faktisk lavet til det. Du behøver vist heller ikke tænke ret meget på forsyning, du skal bare have et af de der små lyseblå multistik, som Akvastabil har lavet til samme formål.
Eneste ulempe er, at den ekstra lampe vil blokere for den ene af klapperne (enten den forreste eller bageste, afhængig af om du flytter dobbelt-armaturet enten fremad eller bagud.

Anti-Pjerrot — 7. januar 2007, 20:55

Et 30W aquaglo giver ca. 1700lumen

Et tilsvarende (under 1 meter langt) T5 på 39W giver ca 1950 lumen

rasmusnygaard — 7. januar 2007, 21:14

Til #2. Jeg har her i dette teknik-forum også læst mig til, at der kan være op til fire rør i en 250L Effectline-lyskasse. Min lyskasse har samme længde men der lidt smallere da det kun er til et 180L akvarium.

Til #3. Tak for data'ene. Dvs. ved evt. udskiftning af T8-rør med T5-rør giver det kun 15% mere lys med 30% ekstra energiforbrug. Jeg troede T5-rørene var mere effektive end T8-rør??

mvh
Rasmus L. Nygaard

Freddy — 7. januar 2007, 21:42

#4:
Ja, det var mig, der var en knold! Jeg havde overset, at der var tale om et 180L.
Iflg. brugsanvisningen sidder der som standard 2*30W i et 180L T8 kabinet, og det er også det, der maksimalt kan sidde. Som standard sidder der også 2*30W i et 250 T8 kabinet, men her kan det forøges til 3*30W. Det skulle dog ikke undre mig, at du med lidt fingersnilde kan sætte et ekstra grundarmatur i dit 180L kabinet, men du risikerer nok (ligesom på 250L kabinettet), at det kommer til at rage ud over åbningen under den ene af klapperne. Måske ikke så meget at klappen ikke kan lukkes, men i hvert fald sådan at du vil have meget begrænset eller måske slet ingen adgang til akvariet gennem den pågældende klap. Og i så fald ville det nok være smartest at indbygge det ekstra armatur bagud (hvor du alligevel sikkert kun har ledninger og slanger), så åbningen under frontklappen stadig er helt fri til fodring med mere.

Netop af samme grund som ovenfor nævnt, er det nok ikke særlig hensigtsmæssigt at sætte fire rør i et 250L kabinet, selv om det er konstrueret til det. Grunden til at der rent faktisk er plads til fire rør i et 250L kabinet er, at man kan vælge om man enten vil "udbygge" bagud eller fremefter. Udbygningen foregår jo ved at man flytter dobbeltarmaturet enten fremad eller bagud, og så sætter det ekstra enkeltarmatur op på den tomme plads i midterstykket.

Anti-Pjerrot — 7. januar 2007, 21:44

Hmm det forvirrer også mig, idet at jeg kan se næsten samme rør andet sted noteret til 2350 lumen.

Jeg bruger sylvania aquastar 30W T8 og 39W T5 til sammenligning, men deres 39W T5 HO er vist andet sted til de 2350lumen... Jeg ved ikke hvorfor men det virker da ikke ret smart...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.