Akvastabil amaratur ledning nødvendigvis jordet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Flak — 11. januar 2007, 11:41

Jeg har fået et gammelt Akvastabil 250 L akvarie som jeg vil bruge til at holde krybdyr i. Grunden til at jeg skriver herinde er at amaraturet som fulgte med skal have et nyt stik. Det er et gammelt amaratur, af den slags som har to lysstofrør i midten og begge sider kan vippes op. Det er lavet af metal, det ligner aluminium. Det er også af mærket Akvastabil, der står Type AL 112 på siden af det.

Jeg kan se at der er tre ledninger, så jeg går ud fra den har været jordet. Jeg kan desværre ikke jorde den, da jeg bor i lejlighed. Da jeg jo vil bruge den til krybdyr (som skal gå ved lav luftfugtighed - nærmest ørken!), er det så nødvendigt den er jordet? Eller er det udelukkende nødvendigt når den hænger 15 cm over 250 L vand? Eller vil amaraturet, når det nu er af metal, give stød hvis jeg ikke sørger for at jorde det?

Håber der er nogen der kan hjælpe mig, jeg ville gerne bruge amaraturet som lyskilde/låg til akvariet (/terrariet), men det er for besværligt hvis jeg skal gå og være nervøs for at få stød - og jeg har desuden ikke lyst til at 'prøve lykken'.

Morten Lyngsaa — 11. januar 2007, 11:45

Den gamle model fra Akvastabil var forsynet med en pleksiglasplade under rørene, for at forhindre vand i at komme i kontakt med installationerne.

Mvh.
Morten Lyngsaa

jery — 11. januar 2007, 11:47

Vi pillede "jorden" fra i vort gamle armatur - det er nok aldeles ulovligt osv., men vi har altså aldrig fået stød.

larsballe — 11. januar 2007, 11:50

Bare du har HFI-relæ på, så går det nok, ellers er det ikke anbefalelsesværdigt, du eller andre kan komme lidt for meget i stødet!

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Morten Lyngsaa — 11. januar 2007, 11:51

Efter som de fleste ældre huse ikke har jord med rundt til stikkontakter så har det ikke noget at sige. Jeg ved ikke om der er jord med rundt til stikkontakter i nye huse.

Mvh.
Morten Lyngsaa

Skovhugger — 11. januar 2007, 12:34

Hvis du ikke har "jordede" stikkontakter, kan du alligevel ikke bruge et jordben til noget. Sæt du bare et almindeligt stik på.
Jeg har 2 stk af ovennævnte model uden jordkabel på akvarier uden dækglas og det har aldrig givet anledning til bekymring.

Mvh.
Anders Larsen

cpl — 11. januar 2007, 12:44

Det har absolut noget at sige, jordledningen er en beskyttelsesleder, der er jord i alle stikkontakter i nye huse,
i ældre huse uden jord i stikkontakter er minimum beskyttelse et HPFI-relæ.
El skal man passe på der er hvert år mange der kommer alvorligt tilskade ved el-ulykker.

larsballe — 11. januar 2007, 12:52

Elektricitetsrådet må vel være autoritativt: "Anvendes HFI- eller HPFI-afbryder til beskyttelse, kræves ingen beskyttelsesleder" - "det udgør en risiko hvis HFI- eller HPFI-afbryder ikke benyttes ved apparater konstrueret med jordtilslutning.

Så gør det kun hvis installationen har HFI-relæ, dette slår fra hvis du skulle få strøm igennem dig i en fejlsituation. Samme gælder i øvrigt importerede varer med SCHUKO stik, det med jordforbindelse i siden.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

brib — 11. januar 2007, 13:12

Her i huset er der heller ikke nogen stik med jord.

Jeg prøvede for sjov at måle overfladespændingen på et af de gamle akvastabil armarturer, og den viste 110 volt

Det er ikke noget som giver stød.

Ved at vende stikket i kontakten faldt spændingen til 36 volt.

Vi havde problemer med vores pcer for nogle år siden , de gav nogle ordentlige "rap" over fingrene. Elektrikkeren kom ud og lavede et eller andet med et jordspyd, og siden var der ikke problemer med det mere.

Mvh.
stig/Lolland

Flak — 11. januar 2007, 13:26

Jeg har naturligvis et HFI-relæ i lejligheden, det er der vel alle steder? Og det forhindrer mig vel ikke i at få et ordentligt rap over nallerne? Et jordspyd er - så vidt jeg ved - et kobberspyd man hamrer ned i jorden og derefter bare forbinder til det apparatur der skal jordes, desværre er det ikke den nemmeste løsning når man bor på 3. sal i København ;-)

Jeg tror jeg kigger lidt nærmere på det, jeg kan se at der er flere der har gode erfaringer med det og det ville være rart hvis jeg kunne få det til at virke da alternativet er en mdf plade eller noget i den stil, som jeg skal til at installere lysstofrør på. (=mere arbejde til mig).

larsballe — 11. januar 2007, 13:52

#9
Jeg kan garantere dig for at 110 volt kan give stød, det forudsætter bare at der også løber strøm. Du har sikkert målt med et elektronisk multimeter, der ikke belaster måleobjektet ret meget, derfor måler du denne spænding. Mange eletroniske multimetre kan vise både 50 og 100 volt ved blot at holde ved den aktive måleledning, ikke at man derfor er farlig for sine omgivelser (i hvert fald ikke elektrisk!). Det var i øvrigt en rigtig god ide at vende stikket, hvis den lille strømlæk skulle blive større, bliver der nu kun forbindelse til neutral (ufarlig), ikke fase (farlig).

#10
Forudsætningen for at få stød er både:

1) at der er et spænding til stede, som vil kunne give en tilstrækkelig strøm til at man kan mærke det (per definition over 48 volt, men man skal i praksis noget højere op, se 3)

2) at der er tilstrækklig strømstyrke til rådighed fra forsyningen, det er der!

3) at der kan løbe tilstrækkeligt med strøm gennem dig til at du kan mærke det (over 10-20 milliampere) og dø af det (over 100 milliampere). Her kommer det interessante for akvarister; man kan normalt ikke dø af at få 220 volt igennem sig fordi kroppens modstand vil reducere strømmen til et ubehageligt, men for raske personer ufarligt niveau. Dette ændrer sig dog når man er våd, så kan selv en spænding på 100 volt være nok til at sende mere end 100 milliampere igennem en fordi kroppens modstand falder og det er rigtig skidt.

Derfor må nødvendigheden af HFI/HPFI-relæ igen understreges, det slår fra ved 30-50 milliampere, et rap over fingrene, men ikke noget problem, det er jo kun i fejlsituationer, det sker. At selv bygge et armatur vil ikke hjælpe på dette, der kan lige så vel opstå fejl der, diverse typer af træ er endda fugtsugende, og det er jo kun ved fejl, der er problemer.

Ca. 90% af alle danske husstande har i dag HFI/HPFI-relæ iflg. Elektricitetsrådet.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Flak — 11. januar 2007, 13:56

#11 Jeg skal jo netop ikke bruge det til akvarie, men som terrarie - jeg vil bare gerne genbruge amaraturet 🙂

don j — 15. januar 2007, 20:08

var der nogle der vidste at alm gang over et gulvtæppe kan lade en person med op til 50.000v bare det at have tøj på giver typisk en 10.000V dog med meget få milliamp.

Venligst
andreas westphalen der er totalt stolt over at han kan lidt om el hehe

larsballe — 15. januar 2007, 20:27

Ja, det kaldes statisk elektricitet og vi er nok nede i mikroamp.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

brib — 15. januar 2007, 21:20

Et par gode nylonstrømper og et gulvtæppe med nylon i , kan udløse de flotteste blå gnister.

Vores kat hoppede 2 m direkte op i luften da jeg lavede en lille afladning på den. :-)

Mvh.
stig/Lolland

jery — 15. januar 2007, 21:33

#15: synd for katten, det er nok for besværligt at bytte gulvtæppet, men så kan jeg anbefale dig at skifte nylonerne til dem med microfiber i....

brib — 15. januar 2007, 22:18

# 16 : Lige så synd for mig , for det var min næse der lavede jordforbindelsen :-)

Mvh.
stig/Lolland

larsballe — 15. januar 2007, 22:33

Hvis det nu ikke havde været en kat, ville det jo være dyremishandling! - hi.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.