Luftbobler på fiskene?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Beikes — 23. januar 2007, 13:18

I går eftermiddag lavede jeg et 10-liters vandskift i min datters selskabs-akvarie (60L), og tilsatte en spsk. salt, som jeg har lært er nødvendigt for Poecilia sphenops. Så lagde jeg mærke til, kort efter vandskift, og yderligere tre-fire timer frem, at der ligesom var luftbobler på hendes tre Thayeria boehlkei, dog uden at de virkede generede af det. Her til morgen var de døde. De andre fisk svømmer ufortrødent rundt og ser ud til at have det ok, dog kan jeg nu se at både den sorte Molly og Silver Molly er overdænget med hvad der ligner ilt-bobler. Går de samme skæbne i møde som de små vinkel-tetraer? Eller kan jeg gøre noget nu og her for at forhindre en sørgelig udgang?

Og hvad er det da for noget?

Ph'en for akvariet ligger mellem 7,5-8 og temperaturen er konstant 25 grader (undtaget ved vandskift hvor den når at dykke til 22 i nogle minutter).

MOK — 23. januar 2007, 13:22

Lyder som "hvide pletter" - fiskedræber - ligner det små "sukkerkorn", der ligesom sidder i/på huden ? Hvis ja - kan absolut anbefale faunamor - følg brugsanvisningen slavisk.

Mvh.
Morten

Lois — 23. januar 2007, 13:33

#2 Hihi, sukkerkorn? Hvor sødt 😉) Har lært dem af kende under dæknavnet stygge 'saltkorn' eller 'sandkorn'.
#1 MOK er en klog mand, ham kan du nok godt stole på.

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

MOK — 23. januar 2007, 13:37

#3 takker da for de pæne ord ;o) og så skal nysgerrigheden stilles - hvad laver du i de arbejdsbukser ?

Mvh.
Morten

Lois — 23. januar 2007, 13:43

#4 Hihi... Det man plejer at lave i arbejdsbukser... arbejder 🙂
Her:
http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=4&id=304282

(Undskylder 'sidespringet' Beikes -et billed af dine fisk ville ikke være dårligt.)

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

lyngsoe — 23. januar 2007, 14:04

Jeg tror at det er, som du skriver "luftbobler". Er vandtemperaturen ikke ens i akvariet og det "friske" vand så kan der nemt dannes luftbobler på fisk, rødder og planter i akvariet.
Dine thayeria boehlkei - vinkel tetra er ssv. døde af saltforgiftning. De tåler ikke salt.

mvh lars

MOK — 23. januar 2007, 14:09

#6 enig i at det kunne være luftbobler, men burde de ikke være væk i dag ?

Mvh.
Morten

lyngsoe — 23. januar 2007, 14:15

Beikes: Er der "bobler" andre steder i akvariet?

lyngsoe — 23. januar 2007, 14:20

Generelt ved sygdom: vandskifte, vandskifte og vandskifte. 50% en gang i døgnet og bliv ved indtil der er en bedring i fiskenes tilstand.

PS: Metoden virker på hvide pletter, finneråd og hulsyge.

Beikes — 23. januar 2007, 14:50

Jeg er ganske imponeret over den massive og hurtige respons herinde 😀 Fantastisk!

Jeg har fluks købt mig noget Fauna Mor, og pt. hænger der en pose i vandet.

Hmm...det ligner mest af alt bittesmå luftbobler, men sukker kan jeg også gå med til 😉 Og nej, de forefindes kun på fiskene i akvariet, hverken på planter eller rødder.

Jeg tænkte også at det måske var noget med kold/varm vands reaktion, men efter 10 minutter var vandet i akvariet igen på 25 grader.

Black Molly'en har før været angrebet af noget, muligvis svamp (?) - hvide pletter på finner og udstående øjne, men 30 minutter efter jeg har tilsat en skefuld salt, er den så sort som ny. At Vinkel Tetra ikke kan tåle salt, vidste jeg så desværre ikke...synes ikke jeg har kunne læse mig til det da vi fik dem.

Derudover er der tre indianer-platy'er i baljen, og den ene har mistet farve. Men alle tre virker næsten for livlige i deres opførsel ift. deres normale aktivitetsniveau - nærmest stressede og forstyrrede. De eneste fisk i akvariet der er totalt upåvirket, er kileplet barberne og mallen.

Desværre har jeg ikke mulighed for at tage/vedhæfte billeder af fiskene.

Hvornår vil man se en effekt af FaunaMor? Og er det stadig en god ide at hæve temperaturen og tilsætte evt. ekstra salt?

Mange tak

Beikes

Beikes — 23. januar 2007, 14:53

Jeg vil også lige nævne at akvariets kampfisk opfører sig yderst underligt - Den 'putter' sig konstant, graver sig selv ned under roden i akvariet og ligger der i op til en time ad gangen. Men på kampfisken ses ingen 'sukker-bobler'.

Fætter guf — 23. januar 2007, 15:04

#6 Der er ingen fisk der tager skade af 1/3 promille saltkoncentration
#9 Vandskifte virker ikke på hvide pletter.

Mvh.
Fætter Guf

Bruger #351400 — 23. januar 2007, 17:14

Har selv lige haft hvide pletter. Troede også først det var liftbobler der sad i i finnerne på min kampfisk, men jeg blev klogere. Ned i den lokale og køb noget medicin til at behandle akvariet med.

Hilsen
Anders

Beikes — 23. januar 2007, 19:01

Update:

Molly'erne svømmer rundt i toppen og laver foruroligende vuggende bevægelser - ser ikke ud til at have det for godt-

Platy'erne skiftevis farer forstyrret rundt / ligger sig i 'dvale' på bunden, ser nogenlunde friske ud, men deres adfærd er ikke normal. Er dog ikke nær så ramt af 'sukkerboblerne' som Molly sort og Molly sølv.

Kampfisken ligner fysisk sig selv, men svømmer kun 5 min ad gangen, inden den igen gemmer sig under træroden.

Kileplet Barberne ser ud til slet ikke at være inficeret...kan det lade sig gøre?


Og er der nogen der kender til FaunaMor produktet? Det er sådan en the-pose der er klistret fast uden på akvariet, som så hænger ned i vandet.. Men jeg er lidt usikker ang. brugsforvirringen - kan det passe den siger at jeg ikke må køre med filter de næste 8 dage?

Mvh

Beikes

Janne — 23. januar 2007, 19:14

Ja, filteret skal være koblet fra; bedst er det at lade det køre i en spand imens. Grunden er, at mange af filterbakterierne vil dø, og så også at man ikke ønsker at få filtreret for meget medicin fra - f eks er der aktivt kul i mange små filtre, og aktivt kul fjerner medicin.
Du kan med fordel bruge en luftpumpe; vandet kan ikke indeholde lige så meget ilt, når der er medicin i.

De vuggende Mollyer lyder skidt. Du kan evt skifte f eks 50 % af vandet, og så tilsætte ny medicin til det vand du har skiftet. "Vugningen" kan måske være opstået, fordi vandkvaliteten falder i forbindelse med medicineringen.

Mvh.
Janne

Beikes — 23. januar 2007, 19:39

Ja du må meget undskylde, men jeg fatter altså ikke meget af det med filteret :/ Jeg kan ikke se forskel på en luftpumpe og et filter, og aktiv kul? Hjææælp!!!

Hvis jeg fjerne filtereret (er det ikke det samme som en pumpe?), dør fiskene så ikke af iltmangel? Hvis jeg skal pille maskinen op af akvariet og lade det stå i en uge uden, hvordan kan det så være at der overhovedet skal været et i det hele taget? Grunden til at jeg er forvirret, er at jeg altid har fået af vide at mine fisk ikke kan overleve uden filter/pumpe - kun kampfisken kan leve i helt stille vand. Er det helt forkert antaget? Eller er filter og pumpe slet ikke det samme?

Ha ha ha...jeg er sgu da vist forvirret nu :/ Skal jeg skynde mig ind og hvive stikket ud til min pumpe?

Janne — 23. januar 2007, 19:59

Bummm... Pumper flytter vand, filtre renser det - filtre drives som regel af en pumpe.
En pumpe kan være en luftpumpe, der står uden for akvariet, og pumper luft ned i det. Den kan du roligt lade sidde; den gavner. Det kan også være en pumpe, der bare flytter vand rundt - den er elektrisk.
Et filter vil oftest bestå af en elektrisk/mekanisk pumpe, der sidder nede i akvariet og flytter vandet gennem en filterbeholder, med forskelligt filtermedie. Aktivt kul er simpelthen noget specielt kul, man kan bruge i sit filter.
Prøv at kigge her http://www.akvarieforretningen.dk/group.asp?group=10&sub=10 , der kan du se eksempler på de forskellige slags filtre og pumper, man kan få. Der er MANGE forskellige at få.

Ja, det er helt forkert, at det kun er Kampfisk, der kan leve uden filter/pumpe på akvariet. Jeg har kun filter og pumper i mit ene akvarie - som er et saltvandsakvarie. De andre akvarier klarer sig fint uden. Der er heller ikke forfærdelig mange fisk i. Fisk dør ikke af iltmangel, fordi der ikke er en pumpe. Kun meget iltkrævende fisk, f eks fra bjergbække, kan ikke klare sig i stillestående vand. Kun hvis der er rigtig mange fisk i akvariet er det tvingende nødvendigt at have pumpe/filter.

Hvis din pumpe er en luftpumpe, lader du den sidde. Er det et indvendigt eller udvendigt filter, sætter du det over i en spand vand og sætter strøm til igen.

Mvh.
Janne

Beikes — 23. januar 2007, 20:16

Ja ved du hvad...når det er forklaret sådan, kan selv jeg forstå det 😀 Tusind tak for det!

Er det så bare bedst at jeg smider hele pumpen over i en spand med rent vand, eller skal jeg nøjes med at tage filteret (svampen) ud af pumpen, og så lade være cirkulation i vandet? Min pumpe er i øvrigt sådan en indvendig tingest, der flytter vand gennem et stykke svamp (300 l/t).

Sikke dog en videnskab...og hvad man ikke gør for de små fisk

Janne — 23. januar 2007, 20:40

Du kan faktisk gøre begge dele. Det allerbedste er at tage filtersvampen ud, og lade resten køre, så der er godt med cirkulation i akvariet. Når du har behandlet færdigt og har skiftet godt med vand, kommer du så svampen i filteret igen. Nu er der jo så ingen gode bakterier i, så du finder en akvarist i nærheden og får lidt filtersnask af ham/hende til at pode dit filter med. Hvis du udfylder din profil med by, kan du være heldig, at der er en der melder sig helt af sig selv.

Alternativt tager du hele molevitten over i en spand rent vand. Så kan det blive en fordel eller endda nødvendigt med en luftpumpe for at sikre, at fiskene får nok ilt.

Mvh.
Janne

Janne — 23. januar 2007, 20:41

Og det skulle så være ".... nødvendigt med en luftpumpe i akvariet for at sikre...."

Mvh.
Janne

Beikes — 23. januar 2007, 21:56

Jeg er dybt taknemmelig 🙂

Lige et spørgsmål til, her inden jeg tømmer mit hoved for fisketanker for i dag : Kan/må jeg smide en ekstra pose FaunaMor i vandet? Vil det have dobbelt effekt, eller negativ effekt? Én pose rækker til 50 liter vand (står der på pakken), og akvariet er på 60 liter. Om jeg så skal bruge flere hundrede kroner på at redde de ellers relativt billige fisk, så gør jeg det.

Igen, mange tak for hjælpen - dén er ubetalelig.

MOK — 23. januar 2007, 22:04

Du skal blot følge brugsanvisningen - så skal det nok gå - faunamor er - når det er opdaget i tide - et mirakelmiddel - selvfølgelig kan enkelte fisk være for hårdt angrebet, men det plejer at gå.

Til et akvarie på 60 ltr. passer det helt fint med en 50-ltr.-pose - der går jo noget fra til bundlag og den øverste ½-1 cm. uden vand.

Jeg kender desværre kun faunamor i dråbeform, hvor der - så vidt jeg husker - behandles på dag 1-3-5 og 7, men pose-modellen lyder som en smart ting.

Held og lykke med guld-klumperne - forhåbentlig snart uden sukker ;o)

Mvh.
Morten

lyngsoe — 24. januar 2007, 08:13

#12: Jeg har med vandskifte klaret alle 3 sygdomme i akvariet.

Lois — 24. januar 2007, 17:24

#10 Nu du ikke har et billed fandt jeg ét i mine gemmer 😉 Er det sådan øh... hmm... de 'søde-luftbobler' ser?
http://akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=15842

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

Beikes — 25. januar 2007, 10:08

#24 Ja Netop 🙂

Update:

I går lagde jeg mærke til at kampfisken havde fået en plet på halefinnen...det lignede nærmest mug (!) Imorges var den død 🙁

Den Sorte Molly ser ud til at være i betydelig bedring - altså langt færre 'sukkerbobler' (håb endnu)

Silver Molly viser ikke tegn på bedring, ser ligeså angrebet ud som da det startede (de vuggende bevægelser er dog aftaget).

Platy'erne opholder sig stort set kun i strømmen fra pumpen - stillestående hvor strømmen er stærkest.

Barberne ser stadig ud til at være fuldstændig uberørte af sygdommen...hvordan kan det lade sig gøre??

I det hele taget synes jeg ikke jeg kan se en rød tråd i dette forløb, den tilsyneladende stærkeste fisk døde lige pludselig, og den mest angrebne ser ud til at være i bedring. :/

Forslag?

Beikes — 25. januar 2007, 11:17

..Og nu har den ene indianer mistet sin farve!! Lægger sig mod bunden og ser ud til at have det svært med balancen. Skal jeg komme endnu en pose FaunaMor i vandet, eller har jeg bare været for sent ude? Det sidste kan jeg bare ikke forestille mig, da jeg medicinerede vandet indenfor to timer efter de første symptomer. Kan der være flere sygdomme igang, således at FaunaMor slet ikke er tilstrækkelig?

Mvh

Beikes

Beikes — 25. januar 2007, 20:11

Endnu en Platy er druknet..

Kan man sige noget om, hvorvidt det er for sent med medicinsk behandling, i forhold til hvilket stadie fiskene/sygdommen befinder sig i?

Silver Molly (hvorfor kan jeg ikke finde noget om denne fisk herinde?) er slemt medtaget - har svært ved at koordinere sin svømning uden finner. Kan jeg gøre noget for den? Vil det hjælpe at sætte den for sig selv? (karantæne?)

Mvh

Beikes

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.