Rumopvarmning - kolde akvarier

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Wolle — 28. januar 2007, 19:00

Hejsa

Jeg har indrettet akvarierum i et kælderrum (uisoleret), og vil bruge rummets temperatur til opvarmning af akvarierne. Jeg har fået kørt varmen ind så der ca. 24 grader lige over de øverste akvarier og ca. 22 grader 10 cm over gulv, men ingen af mine akvarier kommer over 20 grader! Jeg har isoleret bag akvarierne (10 mm flamingo) og under de 2 nederste akvarier (20 mm flamingo). Jeg har en blæser der kører permanent til fordeling af varmen , og der er dækglas over akvarierne.

Nogen der kan hjælpe med hvad jeg skal gøre for at hæve temperaturen i akvarierne - eller er det normalt at akvarietemp. ligger 4-5 grader under rumtemperatur?

Med venlig hilsen
Ole Vandborg

poujac — 28. januar 2007, 19:08

Det trækker måske koldt fra væggen, vinduer så selvom at lufttemperaturen er 24°C er væggen måske kun 10-15°C.

Smid et varmelegme i til de sidste grader.

Jeg tror din temperatur bliver for ustabil ved at kun bruge rumstemperaturen.

Med venlig hilsen
King Kaj

Dixen — 28. januar 2007, 19:34

Kan det ikke bedre betale sig at smide et par varmelegemer i?

Mvh.
Michael Petersen

soffi — 28. januar 2007, 19:41

Jeg vil nu også have varmet min kælder op, jeg er temmeligt sikker på at det bedre kan betale sig, man burde jo også få en mindre fordampning af vandet, hvilket jo kun kan være en fordel, jeg tror så også at det kommer an på hvor mange liter vand man skal have varme på, jeg har pt. ca. 3500 L der bliver varmet op af varmelegemer, og de kører i stor stil, alle andre end mine jæger varmelegemer står af på stribe.

Men hvorfor akvarierne ikke tager de sidste par grader til sig er da lidt mystisk.

Mvh.
Svend

akvariekaelderen — 28. januar 2007, 19:57

det kan have noget at gøre med at din pumpe og lys ikke afgiver så meget varme som hvis det var et akvarie der stod i stuen .hvad slags pumpue bruger du og hvor meget lys har du på (hvor lang tid er det tænd)
da de ogse afgiver varme ca 1 til 2 grader


Med venlig hilsen
jesper k. n.

Wolle — 28. januar 2007, 20:24

Tak for svarene - som vist kræver lidt ekstra info:
Det er en reol med 6 x 150 liter vand. Der bruges udelukkende luft til filtrering, og over hvert akvarie er der 1 x 30W lysstofrør. Reolen står i et uisoleret kælderrum på ca. 8 m2. (Hvilket betyder kolde vægge og kondensproblemer - men den tid den sorg ;-))

Ideen med varmelegemer er da meget god, bortset fra at de enkelte akvarier er inddelt i mindre akvarier, så der er ialt 15 akvarier - det bliver dyrt alene i indkøb!

Et akvarie opstillet i et rum burde indstille sig på samme temp. som rummet, forudsat at der ikke sker udstråling af varme eller fordampning af vand. Kan godt være at jeg må gå den tunge vej og isolere hvert enkelt akvarie med 20 mm flamingo.....

/Ole

soffi — 28. januar 2007, 20:33

hvis man isolerer akvarierne, hindrer man dem så ikke også i at optage varmen fra rummet

Mvh.
Svend

brib — 28. januar 2007, 21:02

Samme spørgsmål som #7 har jeg. ??

Jeg er ved at flytte mine yngleakvarier op på 1 sal, da temp er mere stabil der oppe.

11 varmelegemer som ikke bruger strøm mere kan godt ses på elregningen, og de få grader oliefyret skal varme ekstra for at holde temp, i rummet er minimalt ifht. El

Så jeg ville nok sige: Væk med flamingoen. Du cirkulerer jo allerede varmen med en blæser.

Mvh.
stig/Lolland

poujac — 28. januar 2007, 21:16

#7det vil jeg nu også mene
Jeg ville nu heller ikke isolere akvarierne så heller isolere væggene, spørgmålet er så bare om rummet/væggne er tørre nok få eller får man jo bare et andet problem.

Med venlig hilsen
King Kaj

Minarelli — 29. januar 2007, 00:21

Hejsa.
Jeg vil også mene, at du vil få det bedste ud af det hvis du isolerede væggen, for det må være her kulden der nedkøler dine akvarier kommer fra.
Jeg siger dette fordi jeg selv har et akvarierum med over 20 mindre akvarier.
Jeg har også valgt at køre med høj rumtemperatur for at spare alle varmelegermerne væk.
Men da mit akvarirum ikke er et kælderrum med kolde vægge holder akvarierne samme temperatur som luften (24 grader).
Jeg håber du kunne bruge dette.

Mvh.
Minarelli

Wolle — 29. januar 2007, 08:23

I har jo nok ret i at jeg så også vil isolere akvarierne mod varmen......

Mht. isolering af væggene så har jeg jo sat 10 mm flamingo mellem akvarier og bagvæg - det var alt der var plads til!

Jeg må prøve at lave et fuldstændig tæt akvarie for at se om det kan være fordampning.....

#9 Der kommer en affugter op på et tidspunkt, så fugt bliver ikke et problem.

/Ole

darmann — 29. januar 2007, 08:24

kan du ikke tage et foto eller to af dit kælderrum og reol så vi måske kan finde fejlen på den måde for hvis du har en konstant temp. på ca 24 c burde du også have noget der ligner 24 c i dine akvarier men jeg har mistanke om kulde ned fald

Med venlig hilsen
Darmann
horsensakvarieklub.dk

Bo Christensen — 29. januar 2007, 09:23

Har du evt. placeret luftpumpen i det koldeste hjørne af rummet, så akvarierne nedkøles unødigt?

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Wolle — 29. januar 2007, 10:39

Jeg prøver lige at nuppe et billede...

Luftpumpen står lige under loft, slangen der fører luften er varm de første ca. 1 meter.

/Ole

Wolle — 31. januar 2007, 08:27

Det bliver mere og mere mærkeligt.........

Fandt lige ud af at selve reolen er p**hamrende kold - så kold at min ånde fortættes på den!!! Hvis den kulde overføres til akvarierne er det klart at jeg ikke kan varme dem op......

Det eneste jeg kan komme på at gøre er at isolere kraftigt under reolen, men hvis kulden overføres til reolen via benene, så kan jeg ikke se hvad der kan gøres - nogen der kan komme med et bud på hvad der sker? (Kulden kommer ikke fra bagvæg - de 10 mm flamingo isolerer fint - og reolen virker koldere jo tættere på gulvet den kommer)

ALLE forslag er meget velkomne - bare i ikke beder mig tømme/flytte reolen, det er gjort en gang før, det orker jeg ikke igen.

Og forresten, ang billede er rummet så lille at jeg ikke lige umiddelbart kan få et billede - prøver at låne mig frem til et andet kamera med mere vidvinkel.

/Ole

darmann — 31. januar 2007, 08:40

er der et vindue tæt på?

Med venlig hilsen
Darmann
horsensakvarieklub.dk

Wolle — 31. januar 2007, 10:00

Tja, der er et lille vindue ca. 1,5 meter fra reolen. Syntes dog ikke at jeg kan mærke træk fra det.......

Ellers et godt bud :-)

/Ole

darmann — 31. januar 2007, 10:08

nej det er heller ikke træk men kulde nedfald jeg har mistanke om du har ikke mulighed for at låne nogle frostmåtter som du kan pakke din reol ind i (gavle og bag) for hvis det virker kan du jo finde en pænere løsning i stedet for måtter

Med venlig hilsen
Darmann
horsensakvarieklub.dk

poujac — 31. januar 2007, 12:50

Så må du jo lyfte reolen fra gulvet..
Ishockypucker er ganske udmærket til at stille noget tungt på og isolere fint.

Med venlig hilsen
King Kaj

Wolle — 31. januar 2007, 15:12

#18: Radiatoren står lige under vinduet, så kuldenedfald er der ikke noget af.

#19: En meget god ide som jeg gerne ville efterprøve, jeg kan bare ikke se hvordan jeg kan løfte 1 ton reol+vand for at få puckene ind under............ JEg har dog prøvet at lægge et vattæppe under reolen, er spændt på at se hvordan temp er i aften :-)

/Ole

GreenBaby — 31. januar 2007, 15:55

Puster du 24 grader varm luft på akvariet vil de efter et stykke tid opnår samme temperatur, men noget af din luft rammer også den kolde væg og tager temperaturen med fra denne og rammer tilbage på akvariet. Desuden vil varmen meget hellere løbe i faste stoffer, derfor dannes der en kuldebro hvis rammen har forbindelse til gulv/væg.
Stillestående luft mellem væg og akvarie vil også afkøle vandet.
Fordampningen fra kondensen tager også en del energi, så længe den er der, kan der ikke opnåes ligevægt i temperaturen i rummet.

Mvh.
John

poujac — 31. januar 2007, 21:21

#20 du er jo nød til at lave et kraftigt vandskift og så evt. bruge en eller flere garagedomkrafte til at lyfte med.

Med venlig hilsen
King Kaj

Wolle — 31. januar 2007, 22:25

#22: Jeg ville være ekstrem bange for at akvarierne vil sprænge! Selve rammen er i sig selv blød som gummi, og kan du ikke løfte uhyre præcist over hele reolens længde tror jeg det går galt....

#21: Det du siger lyder meget fornuftigt! Jeg har her til aften lagt 100 mm flamingo under de nederste akvarier, allerede på 2 timer gav det ½ grad, så håber det ser fornuftigt ud i morgen. Jeg må se at få sat den affugter op, lyder meget plausibelt at det skaber en ubalance i rummets temperatur når der hele tiden fordamper/fortættes vand på væggene.

/Ole

Wolle — 2. februar 2007, 13:45

Så ligger rumtemp. på 23,5 - 26,0 og akvarierne på 22-24... Det må være godt nok!

Skulle der så dukke noget op der kræver mere end det, så må de få en 500W halogen over sig, så skulle temp da nok stige et par grader ;-)

Takker for alle de gode input der har været.

/Ole

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.