Hvorfor altid sugemaller!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gorm — 6. februar 2007, 22:21

ikke fordi jeg på nogen måde har noget i mod sugemaller (har kun prøvet ancistrus) men jeg synes tit at folk seer det som en nødvendighed at have en ancistrus gående. men jeg synes at folk skulle overveje at prøve at lade være en gang i mellem for man bliver snyt for at blandet andet trærødder og sten for nogle rigitg flotte alger (ikke en voldsom algeopblomstring som kan være et problem efter fx. overfodring) som får akvariet til at se meget mere naturligt ud. jeg ved at godt at der er en del som ikke død og pine skal have sugemaller men til dem som ser det som en nødtvendighed synes jeg bare at de lige skulle prve noget nyt... hehe

Vh.
Gorm

jonasl — 6. februar 2007, 22:24

Forstår ikke helt budskabet i din tråd, men for det meste bruges ancistrus sp. mallen jo i mindre akvarier fra 54l og op efter, netop fordi den ikke er ret dyr og den bliver ikke monster stor som de fleste andre "sugemalle" arter.

Mvh.
jonasl

gorm — 6. februar 2007, 22:29

nå men det jeg mente var bare at jeg synes folk skulle prøve lade være med altid at bruge sugemaller i deres akvarie da de så går glip af en masse rigtig flotte alger på bla trærødder som for akvariet til at se meget mere naturligt ud... hehe

Vh.
Gorm

søren86 — 6. februar 2007, 22:31

jeg sys personligt sugemaller er meget spændende.. de har en meget spændende adfærd, som jeg ikke ville være foruden..

Mvh.
søren

gorm — 6. februar 2007, 22:32

bestemt... jeg kan også godt lide dem, men jeg synes bare at man skal prøve at have nogle akvarier uden en gang i mellem... det var det der var budskabet:)

Vh.
Gorm

jbpanaque — 6. februar 2007, 22:38

forstår godt hvad du mener. At der skal være en sugemalle i akvariet er ikke en naturlov. Af "rengørings" grunde er der heller ikke nogen grund til at have sugemaller.Det der med at de holder akvariet rene for alger er (ved godt at der kommer en hel del der er af anden overbevisning) i mine øjne en skrøne. De kan holde nået af det nede, men aldrig gøre et akvarium 100% algefri. Pansermaller er heller ikke akvariets skraldemænd.( også en skrøne)

Så bort set fra at de er sjove og jeg personlig bedre kan lide at have maller end andet , er der ingen tvingede grund til at have dem

Og jeg giver dig ret i at alger i baljen kan være ret dekorative. Mange billeder af biotoper, viser at alger vokser på alt, og tit er så fremtrædende at planter ikke har chancer for at vokse der.


MEN jeg har næsten kun maller i mine baljer ;-)
jbpanaque

InSaint — 6. februar 2007, 22:38

Kan sagtens forstå dig gorm, men må altså give de 2 andre ret! Sugemallerne er utroligt interessante, og ville heller ikke undvære dem!
Men som du siger kan alger være utroligt flot, men kan hurtigt blive Ukontrollerbart!

Morten

Tante Lilla — 6. februar 2007, 23:57

Mallerne er helt sikkert nogen af de mere underholdende fisk, så måske derfor er de så populære. Om de tømmer mine akvarier for alger eller ej, - og det gør de faktisk ikke, er jeg ret ligeglad med.
Jeg har lidt "velour" alger på et stks. træ, og det ser da kønt ud, det har du ret i, men vil nu ikke bytte det for mallerne :-)

Mvh.
Ina Olsen

Villads — 6. februar 2007, 23:58

Jeg er også med på at det kan være fint med alger.
Dengang i 80'erne da jeg havde malawier brugte jeg store granitsten i mine akvarier og der voksede det flotteste tæppe af grønalger på stenene som fiskene kunne gå og græsse på.
Det fungerede også som feriefoder. Når jeg havde været væk i nogle dage var algerne græsset ned og alle fiskene sked grønt når jeg kom hjem.
Jeg havde dog samtidig et 120 liters hvor der bl.a. gik Ancistrus og der fik jeg en helt anden oplevelse med algerne.
Alle de algearter som mallerne ikke kunne gnave af stod flot på rødder og Javabregner. Specielt husker jeg en mangroverod med et tæppe af skinnende grønne alger på 1 - 2 mm i højden. Lige nok til at de kunne svaje lidt i strømmen og glimte i lyset. Meget flot.

Med venlig hilsen
Villads

Janne — 7. februar 2007, 00:46

Af en eller anden grund er det nærmest et standardspørgsmål fra i hvert fald en del nye akvarister, når de er nede og købe fisk første gang; "Og så skal jeg også have en sugemalle, ikke?". Som om det er en nødvendighed; som om man ikke kan have akvarie uden! Hvor stammer den ide fra? Det virker lidt pudsigt på mig.... (Jeg har skam heller ikke spor imod maller, men det virker som om folk tror de SKAL være der, om de kan lide dem eller ej... Ellers drukner akvariet i alger. Og den ved vi jo godt, ikke holder.)

Mvh.
Janne

ise — 7. februar 2007, 08:23

ja der er MANGE der tror det er en nødvendighed ;-)

Jeg har fravalgt maller af den simple årsag, at de giver mig myrekryb ... hi hi
Istedet er jeg meget fascineret af rejer 😀

Med venlig hilsen
Marie-Louise Jensen

Bruger #687873 — 7. februar 2007, 21:09

#11 Marie-Louise: Ja kønne - det kan man vel ikke rigtig beskylde Ancistrus-maller for at være ;-)

Men jeg forstår godt Gorms "undren" og opfordring til udeladelse af en sugemalle .... tror faktisk, jeg selv vil prøve det, når min Ancistrus-unge skal over i mit 112L hjørne :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.