Hjælp mig lige med slørehaler

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

y.t — 20. februar 2007, 15:41

jeg har en 64l. og jeg kunne godt tænke mig og have slørehaller i den ca.4-5 stk. og en sugemalle, ikke andre end dem..
hvad har i af god råd. (lad nu være med at kaste jer over mig hvis iden er helt hen i været.)

Bruger #381101 — 20. februar 2007, 15:42

Slørhaler kan blive op til 40 cm. så akvariet er alt for lille. 🙂

Hilsen
Carsten From

PernilleP — 20. februar 2007, 15:46

#1 Du har allerede fået råd om, at det er en dårlig idè at have dem i 325L, pga at de ikke passer sammen med andre fisk... og i forbindelse med det blev der vidst også nævnt at de bliver meget store...

Du kan ikke have dem i 64L!

Mvh.
Pernille

y.t — 20. februar 2007, 15:55

pernille du er så negativ instillede.. før fik jeg kun at vide at slørehaller skulle ikke gå i varmvand... prøv at læse hvad jeg har skrev. der skal kun være slørehaller i den ikke andet.. det er først nu at jeg for at vide at de bliver så stor...
jeg prøver bare og for styre på dem... jeg har prøvet at læse om dem.. men der stå så mange forskelle ting

Bo Christensen — 20. februar 2007, 16:02

Hvis du læser artsbeskrivelsen, vil du se, at slørhaler de bliver alt for store til 64 liter vand.

Der er masser af mindre fisk med flotte farver, som kan holdes i et 64 liters akvarie.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

tommyml — 20. februar 2007, 16:06

3 ting vil jeg sige:

1: Du skal ikke kalde folk, der vil hjælpe dig, for negative.

2: Lyt til folk som har mere forstand end dig, det lærer du meget ved (taler af erfaring)

3: Vær sød at udfylde din profil

Mvh.
Tommy Lauridsen

y.t — 20. februar 2007, 16:15

ja men hvis folk med erfaringer tale ned til mig kan det være lige meget..du skulle måske prøv at læse hvad jeg skrev, jeg sagde bare hun var negativindstillede.. min 325l. da kom folk også med go råd som jeg lyttede til, jeg var ned og aflevere to af min fisk (koi kapper, hajmalle)...

y.t — 20. februar 2007, 16:16

det eneste jeg fik at vide før var at de ikke mø være i varmvand, dder var ikke nogen som nævnt størlsen

Guldfisken — 20. februar 2007, 16:20

Hejsa y.t..

Først og fremmest vil jeg lige sige, at jeg selv havde 8 slørhaler + 5 pansermaller + 1 stor sugemalle i et 54L akvarie, der var ingen problemer, alle fiskene de trivedes godt. Men nu har jeg så købt mig et 120L akvarie. Hvor jeg nu i alt har 15 slørhaler + 10 pansermaller + 1 stor sugemalle. De trives stadig godt 😀
Det er lidt sjovere med et større akvarium. 😀

Du skal også vide at slørhaler de er meget "vanskelige" og skrøbelige. Der skal ikke så meget til før, at du kan få sygdom i dit akvarie da de er så "vanskelige" som de nu er. En typisk sygdom som ofte ses hos slørhaler er finneråd.

Du skal også være obs. på hvilke andre fisk du sætter i sammen med dine slørhaler, da slørhaler godt kan være lidt aggressive og finde på at bide i de andre fisks haler + slørhaler er koldvandsfisk.

Slørhaler har også godt af at få lidt akvarie salt da det kan være med til at beskytte deres slimhinder.
Du kan også give dem noge ved hvert vandskift som hedder Sera Aquatan, som gør vandet fiskevenligt og har 5 effekter
1: Biologisk beskyttelse af slimlaget
2: Binder tungmetaller i vandet
3: Formindsker stress i akvariet og under transport af fisk
4: Krystalklart vand
5: neutraliserer klor

Håber du kan bruge det til noget 
Og håber du kommer godt i gang med dit akvarium, al held og lykke her fra 

Bruger #381101 — 20. februar 2007, 16:26

#9 Jeg er overhovedet ikke enig med dig. Det er direkte mod dyreværnsloven at hæmme en fisk i dens vækst. Og det gør man hvis man sætter dem i så små akvarier.

Hilsen
Carsten From

Fætter guf — 20. februar 2007, 16:28

Hver gang nogen foreslår et eller andet med nogle fisk der engang med tiden bliver store, så overfalder folk dem, og opfører sig nærmest som om det er forbudt.
Jeg vil dog stadig medgive at 60 liters er for lidt til 5 slørhaler.
Omvendt - hvis de kun er nogle få cm, så kan de være i akvariet i et års tid eller 2 før de skal foræres til en med en havedam, eller tilbage til akvariehandleren.
#2
40 cm - hvor mange slørhaler er det lige du har set på den størrelse...
Hvorfor skal det allerværste scenarie altid udbassuneres til at starte med.

Mvh.
Fætter Guf

Bruger #381101 — 20. februar 2007, 16:31

#11 Jeg har set nogle slørhaler på over 30 cm. men det er bare ikke så tit. Grunden dertil er, at folk har holdt dem i for små akvarier og de fleste slørhaler der bliver solgt dør inden for det første år på grund af vanrøgt.

Hilsen
Carsten From

Guldfisken — 20. februar 2007, 16:34

#10
Så du mener simpelthen at jeg er dyreplager ved at have dem i et akvarie på 120L når de ikke er mere end 4-5 cm lange?
Det vil jeg nu ikke mene..
Det er jo heller ikke sådan at jeg ville beholde dem i mit 54L akvarie for altid..
Tro mig, de havde god plads, og voksede fint...

Bruger #381101 — 20. februar 2007, 16:40

#13 En slørhale burde være omkring 10 cm. i løbet af det første år hvis man har købt den på 4-5 cm. Og 15 slørhaler i et 120 liter? Der ville jeg sige max 5 og at de kun kan gå der i ½-1 år. Desuden er guldfisken en koldtvandsfisk hvor mallerne er varmtvandsfidk. Hvis guldfiskene går i for høj temperatur, virker deres fordøjelsessytem ikke ordenligt. Og hvis mallerne går fot koldt, virker deres fordøjelse ikke ordenligt.

Hilsen
Carsten From

y.t — 20. februar 2007, 16:44

jeg siger tak for jeres meninger... jeg er blivet meget kloger ;/
det er lige før jeg sælger at hvad der hedder akvarium der hjem 🙁

y.t — 20. februar 2007, 16:46

og fisk

Bruger #381101 — 20. februar 2007, 16:48

#15 #16 Det behøver du da ikke. Man skal bare ha' få lavet en sammensætning af fisk det passer sammen. 🙂

Hilsen
Carsten From

Fætter guf — 20. februar 2007, 16:48

Det er altså ved at blive for meget med dig Carsten.
Du udbreder dig om hvadsomhelst med dine mere eller hjemmestrikkede etiske regler.
Kalder folk for dyreplagere og nogen der misrøgter deres fisk.
Træk lige vejret engang imellem.
Folk spørger jo om noget fordi de ikke ved det, ikke fordi de trænger til en moralprædiken fra dig - og de kommer da lige med det samme skulle jeg mene.
Fordi du mener et eller andet, så behøver det ikke at være den evige sandhed.
Du tramper rundt på folk - det er da ikke til at holde ud at se på.

Mvh.
Fætter Guf

radoor — 20. februar 2007, 16:50

jeg havde to slørhaler i en 35l bowle, de havde det fint og blev aldrig syge

Mvh.
radoor

Bruger #381101 — 20. februar 2007, 16:51

#18 Det er ikke hjemmestrikkede regler. Jeg har arbejdet tæt sammen med en marinebiolog og lige netop det spørgsmål om fisk i for små akvarier. Og jeg har sat mig ind i hvad lovgivningen siger på det område.

Så hjemmestrikkede regler vil jeg ikke sige det er.

Hilsen
Carsten From

Guldfisken — 20. februar 2007, 16:55

#14

Ja du ville sige 5 max..
For det første så trives de godt, og for det andet ja, så er det sgu mit avkarie.

Giver egentlig #18 ret. Teg og slap af med dine prædikener, og dine etiske regler..
Og det med de 40 cm.. Ja hvorfor står der så MAX 25 CM her inde på akvariesiden.dk ?
Kan du svare mig på det?

#18 Godt sagt - kan kun holde med dig...

PernilleP — 20. februar 2007, 16:57

#9 Endnu en der ikke har forstand på det...ja ja...!

#11 Hvorfor købe eller sætte nogle fisk i et akvarie, når de alligevel engang bliver for store... det kan da godt være at de kan være i et 54L akvarie i noget tid, men det er da toltalt åndsvagt at sætte/købe nogle fisk i et alt for lille akvarie, og så skal man alligevel af med dem senere hen... Så er det sgu da meget nemmere at købe nogle fisk der passer til akvarie størrelsen, og som man IKKE behøves og komme af med igen!

Der er jo nogle af os -(ihvertfald mig), der har svært ved at komme af med sine fisk, fordi man tænker - "får de det nu godt hvor de kommer hen o.s.v"... derfor kunne jeg ikke finde på at købe nogle fisk med vilje, som jeg VED bliver for store, for så bliver det da endnu sværere at komme af med dem!!! - (ja ja, jeg er måske pivet, for man kan da ikke have følelser for fisk vel?? - men JO det kan jeg tilfældigvis)!
Og så er der jo dem som er skide ligeglad med fiskenes velbefindende, og køber, sælger, køber og sælger...uden at tænke på hvad det gør ved fiskene - for de personer går det kun ud på, at nogle flotte fisk skal pryde deres akvarie! -så vil de sgu skide på fiskene... og hvordan de har det!

Dette er ikke ment personligt til dig y.t...

y.t - undskyld jeg ødelagde din tråd!

Mvh.
Pernille

Bruger #381101 — 20. februar 2007, 16:57

Og desuden, Fætter Guf, så har jeg intet sted i denne tråd kaldt nogen for dyreplager. Jeg giver derimod en saglig argumentation på de punkter, der er i denne tråd.

Hilsen
Carsten From

y.t — 20. februar 2007, 17:00

ok d.v.s. reglen er slørehaller bliver 40cm. og reglen er 1liter=1cm fisk d.v.s.hvis man skal have 6stk slørehaller så skal man have en balje på 250l. og man kan ikke have andre end de 6.. hmm. det er da ikke nogen der gøre det

Bruger #381101 — 20. februar 2007, 17:02

#24 Nej det er der desværre ikke mange der gør og det syntes jeg er syndt for fiskene. Det er derfor jeg har sat mig så meget ind i lovgivningen på det område. 🙂

Hilsen
Carsten From

Guldfisken — 20. februar 2007, 17:09

#22

Hvorfor har jeg så ikke forstand på det?
Fortal mig præcis hvorfor? Ingen dumme argumenter tak!

Og nej. Køber sgu ikke mine fisk for at sælge dem senere..
Hvorfor tror du jeg skiftede mit 54L ud med et på 120L ?

Hvorfor hakker du på mig? Bare fordi DU mener jeg ikke har forstand på det, og at jeg gør noget forkert.
Det kan da ligeså godt være dig som er helt galt på den, eller fordi du har etiske regler...
Jeg kan se på mine fisk at de har det godt og, at de trives fint!! De vokser som de skal!!
Alt er som det skal være!!
Selv min dyrehandler siger at der ingen problemer er i det!

y.t — 20. februar 2007, 17:13

hvor kan jeg læse om slørehaller

Bruger #381101 — 20. februar 2007, 17:13

#26 De fleste dyrehandlere siger hvad som helst for at sælge noget.

Og jeg kan da lige give dig et link på en artikel der fortæller kort om hvad der sker med fisk der går i for små akvarier. Den artikel har jeg skrevet sammen med en marinebiolog og jeg har taget billederne.
http://www.zoozity.dk/Fisk/Fup%20eller%20fakta%20om%20fisk.aspx

Hilsen
Carsten From

y.t — 20. februar 2007, 17:16

den har jeg læst og der stå der ikke noget om slørhaler

Bruger #381101 — 20. februar 2007, 17:17

#29 Det der står i artiklen gælder for alle fisk.

Hilsen
Carsten From

PernilleP — 20. februar 2007, 17:26

#26 Du får den korte version - fordi dine fisk ikke har nok plads i længden - men gør hvad du vil, jeg er pisse hamrende ligeglad!

Mvh.
Pernille

Guldfisken — 20. februar 2007, 18:02

#28 Det er sgu ikke alle som ikke har styr på det. Min dyrehandler siger sgu ikke bare noget for at sælge, de ved hvad de har med at gøre.

Mine fisk ser sunde og raske ud...
De trives hvor de er, og vokser som de skal..

Mit akvarie er heller ikke kort, vil jeg mene det er 1m langt..
Jeg synes det er tilpas stort, og således synes min forhandler..

Guldfisken — 20. februar 2007, 18:14

# 27

For at vende tilbage til tråden...

Ja som du kan høre, så har folk jo hver sin mening, og sine etiske regler...
Men opgiv ikke håbet.. Op i sadlen igen..
Skid på folks etiske regler, og gør det som du synes er rigtigt, og evt. spørg din lokale forhandler, eller læs dig frem til det.
Det kan godt være folk mener at jeg ikke behandler mine fisk ordentligt fordi jeg har 15 slørhaler i et akvarie på 120L, men det mener jeg så til gengæld. Jeg kan se de trives godt, og at de er sunde og raske. Min forhandler mener det samme.
Det er jo hyggeligt med et akvarie. Se det liv de kan skabe i ens stue 😀 Kom i gang 😀

Lad vær med, at lytte til folk med deres negative kommentarer.. Vi er her for at hjælpe hinanden og ikke hakke på hinanden, som der desværre er mange der gør...

Du kan jo blandt andet læse om slørhaler her på www.akvariesiden.dk eller andre internet sider feks. www.bonniedyrecenter.dk
Prøv på Google 😀
Håber det gav dig "gnisten" tilbage 😉

jonasl — 20. februar 2007, 18:28

#32 Det har han åbenbart ikke når han sælger dig nogle fisk som bliver kæmpe store, jeg har en havedam ned nogle slørhaler, de har gået der i knap 2år og de er ca 22-25 cm.. så ved ikke lige hvad du har gang i 🙁

Mvh.
jonasl

larsballe — 20. februar 2007, 18:32

Uden på nogen måde at tage stilling til ovennævnte synes jeg at det ville fremme debatten at kigge dyreværnsloven igennem: http://147.29.40.90/_GETDOCI_/ACCN/A20050034429-REGL. Man vil så kunne se at den indeholder nogle generelle krav til den måde, vi behandler dyr på og det er jo godt. At disse ikke lige er specifikke for akvariefisk er en anden sag, så må man kigge på domspraksis.

Den eneste dom på området, jeg kender til, er fra byretten i Esbjerg, hvor det blev anset for tilladt at holde og aflive sværddragere (pressen skrev med vanlig sans for akkuratesse guldfisk) i en blender. Jeg skal nok støve lidt rundt efter flere fiskeafgørelser, måske kan man også drage paraleller fra kommercielt fiskeopdræt.

Jeg ville dog, igen uden at tage stilling til det konkrete, opfordre til en lidt mere nuanceret debat. Man kan ofte se at man altid skal regne med fiskenes fulde størrelse når man regner ud, hvor stort akvariet skal være. Dette er fornuftigt hvis man regner med at beholde fiskene i baljen, men det må være OK at holde en fisk i en balje, der passer til dens faktiske størrelse, hvis man sørger for at flytte dem når de bliver større. Jeg har heller ikke hørt krav om 250 L balje til 50 stk. guppy-yngel, så jeg vil opfordre til at udtrykke sig nuancert. Selvfølgelig skal det fremgå af svaret at fisken skal flyttes senere, ellers er rådet jo forkert, men jeg tror også at man bliver lyttet mere til hvis man bruger to minutter på at give et nuanceret svar.

Jeg kan ikke lide slørhaler, synes at de er grimme og deforme, men det er mit problem. Jeg kan heller ikke lidt at fisk holdes under forkerte forhold i forhold til deres faktiske størrelse og adfærd, det synes jeg til gengæld er vores alle sammens problem.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

MOK — 20. februar 2007, 18:33

Ikke for at veje for eller imod, men mange af vores fisk ville helt sikkert blive både større, flottere og stærkere, hvis de kom ud i en dam, hvor vandet var opvarmet til deres minimumstemperatur. Det varierede foder - alger, insekter og andet guf, masser af vand og ikke mindst sollys i stedet for lysstofrør.

Mvh.
Morten

bettasplendens — 20. februar 2007, 18:41

#33 ja, bare lad være med at tænke lidt på dyrvelfærd. Så længe det ser godt ud så er det hele også i orden.
#34 Du har fuldstændig ret.
Jeg har selv i flere år (cirka 17) haft havedamsfisk. guldfisk, slørhaler, koier, emder, bitterlinge osv. og mange flere.
De bliver stor (ret hurtig faktisk) og skal ikke være i et akvarie.
#33 Jeg kan ikke forstå hvordan man kan være så ignorerende og påståeligt.
Forhandler sælger dig hvad som helst og taler en efter munden (medmindre man virkelig er heldig.).
Deres fortjeneste er at du køber noget og kommer tilbage igen og køber mere. Selvfølgelige siger de ikke at de har taget fejl.
---
Carsten har fuldstændig ret i det han skriver. Han har også argumenteret sagligt.

Med venlig hilsen
bettasplendens

larsballe — 20. februar 2007, 18:44

Så synes jeg i øvrigt at det er god tone at udfylde sin profil, jeg ved ikke om det er retfærdigt, men jeg tager folk, der har et vist minimum af oplysninger mere seriøst end de helt anonyme. Kan godt forstå at der ikke nødvendigvis er fuld adresse, men et fornavn, fødselsår og kommune samt en smule om udstyr og fisk synes jeg at man kan forvente. 8 ud af 11 af deltagerne i denne tråd har det med, sjovt nok synes jeg, at det er de mest seriøse, omend ind imellem også lidt firkantede :-)

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Guldfisken — 20. februar 2007, 18:51

#37

Jeg tænker skam også på dyrevælfærd...
Prøver på at mundre ham lidt op igen..

Han var da ved helt at opgive før, hvilket jeg ikke synes han skal...

Selvfølgelig skal fiskene have det godt..
Har fiskene det godt, ja så ser akvariet jo også godt ud...

Der var ikke noget ondt ment i det..

Min forhandler ved hvad han har med at gøre..

koprut — 20. februar 2007, 19:02

'Min forhandler ved hvad han har med at gøre..'
nej men han ved hvordan man tjener penge ... man sælger et akvarie på 54L og en masse fisk der hurtigt bliver for store... så kommer kunden og skal have et større akvarie, og når de så igen er for store, så endnu et større akvarie, og så dør fiskene hurtigt fordi de ikke får optimale betingelser.... og når de så er døde skal baljen jo fyldes op igen.... jo jo han ved hvad han gør den forhandler...

larsballe — 20. februar 2007, 19:07

Så må vi jo håbe at kunderne trods alt køber de større baljer så fiskene får det godt! (og at de skifter fiskepusher)

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Guldfisken — 20. februar 2007, 21:46

Hvorfor fanden skal folk være så.. Ja..
Når jeg siger at min forhandler ved hvad han har med at gøre, så mener jeg det sgu...
Så er det fandeme op til jer selv af tro på det eller ej...

Bo Christensen — 20. februar 2007, 22:02

Hvis han seriøst mener, at 15 slørhaler kan leve i et 120 liters akvarie, så har han helt klart styr på det med at sælge.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

PernilleP — 20. februar 2007, 22:03

#42 Ja, det er heldigvis op til os selv!

Mvh.
Pernille

PernilleP — 20. februar 2007, 22:06

#43 Ja, det kan jeg kun støtte dig i :-)

#42 Du lægger alt ansvaret på din forhandler - det kan godt være DU synes han er god...og det synes vi ikke! MEN det er ikke ulovligt at tænke lidt logisk engang imellem... Hvorfor stole så meget på en forhandler? - (jah...jeg gør det aldrig)!

Mvh.
Pernille

MOK — 20. februar 2007, 22:39

#45 godt nok hårde ord - jeg har handlet ved flere forhandlere, hvor der uden omsvøb bliver fortalt, hvordan tingene hænger sammen - og specielt en forhandler jeg stoler blindt på. Når jeg oplever, at der sagligt bliver fortalt om tingene og ikke nødvendigvis skal sælges meget og kun det dyreste (det gælder både 'soft- og hardware') så tager jeg hatten af og synes jeg er blevet behandlet så godt at jeg heller end gerne kører lidt længere for at handle der igen.

Det virker på mig alt for generaliserende - der er mange og gode forhandlere. Selvfølgelig er der brådne kar - det er der i alle brancher, men når vi som kunder går efter 30 neonfisk for 99,- (der har jeg selv været) så er det ikke altid det mest veluddannede personale, der tiltrækkes i disse butikker ligesom vi som kunder gerne vil have betjening og ikke altid vil vente til den 'rigtige' ekspedient er ledig - det må nu engang være svært at være både ekspert i fisk, fugl og gnaver. Vi købte på et tidspunkt et marsvin og ville så købe et bur i en af de større (og ofte udskældte) kæder. Vi var så heldige, at løbe ind i en ekspedient, der havde et større marsvineopdræt privat. Dette resulterede i masser af guldkorn og super vejledning, som vi var meget taknemmelige for. Jeg tvivler på, at hun kunne give en ligeså 'dyb' vejledning, hvis vi havde forelsket os i en elefantfisk ;o)

Mvh.
Morten (der synes jeg ved meget, men nogle ved trods alt mere og heldigvis sælger en af dem fisk ;o)

PernilleP — 20. februar 2007, 22:57

#46 Der er da selvfølgelig nogle forhandlere der er ok, og kan finde ud af det de er der for, det er jo ikke det jeg siger. Jeg siger bare at man skal kende sin forhandler og være sikker på at det er ordentlig og rigtig vejledning han/hun giver, før man skal stole på dem...

Men jeg siger jo også at man ikke altid skal lægge ansvaret på forhandleren, for det er ikke ulovligt at bruge hovedet selv engang imellem...

Mvh.
Pernille

MOK — 20. februar 2007, 23:11

#47 Jeg tror, vi er ganske enige - synes bare efterhånden at disse tråde har det med at ende i, at forhandlere er 'nogle bæster' og som kun går efter ussel mammon.
Der er garanteret lige så mange måder at holde fisk på, som vi er brugere her på AS - det der virker for den ene fungerer ikke altid for den anden. Jeg har fx. en masse guppyer - skulle jeg holde mig til 1 cm. fisk pr. ltr. som grundregel så var jeg ilde stedt i nogle af akvarierne, men med lidt erfaring i 'at læse' fisk, flittige vandskift osv. så fungerer det for mig - at jeg ikke ville råde en helt ny akvarist til at fylde det første akvarie på samme måde er en helt anden sag.

Og ja - vi skal bruge hovedet, undersøge tingene og få den basale viden på plads inden vi køber ind, men fx. ungfisk kræver - i alt fald i mine øjne - ikke så meget plads som fuldt udvoksede og har man det i baghovedet og en bagdør - enten i form et større akvarie, en aftale med en forhandler om at tage fiskene retur eller en aftale med en anden, der vil overtage fiskene, så synes jeg ikke der er noget odiøst i, at man gerne vil holde fiskene i måske et eller to år indtil de er blevet for store. Selvfølgelig lyder det sikkert en anelse hårdt bl.a. dine ører i, men selv om jeg er meget glad for mine fisk, så har jeg ikke det samme forhold til dem, som jeg har til fx. en hund.
Mvh.
Morten

larsballe — 21. februar 2007, 11:13

Jeg synes at det er dejligt at debatten nu bliver mere nuanceret, god rådgivning er jo netop nuanceret og ikke firkantet, uanset om det er i forum eller hos en forhandler.

#1 'jeg har en 64l. og jeg kunne godt tænke mig og have slørehaller i den ca.4-5 stk. og en sugemalle, ikke andre end dem..
hvad har i af god råd. (lad nu være med at kaste jer over mig hvis iden er helt hen i været.)'

Jeg synes egentlig at tråden starter både som en søgen efter gode råd og ganske ydmygt; derfor synes jeg også at spørger fortjener at blive mødt på en god måde og det her ender i hvert fald galt (ingen nævnt - ingen glemt). Det er ligsom om ordene guldfisk, slørhaler, hajmaller m.fl. trigger en negativ måde at skrive på.

Måske skulle vore fantastiske admins lave en mekanisme, der detekterer disse og andre ord, og poppe en boks op, der siger: har du nu tænkt dig om - derefter skal der gå 5 minutter inden indlægget kan postes. Nå, måske er det nok at brugerne selv lader indlægget stå i et par minutter inden man skyder det af, det gør jeg selv nogle gange og i 75% af tilfældene bliver det ændret eller slet ikke skudt af!

Jeg ved ikke om en eller flere af de kompetente folk, der har postet i denne tråd, kunne tænkes at ville skrive et egentligt forslag til fisk, det synes jeg ville være en god udgang på sådan en tråd. Mit eget forslag ville være Platyer, de er sjove, passer i størrelsen og er lette at holde men der er jo masser af andre muligheder.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

DLL — 21. februar 2007, 22:34

Jeg har et lille spørgsmål... ja det er lidt provokernede, men forstå det som en lille tankestimulans:

Hvordan kan man se om en fisk vokser som den skal, når arten egentlig er udviklet deform og man dermed ikke har en fastlagt standart for arten?

Med venlig hilsen
DLL

MOK — 21. februar 2007, 22:44

#50 - jeg skal ikke give mig ud i noget, jeg ikke har forstand på, men hvis du tænker på slørhalerne, så er jeg ret sikker på at der ligger noget, der ligner en standard - både mht. kropsform men ikke mindst finner og disses størrelse og form.

Mvh.
Morten

DLL — 21. februar 2007, 22:50

tja, der gør der vel, men det virker bare omsonst med en standart på en fisk der er deform. og uden standart kan man vel ikke sige at den vokser som den skal.

Noget andet er at der er vel forskel på om den vokser som den skal i forhold til standart (udseende) og om den vokser sådan at dens indvolde har det sundt og godt. og det sidste må jo være vigtigst og samtidig noget man ikke lige umiddelbart kan se med det blotte øje og derfor ville jeg stole mere på biologer osv. der siger de ikke har det godt (de har jo set dem indefra)

Med venlig hilsen
DLL

Bruger #381101 — 21. februar 2007, 22:55

#52 Man kan også se det på øjet. Har du set den her artikel?
http://www.zoozity.dk/Fisk/Fup%20eller%20fakta%20om%20fisk.aspx

Hilsen
Carsten From

MOK — 21. februar 2007, 22:58

Jeg er nu stadig (som i #36) overbevist om, at mange af vores fisk ville se helt anderledes ud, hvis de blev 'udsat' for lidt mere vand, mere varieret foder, svingende temperaturer, solens ufiltrerede stråler osv.

Jeg vil da gerne sige, at mine fisk har det optimalt, men er da ikke altid sikker på, at det er tilfældet - desværre ;o/

Mvh.
Morten u/glorie ;o)

Gro&Rune — 21. februar 2007, 23:18

#54 Det har du helt sikket ret i, ligesom hunde også ville være helt anderledes hvis vi ikke holdt dem indendøre, holdt dem snor, gav dem hundemad, avlede på dem osv.
Men sådan er det med husdyr, husdyrene kommer i vores varetægt og må indordne sig efter vores forhold, derfor synes jeg også man forpligter sig til at give dem så gode forhold som muligt. Ellers må man sgu finde sig en anden hobby.

De bedste hilsner
Rune

MOK — 21. februar 2007, 23:23

#55 - kan ikke være mere enig - men der er altid forhold, der ville være bedre, men så må vi helt afstå fra at holde dyr og det ville da være en trist affære. At vi selv er ansvarlige for, hvad man anskaffer og hvilke forhold, vi kan byde dyrene er indiskutabelt ;o)

Mvh.
Morten

Gro&Rune — 21. februar 2007, 23:31

#56 Præcis, derfor synes jeg også det er ærgeligt når en person siger det er fint at have mange slørhaler på en forholdsvis lille plads. Fordi som han siger "De har det fint" Det er jo umuligt at vide, fisk har jo lidt svært ved at kommunikere, de kan jo ikke logre med halen, smile eller snakke. Fint bliver hermed defineret som, de er i live og svømmer. De tror jeg også de ville gøre hvis man puttede dem i et 15L akvarie, men der ville ingen være tvivl om at det er skidt. Det er ligesom at definere "godt mad" ved at, man ikke dør ved at spise det.
Jeg synes at indtil man ved bedre, skylder man i det midste at give fiskene "the benifit of the doubt" og stole på de få "regler" og gode råd der eksistere, som bliver delt herinde brugerne imellem. Det eneste man risikere er så at de får for meget plads, men det er vel heller ingen katastrofe.

De bedste hilsner
Rune

larsballe — 21. februar 2007, 23:41

Man kan vel sagtens have standarder for fremavlede dyr, der findes standarder for de fleste hunderacer inkl. dem, som jeg ikke bryder mig om, så hvorfor ikke guppyer og slørhaler. Hvor kom de stakkels guppyer fra, jo, de er vel i høj grad fremavlede, så det er da et område, hvor man har anerkendte standarder for fremavlede fisk.

En standard er jo bare en målestok, den behøves ikke at sige noget om velfærd, selvom man synes at den burde. Så man er nok nødt til at holde standarder for hvordan et dyr skal se ud adskilt fra dets velfærd. Vi holder jo vore dyr på en unarturlig måde uanset hvad, debatterne går vel også på hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. I sidste instans en lovgivnings-/domstolsafgørelse, min hustru har lige købt en enkelt undulat fordi de bliver lettere tamme når der kun er en, i Sverige skal de sælges parvis fordi de har brug for artsfællesskab, tja....

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

DLL — 21. februar 2007, 23:51

Uhh.... lige den debat jeg fiskede efter. jeg er enig med jer, var blot for at dreje debatten en vej som jeg ikke har set før. For jeg ryster altså lidt på hovedet når folk skriver at fisken vokser som den skal, det kan de jo ikke altid vide, for der er stor forskel på udseende og helbred. Desuden, hvis slørhaler voksede som de skulle, så var de jo nok ikke slørhaler i første omgang! Bare min mening.

Med venlig hilsen
DLL

larsballe — 21. februar 2007, 23:59

Tja, jeg mener jo nok det samme om visse pudler etc. som ejerne elsker! Viser vel bare at det er et område hvor man bør udtrykke sig nuanceret, derfor kan man jo godt have en mening og udtrykke den som ens egen mening uden at ophøje den til den absolutte sandhed.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

chico4000 — 22. februar 2007, 02:45

Hejsa...

Det er noget af en debat I har gang i her i denne tråd... Lige et spørgsmål: Har I set hvad tråden hedder og handler om?? ;O)
Min pointe er: Fik y.t. nogensinde svar på sit spørgsmål eller gik det tabt i en malplaceret debat om etik...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Bo Christensen — 22. februar 2007, 02:49

Hvis jeg har forstået spørgsmålet korrekt, så blev der svaret i #2.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

larsballe — 22. februar 2007, 11:27

#61 Der var da vist også et konstruktivt forslag i #49, men du har ret, visse fisk bringer de store følelser frem, derfor også forslaget i samme indlæg.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.