Hvad fejler min kampfisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nina_kbh — 18. marts 2007, 00:08

Hej Alle

Jeg er ny bruger herinde, og har haft stor glæde af at læse jeres indlæg inden jeg anskaffede mig min fine første kampfisk.

Men det går ikke helt efter planen.
Jeg har købt en 18 l. bowle, installeret med bundfilter og en lille svag luftpumpe og et varmelegme (26 c). Derudover er der en flydeplante og en almindelig plante samt en trærod.
Det er nu tre uger siden jeg satte min kampfisk i vandet, og han trivedes fint den første uge. Derfor satte jeg efter en uge 1 algeæder og 3 neonfisk i bowlen til ham. - Her begyndte det at gå galt.
Efter 3 dage, og umiddelbart efter et 25% vandskift døde 2 neonfisk, og igen efter 2 dage døde den sidste neon.
Tilbage er nu min kampfisk og algeæderen. Nogle dage efter den sidste neonfisks død begyndte min kampfisk at være meget aggresiv - jagtede algeæderen og susede rundt i bowlen. Ydermere er hans ellers meget flotte finner ligesom blevet lidt snoede i spidserne. - Som om de har rullet sig lidt om sig selv. Der er ikke noget vidt eller skift i farve og han spiser fint og grådigt (flagefoder- det samme som han fik i butikken).
Status er nu, at han er mere rolig og for det meste bevæger sig roligt i vandoverfladen. Jeg fortalte dyrehandleren om det - han mente det var svamp og rådede mig til at skruge temperaturen op på 28c og give salt. - Det har jeg gjort, og afventer nu resultatet.

Alligevel er jeg ikke helt overbevist om, at det er svamp efter jeg har læst alle jeres indlæg... Men hvad er det så??

Jeg håber I kan hjælpe mig, så jeg ikke mister flere fisk, og særligt ikke min fine kampfisk.

/Nina

Nina_kbh — 18. marts 2007, 00:32

Her er to billeder - det første hvor han er rask og fin...



Nina_kbh — 18. marts 2007, 00:50

Og det andet, hvor hans finner er "rullede" (håber I kan abstrahere fra den ringe billedkvalitet - jeg lykkedes ikke med at fange ham så godt som første gang...).



jan.århus — 18. marts 2007, 05:02

Jeg tror at de andre fisk har stresset ham..han har sikkert jagtet dem vildt, og har revet sine finner ved det.
Varme og god vandkvalitet vil sikkert gøre ham frisk igen-hvis han ikke er for medtaget.
Neonfisk er ofte sårbare overfor "miljø skift" ,købte selv 10 på et tidspunkt, to dage efter var der kun 3 tilbage(som jeg forøvrigt har endnu-og de er blevet meget store og flotte) De andre fisk i akvariet veltrivedes..og vandkvaliteten var helt ok. Måske befinder din kampfisk sig bedst-ved at have hele akvariet for sig selv??
vh jan

bettasplendens — 18. marts 2007, 07:44

Nu er det sådan at den 18l bowle kun skulle være for kampfisken alene. Det stresser ham ikke med andre fisk i samme akvarie. Kampfisk viser deres styrke ofte til andre fisk i deres selskabsakvarie.
Neonfisk er stimefisk og mand skal minimum holde 8 - 10 stykker af gangen. De stresser sig selv ihjel.
Finne "curling" er normalt et kendtfænomen ved kampfisk som er såkaldte crowntails med mange forlængede finnespidser (ikke ham her, han er en veiltail), men jeg regner alligevel med dårligt vandkvalitet.
Ud fra især det første billede ser han meget fint ud. Jeg kan ikke se noget abnormalt farve.'
Med venlig hilsen
bettasplendens

Nina_kbh — 18. marts 2007, 12:47

Hej Begge
Tak for jeres kommentarer!!
Lige for at forstå det helt... Hvis han har finne curling, hvad betyder det så? - Er det en sygdom eller?? - Og hvad med vandkvaliteten, hvordan sikrer jeg mig at den er god nok. Kan jeg teste den eller noget?
Og mht. at han bør være alene. Skal jeg tage den anden fisk ud, eller kan jeg lade der gå lidt tid og se om ikke han falder til ro igen?

Og igen... tak for hjælpen.

/Nina

Bruger #381101 — 18. marts 2007, 12:49

Lad den gå alene i bowlen. Og sørg for løbende at skifte vand, gerne 50% om ugen.

Hilsen
Carsten From

Nina_kbh — 18. marts 2007, 20:08

OK, så han vil ikke blive stresset af vandskifte så tit?

Hvad gør I, hvis I skal tage fisk ud?... jeg har jo ikke lige umiddelbart andre steder at gøre af den algeæderen...

Og hvis nogen ved mere om finne curling som bettasplendens skrev om, så ville jeg meget gerne høre hvad I kan fortælle. ;-)

bettasplendens — 19. marts 2007, 08:59

Det går normalt ikke lige væk igen.
Der er noget andet jeg har tænkt lidt over. Det er jo en finnen under bugen som er krøllet. Lægger han sig en gang i mellem ned i gruset eller på noget andet?
Jeg havde en gang en kampfisk som lagde sig meget ned pga. defekt svømblære og hans finne på undersiden blev også en del foldet / krøllet.

Mht. algeæderen så spørg i forretningen om de vil tage den tilbage. 18l bowle er ikke store nok til den. Det burde de også have sagt til dig.

Med venlig hilsen
bettasplendens

Nina_kbh — 19. marts 2007, 22:01

Hmm.. det er da trist hvis han sådan er blevet skamferet af stress. Jeg synes jeg har læst noget om, at han kan give vandet et eller andet, som gør at finnerne heler bedre, eller vokser hurtigere ud igen (hvis de er blevet bidt af f.eks.). Ville man mon kunne gøre noget i samme stil her.
Han lægger sig egentlig ikke ned, svømmer tit i overfladen og maser sit tit lidt op under et termometer som sidder vandret på ruden. - Så jeg tror ikke det er sådan fysiske slidskader.

Og ja - jeg må nok skille mig af med hr. algeæder - min kampfisk (ved navn Wagga forresten) er heller ikke så glad for ham og jagter ham gerne...

Mange tak igen igen
Nina

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.