Opdræt af ancistrus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

schøler — 21. marts 2007, 14:10

Jeg har 2 ancistrus maller som for 2. gang i løbet af 1½ måned nu "ligger på æg"... det er jo bare kanon... de gør det bare i mit fællesakvarie, og sidste gang var der ca 12-15 stykker yngel der overlevede pga. af nogen sultne scalare og andre grådige fisk...

Nu tænker jeg så at det kunne være sjovt at prøve at begynde at opdrætte på dem.
simpelthen anskaffe mig et akvarie specielt indrettde til ancistrus maller... og så evt. anskaffe mig et par maller mere...

men jeg synes ikke jeg kan finde så gode informationer omkring opdræt af maller her på siden. så håbede der var nogen der kunne hjælpe mig med at svare på et par spørgsmål

Jeg ved jo at mallerne er "afhængige" af Træ rødder og massere af huler som f.eks udhulede kokosnøder og alt så noget..
Nu til mine spørgsmål

1: grus, hva er bedst? jo finere desto bedre, eller hvordan med det? evt. navn på det "gode grus"

2: planter, hvor beplantet skal akvariet være? artsbeskrivelsen modsiger sig selv lidt da der står at i deres naturlige omgivelser ikke er så mange planter, men lidt efter står der så at de gerne vil ha mange planter i akvariet??!!??!!?? evt. hvilke planter er gode?

3: den bedste temperetur når der skal yngles?

4: er der nogen andre fisk jeg kan ha gående sammen med, uden frygt for at de spiser evt. yngel?

5: artemia er det bedste fodder til ynglen ikk?

hmm... er der noget jeg har brug for at vide som jeg ikke har spurgt om?

Håber på lidt hjælp.

På forhånd tak.

Kennet

Dixen — 21. marts 2007, 14:18

Mit yngel går i et akvarie uden grus, og med et par trærødder. De går der helt alene, for ellers bliver de ædt. Jeg giver dem noget hjemmelavet foder, som består af spinat, ærter, flagefoder og afskallet artemia-æg. Alt dette foder er hakket meget, meget fint, og derefter frosset. De går ved 28 grader.

Mvh.
Michael Petersen

schøler — 21. marts 2007, 14:31

ser det ikke lidt kedelit ud uden grus og planter?

TK421 — 21. marts 2007, 15:03

Hej Dixen.

Masser af ilt.
Masser af frisk vand. Skift gerne 50% dagligt.
Temp 18-30 grader.
Rødder.
Foder: Mallepiller, agurk, samt protein foder en gang om ugen.



De bedste hilsner
Thomas Kristensen

schøler — 21. marts 2007, 15:07

tror måske også i misforstår mig,
Først vil jeg helst vide hvad der er gode forhold for Hr. og Fr. Ancistrus inden de begynder at ligge æg...
jeg skal vel ikke skifte så meget vand hver dag når de bare går og skal lege?

TK421 — 21. marts 2007, 15:18

Ah sorry.
Ja den misforstod jeg.
De skal bare have nogle huler,. kokosnødder, rødder eller andet.
Giv dem godt med røde myg.

Skift da en gang om måneden 25% af vandet med iskoldt vand.
Så temperaturen sænkes.

Så yngler de fuldstændigt uhæmmet.

Husk at passe på din han som jo tager sig af al passeriet.
Han skal have en pause en gang i mellem, ellers risikerer den at dø af sult, fordi den hele tiden sidder på unger.
Dette er dog ikke et problem hvis du kun har 1.1.


En lille fodnote:
Nogle entusiaster går så meget amok at de står med en vandkande og simulerer regn i vandspejlet og samtidig blitzer med et kamera for at simulere torden.

Naturligt yngler de jo i regntiderne, hvor vandet bliver kølet ned pga. omkring 20% forøgelse af vandstanden i floderne.

De bedste hilsner
Thomas Kristensen

Cirkelinedk — 21. marts 2007, 15:31

Min Anstrus " Hr Malberg" er en produktiv herre, som i de 4 år( han er med garanti også 7 år nu.) jeg har haft ham, har han sammen med sin koner produceret flere 100 unger. Han har gået sammen med kravepanser,stairbai,kobberpanser, rød neon m.m og bundlaget er en blanding af grus og sand, og der har masser af planter i. Når jeg kan se at " Hr. Malberg" vogtede ungerne, tog jeg ham over i et andet akvarie, og der kunne han lukke ungerne ud, og så tog jeg roden og flyttede ham tilbage i stueakvariet igen. Der var en gang jeg troede han var død, der lå han under den store rod ( Den buede midt på)jeg havde midt i akvariet, der lå han på ryggen med "åben mund og polypper" og det så virkelig ud som om han sov ;o). Når han kommer tilbage i stueakvariet kan man ligefrem se at hunnerne, har køkultur så det basker, for de sidder i en lang række, og venter på at komme ned i hullet i " Hr. Malbers´s rod, og så må han til den igen, igen.
Når han bliver flyttet med æg og rod, så spiler han finnerne ud, og slipper først taget inde i hulen når han er under vand igen.

De bedste hilsner
cirkelinedk

schøler — 21. marts 2007, 15:33

iskoldt vand?

et par spørgsmål.. hvor varmt skal vandet være sådan generelt i akvariet? og hvor koldt må det minimum. blive når jeg hælder "iskoldt" vand i? og hva gør det godt for?

og igen, kan de gå sammen med nogen andre fisk? som også kan blive i akvariet når der kommer unger?

Cirkelinedk — 21. marts 2007, 15:33

Glemte lige et billede af Hr. Malberg

De bedste hilsner
cirkelinedk



schøler — 21. marts 2007, 15:38

Hvor lang er Hr malberg??

TK421 — 21. marts 2007, 15:40

#8

Der er mange meninger på området.
Jeg deler kun ud af min egen erfaring.

Koldt vand skulle rent genetisk sætte gang i hormonerne i fiskene.
Dvs. deres Teenager gen bliver aktiveret og der kommer sjov og ballade.

Efter et vandskift med koldt vand, bør temp ikke falde med mere end 10 grader.

2. Andre fisk.
Tjah, de fleste andre L-maller.
Småfisk. (foderfisk)
Rejer.

Ingen cichlider eller lign. de æder ynglen.


De bedste hilsner
Thomas Kristensen

TK421 — 21. marts 2007, 15:44

#9 Flot og tydeligvis en stolt Hr. Malberg =)


De bedste hilsner
Thomas Kristensen

schøler — 21. marts 2007, 15:46

Rejer havde jeg faktisk lige præcist tænkt mig....
Hva med en lille stime neon evt.?


hmm... hva med størrelsen på akvariet?
Som minimun?... er 60 L ok?

schøler — 21. marts 2007, 15:47

Hr.malberg er rigtig flot ja, og ligner til forveksling min (unavngivet) Ancistrus

TK421 — 21. marts 2007, 16:03

60L er fint til rejer og neon.
Købe omkring 20stk. neon.


De bedste hilsner
Thomas Kristensen

schøler — 21. marts 2007, 16:05

ja ja og så plus 2-4 maller?

schøler — 21. marts 2007, 16:06

eller flere??

Cirkelinedk — 21. marts 2007, 16:19

#10 Han er ca 10 cm. :-) #12 Ja han er stolt at se på, og kan se meget truende ud når han kommer frem når der er "salatbar" ( en strikkepind nr 7, med 4 tykke skiver agurk). Smider lige et nærbillede af hans dejlige hovede ..

De bedste hilsner
cirkelinedk



schøler — 21. marts 2007, 16:24

Rigtig flot malle... næsten skræmmende...
men billedet er i øvrigt også rigtig godt taget...

Cirkelinedk — 21. marts 2007, 18:01

# Takkk :-)

De bedste hilsner
cirkelinedk

mb.p — 22. marts 2007, 09:15

Vi har et malle par i et akvariet , vi har haft flere par i et 325 L men der kom ikke mange unger ud af det.
De har sten i (hele bunden ) -træ- ler hule kokosnød 7-8 planter i.Vi flytter ungerne når de er ca 2 cm hvor de kommer over i yngel akvarierne .De får malle piller og agurk -kartoffel - gulerod

Med venlig hilsen
marianne pedersen

Cirkelinedk — 22. marts 2007, 09:58

Jeg har ikke sten i mit akvarie, men Hr. Malberg har sin egen rod, hvor der i starten kun lige var plads til, at en hun kunne lægge sine æg, og når hun var bakket ud, så kom Hr.Malberg til og passede æggene.
Men nu er hullet så stort, at der kan være to Ancistrus maller i på en gang. Det er 4 koner, og der er gang i malleproduktionen.
Hvis man har en god tyk rod, så kunne man jo få boret et hul i den.. Jeg har ikke haft nogle kokoskaller eller mallehuler, da jeg ikke tror at Hr.Malberg ville bytte sin bolig ud med en af disse ting. Han har trods alt boet der i mange år, og har fået indrettet sig :-).. Men malle huler, kokoshuler( og de er billige ;-) ) eller rør der bruges til afløb savet i passende længde kan osse bruges, bare man lukker den ene ende.



De bedste hilsner
cirkelinedk

Jakob U — 27. marts 2007, 16:14

5. se dettte link mht til yngelfodder... http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=584

Med venlig hilsen
Jakob Udengaard

Luna — 27. marts 2007, 16:34

#22 Skønne billeder af hr. Malberg. :-)

Mvh. Helle

TK421 — 27. marts 2007, 17:37

Jeg ville undlade at fodre med spinat, da det høje nitratindhold højst sandsynligt har en hæmmende effekt på ungernes vækst.

Men jeg ved det ikke. Kan godt være at det at ungerne spiser så meget af det, opvejer det negative.

De bedste hilsner
Thomas Kristensen

Froggy — 28. marts 2007, 21:37

Med hensyn til Temperatur vi har 25c. i vores akvarium men hælder koldt vand i ca. 10-15c. når vi kommer ca. 5 l. vand i ud af 85 l.
Vi har ingen problemer med at vores malle yngel bliver spist og vi har dværg guramier i sammen med nogle blodfinne tetra og nogle Platyer og nogle Zebrafisk, vi har nu inden for 8 uger gang i kuld nr. 2 af maller, vi fodre med grøntpiller, flagefoder og lidt grønsager på et grill spyd for at holde det nede ved bunden.
Vi har en hel del planter i akvariet, grus bund ca str 4-5mm. sten. Vores malle far bruger en sten med en spaltehule som rede. Vi har lige købt et lille extra akvarie til at forsøge yngel af både maller og Zebrafisk.
Jeg er nu ikke så bange for at malle far skal gå til da vi ser ham forlade reden ca. 10 min om dagen for at få foder
Med venlig hilsen
Froggy
Freddy Rosenbeck

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.