Gælleorm - behandling?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lehaluan — 22. marts 2007, 01:13

Min platyhun er syg - og jeg mener at have identificeret det som gælleorm. Den gisper meget, har hævede, røde gæller, og klør sig af og til op ad planter og sten. Derudover har den få, hvide pletter (som den har haft i nogle dage, og de har ikke formeret sig). For nogle dage siden blev den pludselig meget tynd, uden at jeg observerede unger i akvariet. Der har heller ikke været en han i akvariet i lidt over en måned nu.

Jeg har isoleret den, og den ligger på bunden og gisper. Den spiser normalt, men ikke meget. Jeg har puttet salt i vandet, og den har en del varme. Jeg kan dog ikke styre varmen med andet end en lampe.

Nu er spørgsmålene så:

Hvad med resten af fiskene i akvariet? Der var en død guppy i dag, som ikke havde vist nogle sydomstegn. Den havde født for et par dage siden, så måske den bare var afkræftet? Kan de være smittede, og skal jeg behandle? Ingen af fiskene viser sygdomstegn.

Hvad skal der ske med min platy?

Esben — 22. marts 2007, 07:36

Hej,

der er kommet et nyt medicin fra Aquarium Münster mod gælleorm, som hedder Dactymor. Det skulle være yderst effektivt.

mvh
Esben

Line — 22. marts 2007, 09:29

Hvis det er gælleorm - klapper den (skiftevis) den ene gælle i. Og hoster og sprutter.

Jeg tror ikke, at det er gælleorm.
Endelig ikke behandle - för du er temmelig sikker på, hvad der er los.

Hilsen
Line Sörensen

lehaluan — 22. marts 2007, 20:07

#3 - Nej, det gør den ikke, den virker bare stakåndet. Hvad kan det så være?

Bruger #381101 — 22. marts 2007, 22:15

I mine ører lyder det lidt som nitrit forgiftning.

Hilsen
Carsten From

Charlotte-fisk — 5. april 2007, 11:34

Mine fisk trækker også vejret rigtig hurtigt. De gnider sig dog ikke op af dekorationer, men de spiser ikke så meget.

Jeg kan ikke måle nitrit men hvis der er for meget nitrit skal man så ikke skifte vandet ? For jeg skiftede 15 L igår, men jeg må jo skifte noget mere idag, så de kan få det godt igen. - Det er også typisk at første gang at de ser udsomom at de ikke trives, det er lige inden at jeg skal være væk hjemmefra og min familie skal passe dem.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.