Spørgsmål vedr. størrelse af akvarium til 2 slørhaler.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

østergaard — 10. april 2007, 18:53

Jeg står og mangler lidt viden om slørhaler og hvor stort et akvarie de kan gå i.

Min kæreste lillesøster skal konfirmeres snart og hun ønsker sig et lille akvarie med 2 slørhaler i. Jeg har lovet lige at finde lidt ud af hvordan og hvorledes.

Kan et 20-30 lierts akvarie godt gå to sådan to, og er det overhoved nødvendigt med at varmelegme i vandet, når de jo er koldvands fisk.

(Er naturligvis godt klar over vi ikke skal købe fiskene og pakke ind, men kun alt udstyret så ikke fiskene skal lide nogen last.)

På forhånd tak.

Hilsen
Martin Østergaard

søren86 — 10. april 2007, 18:56

de sviner meget, og kræver et stort akvarie... den er faktisk lidt en bandlyst akvariefisk, fordi folk tror den kan holdes i en lille bowle

Mvh.
søren

Bo Christensen — 10. april 2007, 18:56

Du kan læse om dem her: http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=88
Deres størrelse burde give et hint om, hvor lille et akvarie de kan gå i.

En lille flok Dværg tandkarper og et par Red Cherry rejer ville være et langt bedre valg til et 20-30 liters akvarie.
http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=131
http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=172

Med venlig hilsen
Bo Christensen

koprut — 10. april 2007, 19:23

eller hvad med et start sæt på de der 54-60 liter med en håndful platy i ? den orange variant kommer da tæt på at ligne en guldfisk ... eller noget *G*

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=3

Jacob — 10. april 2007, 19:59

Lyt til de råd der er kommet i denne tråd og din søster vil få en god konfirmation 🙂

mvh

Jacob

Mr.Frog — 10. april 2007, 20:00

#1
Jeg vil sige at du godt kan have 2 mindre slørhaler i et 54L, selvom jeg nok får lidt på puklen for den udtalelse.
110L vil være ok efter mit skøn (får sikkert også på nakken i denne linie).

Venligst
Mr.Frog

jonasl — 10. april 2007, 20:02

#6 Hvad for dig til at sige man godt kan? Seriøst fisken bliver omkring 35cm hvis ikke mere?!? Brug dog din sande fornuft.

Mvh.
jonasl

Bo Christensen — 10. april 2007, 20:02

#6: Selvfølgelig kan du have 2 mindre slørhaler i et 54 liters akvarie. Du kan også have dem i en plastikpose med lidt vand. Bare ikke i ret lang tid.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Mr.Frog — 10. april 2007, 20:07

#7 #8
Nu har jeg egentlig aldrig set en slørhale der er 35cm lang. De bliver sikkert også kun 12-14 cm i et 54L. Jeg skrev også 2 mindre slørhaler.

Venligst
Mr.Frog

koprut — 10. april 2007, 20:13

#9 ja og hvis du havde en seng på 60 cm, var du sikkert kun en halv meter høj... naaaa gider ikke engang spilde min energi på at blive sur, så tror jeg klikker på ignorer denne tråd...

kribensismallen — 10. april 2007, 20:17

du kan da sagtens have to slør haler i et 60-80 liter mens de er små så kan man jo altid skifte til større når de blir ældre...

Kærlig hilsen
johan21

Mr.Frog — 10. april 2007, 20:27

#10
Måske er jeg ikke så god til at holde fisk som du er, har dog pt. 11 akvarier og har ikke haft sygdom eller mystiske dødsfald i 3 år.

Venligst
Mr.Frog

jonasl — 10. april 2007, 20:31

#11 Ja, men hvem gør det? Man ser heller ikke ret tit nogle have scalare i 54l, det er simpelthen for bøvlet.
#12 Nej det lyder desværre ikke sådan 🙁, det handler jo ikke om at fiskene skal overleve, men leve.
Dvs. de skal jo have det godt.. du er aktiv herinde og det lyder som om du har forstand på det du laver, men alligevel vælger du at råde en helt nybegynder til at have 2 slørhaler i et 54l? Suk.

Mvh.
jonasl

jonasl — 10. april 2007, 20:31

http://www.zoozity.dk/Fisk/Fup%20eller%20fakta%20om%20fisk.aspx

Mvh.
jonasl

Mr.Frog — 10. april 2007, 20:42

#13
Jeg vidste jo godt jeg ville få på nakken af min udtalelse, men nogen gange skal man jo lave lide debat ikke. Det er jo også altid nemt at kritisere andre folks fiske/dyrevelvære når man kun har set dem på skrift og ikke live.
Det sker jo altså også at nogen (ved) deres fisk har det godt fordi de har 6 cichlider i et 530L akvarie, det er jo ikke ensbetydende med man gør noget for sine dyr.

Venligst
Mr.Frog

jonasl — 10. april 2007, 20:48

#15 Nej men derfra til at råde en helt ny akvarist til at have 2 slørhaler i sølle 54l er der langt.

Mvh.
jonasl

Mr.Frog — 10. april 2007, 20:54

#16
Jeg kunne godt holde 2 mindre slørhaler i et 54L, det er muligt at det måske er optimalt.
Som jeg skriver i #6, man kan godt have 2 mindre slørhaler i et 54L men et 110L ville være ok.
Er jeg helt ude på et sidespor eller hvad ? jeg lærer jo også nyt hver dag ;-)

Venligst
Mr.Frog

Bruger #381101 — 10. april 2007, 20:57

Minimum 325 liter til slørhaler. Det er mine ord herfra.

Hilsen
Carsten From

Bo Christensen — 10. april 2007, 21:11

Verdens største guldfisk ifølge guinnessworldrecords.com
http://www.guinnessworldrecords.com/records/natural_world/fantastic_pets/longest_goldfish.aspx

Den største slørhale jeg lige umiddelbart kan finde
http://hometown.aol.com/_ht_a/kmam1/MyPond/GiantGoldfish.html
http://www.tunghoiaquarium.com/e_version/jenis.htm

Flere billeder af slørhaler/guldfisk:
http://www.uea.ac.uk/~e419/ueasaac/grahamnorthwoodgoldfish5Lbs4ozs2006.jpg
http://fangster.dk/default.asp?vand=&mode=vis&menu=Forside&ID=1539
http://fangster.dk/default.asp?vand=&mode=vis&menu=Forside&ID=32074
http://fangster.dk/default.asp?vand=&mode=vis&menu=Forside&ID=10010
http://www.fishingworld.com/kcklbass/2004/2004Results.html

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Mr.Frog — 10. april 2007, 21:21

Når alt kommer til alt er det jo etisk ukorrekt at holde en slørhaleguldfisk da den er kunstigt fremavlet.

Venligst
Mr.Frog

stinnemus — 10. april 2007, 21:34

jeg har altså holdt slørhaler/guldfisk i et 30 liters akvarie i en måned (indtil jeg kunne få noget større - de kunne ikke blive i havdedammen i vinteren da den ikke var særlig dyb) og de havde det fint, men jeg vil ikke anbefale det, når man så hvordan de bevægede sig da de kom over i et 112 l akvarie (de er nu solgt og jeg kan glæde mig over at de kommer ud i en stor havedam her når det bliver varmt nok).

Det jeg vil sige er at ja, fiskene kan godt leve der, men derfra og så til at trives der er altså et stort stykke - de skal jo også kunne bevæge sig og nyde livet (fiskene har ikke valgt os, men vi har valgt dem af vores egne egoistiske grunde og derfor forpligter vi os til at give dem de bedste forhold vi kan)

Bo Christensen — 10. april 2007, 21:38

#20: Nu må du bestemme dig 🙂 Først er det lidt ok at holde dem i et 54 liters og ok med et 110 liters, og nu mener du at det er etisk ukorrekt at holde dem!?

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Mr.Frog — 10. april 2007, 22:08

#22
Fisken er jo på markedet, det kan vi jo aldrig komme uden om. Den er fremavlet som en boxerhund selvom det måske er lidt forkert. Et sted skal den jo holdes ikke, hvorfor så ikke i et 54L.
Når alt kommer til alt er det jo etisk forkert at holde dyr i bur, men et eller andet sted kan vi jo godt lide det alligevel ik.
Derefter kommer jo så det man kalder samvittighed, den er jo individuel. Det er altid svært at diskutere meninger og smag.

Venligst
Mr.Frog

jonasl — 10. april 2007, 22:11

#23 Det er jo latterligt? Hvorfor skal den bare fordi den er fremavlet presses ned i et 54l?

Mvh.
jonasl

Jacob — 10. april 2007, 22:12

Selvom en fisk er fremavlet skal man da aligevel sørge for at den tilbydes gode forhold, og det synes jeg bestemt ikke 54 L er.

mvh

Jacob

Bruger #381101 — 10. april 2007, 22:16

Jeg tror jeg bliver nødt til at gentage mig selv fra #18.

Minimum 325 liter til slørhaler.

Hilsen
Carsten From

Mr.Frog — 10. april 2007, 22:16

#25
Hvorfor er et 30L stort nok til rejeopdræt ?

Venligst
Mr.Frog

Jacob — 10. april 2007, 22:19

Jamen rejer sviner altså væsenligt mindre end slørhaler og har heller ikke samme behov for svømmeplads som slørhaler.

mvh

Jacob

Diddlmusen — 10. april 2007, 22:21

Der er desværre mange der siger "Det er jo bare fisk", ligesom det ikke er så vigtigt hvordan de har det. Sådan siger man ikke om pattedyr "Nå, det er bare en kanin, den kan bo i en skoæske".
Hvordan har en guldfisk/slørhale det efter en del år i et lille akvarie? Bliver deres øjne og organer også ved med at vokse, ligesom de scalarer der blev nævnt i en anden tråd. Det må da være grund nok til at give dem et bedre liv.

Med venlig hilsen
Eva Pihl

Bo Christensen — 10. april 2007, 22:21

#27: Nu forsøger du vist bare at være lidt på tværs. Ellers må du lige forklare hvilke ligheder du ser mellem en reje som bliver 3-4 cm. og en fisk som bliver 30-40 cm.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bruger #381101 — 10. april 2007, 22:22

Der er en meget god tommelfingerregel. Hvis fisken kan blive 5 cm. så skal den ha' et akvarium på minimum 50 liter. Hvis fisken kan blive 10 cm. så skal den ha' et akvarium på minimum 100 liter. Og så videre der ud af.

Hilsen
Carsten From

Mr.Frog — 10. april 2007, 22:38

30 rejeunger har heller ikke meget plads i et 30L. 30 X 3 cm = 90 L vand.
Små slørhaler er jo ikke 30cm.
Denne tråd bliver vist snart til en gang ævl, slut herfra. :-)

Venligst
Mr.Frog

Bruger #381101 — 10. april 2007, 22:41

Man skal da kunne huse et kæledyr som voksendyr. Og hvis man holder dyr under forhold hvor de ikke kan vokse som de skal, så overtræder man Dyreværnsloven. Så det er absolut ikke en gang ævl som jeg lukker ud.

Hilsen
Carsten From

østergaard — 10. april 2007, 22:44

#33
Ja man skal kunne holde kældyr som voksne dyr og de skal kunne udfolde sig.
Husk lige det alle der bor inde midt i storbyen med en hund eller kat oppe på 4. sal.

Hilsen
Martin Østergaard

Luna — 10. april 2007, 22:44

Synes også at man er moralsk forpliktet, til at gøre det så godt for de dyr vi nu engang køber.... Alt sker jo efter vores vilje... Dyret har intet at sige.
Man kan selvfølgelig komme til at lave noget forkert, men når man så får det at vide, må man så tage koncekvensen og gøre det rigtige for dyret.

God tommelfingerreel Carsten... Og ikke engang DET er nok nogen gange, hvis man skal have flere cichlider f.eks.
Men flot at Martin spørger først... Måske er nogle Platy løsningen. Der er endda ungefødende. Det er måske rigigt spændende for din søster at følge og så et 54 liters.

Mvh.
Helle

østergaard — 10. april 2007, 22:50

#33
Ja man skal kunne holde kældyr som voksne dyr og de skal kunne udfolde sig.
Husk lige det alle der bor inde midt i storbyen med en hund eller kat oppe på 4. sal.

Hilsen
Martin Østergaard

Bo Christensen — 10. april 2007, 22:55

#32: Hvis det er de små algerejer, du tænker på, så er 3 cm. lange individer ikke unger men udvoksede eller tæt på udvoksede rejer. De vokser derfor ikke længere i samme hast som unger. Derudover kan tommelfinger reglen om 1 cm. fisk pr. 1 liter vand (det er ikke en endegyldig regel, som kan bruges på alle fisk og alle størrelse akvarier) ikke helt bruges til rejer. Jeg kan ikke give nogen videnskabelig forklaring eller noget der minder om det, Men 30 voksne algerejer i et 30 liters akvarie vil med normale regelmæssige vandskift ikke give målbare udslag i nitrit. Jeg har i hvert fald ikke kunne måle det.
Små slørhaler er unger og derfor i voksealderen.

Tilbage til trådens oprindelige indhold 🙂
Det drejede sig vist om en lillesøster i konfirmationsalderen, som skulle have et akvarie på 20-30 liter. Jeg går ikke ud fra at det er et akvarie, som skal bruges til midlertidig opbevaring af fisk, inden de bliver flyttet til et større akvarie, men om et akvarie som skal stå og hygge på et værelse hos en uerfaren akvarist uden den helt store viden om akvarier.

Jeg vil gentage mit forslag fra tidligere med en flok Dværg tandkarper og et par Red Cherry rejer.
De kan begge holdes uden varmelegme og laver ikke voldsomt mange pøller, så akvariet vil ikke kræve den store vedligeholdelse.
Udover mindre vandskift 1 gang om ugen eller hver 14. dag og ganske lidt fordring kan akvariet blive tæt på selvkørende. Rejer og fisk vil leve af alger og snask/smådyr/bakterier, og når rejerne begynder at formere sig, vil fiskene også æde nogle af rejeungerne.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

stinnemus — 11. april 2007, 07:05

#36 føler mig lige pludselig "skyldig"... Jeg har selv to katte på 24 m2 og en indhegnet have på 6 m2 og så ud i snor, men jeg ser ikke mine katte klage...

nå, men jeg vil give #37 ret - guldfisk/slørhaler hører altså ikke til indendørs, men kommer meget bedre til sin ret i en havedam.

jonasl — 11. april 2007, 18:07

#38 Herude hvor jeg bor får alle katte da lov til at udenfor helt selv(kommer sikkert kun hjem når de vil spise), kan dine ikke finde hjem 😀?

Mvh.
jonasl

stinnemus — 11. april 2007, 22:01

#39 - der er en regel her der hedder at ALLE kæledyr skal være under FULD KONTROL hele tiden, hvilket betyder i snor eller indhegning (jeg har før måttet gå ind foran hunde ejerne ikke kunne finde ud af at holde i snor)
Desuden bor jeg lige overfor en legeplads og som du sikkert ved betyder det "dejlig stor kattebakke" ifølge katten og det er noget så ulækkert at se et barn komme gående med en kattelort den har gravet op fra sandkassen.

Derudover er mine katte ikke så vilde at de ville kunne finde sig i at gå ude uden menneskekontakt hele tiden. De er mere som hunde: kan sit, high five, læg dig, stop, stå, "giv lyd", spise edderkopper på komando (hvilketvar nødvendigt at lære dem, da jeg er bange for de dersens 8-benede uhyrer) og en masse andre små komandoer

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.