Apistogramma borellii på speed

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

visjac — 16. april 2007, 22:00

Hej
Jeg har lige anskaffet to par Apistogramma borellii de er super flotte.
Problemet er bare at den ene han jagter de andre fisk helt vildt, det har han gjort i tre dage nu, vi har haft dem i fire.
Den anden han er mere stille og rolig.
Er det normalt at han jagter alt andet sådan rundt?

De andre fisk:
8 Guppyer
10 Kile plet barber

108 liters akvarie

Assistenten — 16. april 2007, 22:06

Har du 2.2 A. borelli i et 108l akvarium?

Dingmeister — 16. april 2007, 22:14

Nu kan jeg jo ikke se dit akvarie, men se om du kan lave nogle "naturlige" opdelinger af akvariet, med planter eller sten. Hvis den ikke kan se dem lader den dem være. (måske)

Mvh.
Jacob

Assistenten — 16. april 2007, 22:16

2 Apistogramma arter bør/kan ikke gå sammen i et 108l akvarium og jeg håber så sandelig ikke din akvariehandler har sagt andet til dig.

jonasl — 16. april 2007, 22:18

#2 Det kan godt lade sig gøre at have 2 arter, men de skal være forskellige, dvs. ikke to hanner fra samme art, det er faktisk bedst at holde dem i 1.2, 1 han og 2 hunner.

Mvh.
jonasl

helene — 16. april 2007, 22:23

Hvor står det at det er et 108 l. akvarie, og hvor står der at der er to arter apistogramma'er (#2 og 4) ??
Hvis der er planter nok, eller masser af rødder, så mener jeg godt man kan have 2 par ap. borelli i omkring 100 liter, - det har jeg selv haft. Den dominerende han vil selvfølgelig være oppe og markere, men borelli gør efter min erfaring ikke andet end markere, der sker ingen skade på nogen ... og hunnerne vil også være lidt stride ved hinanden. Men det fungerer kun hvis der er rigtig mange muligheder for skjul og gemmesteder, - og det kniber det gerne med i nye akvarier. Det er ikke nok med to halve kokusnødder og en rod, der skal meget mere til ...

Mvh.
helene

Bruger #351400 — 16. april 2007, 22:26

#6
'Jeg har lige anskaffet to par Apistogramma borellii '
'108 liters akvarie'
fra #1, øverst og nederst


Hilsen
Anders

helene — 16. april 2007, 22:31

åh, ups ... tak, men to par apistogramma borelli er da ikke to forskellige arter :-) ....

Mvh.
helene

visjac — 16. april 2007, 22:41

Jo det er min fiskehandler der sagde at det var perfekt, ville egenlig kun ha haft et par men han rådede mig til to, så hvad gør jeg nu?
Så vidt jeg lige kan forstå på indlæg kommer der ikke noget godt ud af at ha 2 han og 2 hun i så lille et akvarie eller hva

visjac — 16. april 2007, 22:42

Akvariehandler

helene — 16. april 2007, 22:44

Du kan bede ham tage bare den ene han tilbage, (den der bliver jagtet, som sikkert er den 'svageste') det vil være ideelt at have en han og to hunner, - men altså, igen, jeg mener godt du kan have dem hvis bare du gør rigtig meget ud af planter og rødder ...
Apistogrammaer vil altid være lidt efter hinanden, og markere osv ...

Mvh.
helene

Dingmeister — 16. april 2007, 22:54

enig med helene - en trio vil være et meget bedre bud - hvis du er heldig vil hannen parer sig med begge hunner

Mvh.
Jacob

Luna — 16. april 2007, 23:03

Kan man have en trio Kakadu og et par sommerfuglecichlider i et 250 liters så?
Vedlægger lige et billede af mit akvarie. Det er nyplantet så det bliver jo nok tættere.

Undskyld hvis jeg spammer din tråd visjac. :-/

Mvh.
Helle

helene — 16. april 2007, 23:08

Akvariet er det som jeg mener med rimeligt godt beplantet, især når det som du skriver vokser lidt mere til.
Sommerfuglecichlider ville jeg ikke have sammen med andre, min erfaring med dem er at hannerne er altså nogle bestemte herrer ...

Mvh.
helene

Luna — 16. april 2007, 23:11

#14 Også når det er en anden art?

Mvh.
Helle

Boeboe — 16. april 2007, 23:51

Lær noget mere om fiskene, før i køber dem...
Borelli er monogam, og derfor kun en hun, det er også opfyldt, da det drejer sig om to par.
Hvert par skal have noget der ligner 50 * 50 cm areal i bunden, altså er et 108 liters for lidt til 2 par.
Ville nok kunne gå i et 200 liters, men bedst i et 250 liters.
Stort set alle andre arter er polygame, altså en han til flere hunner, der skal man regne med mindst 30 * 30 centimeter til hver hun, det kan altså lige lade sig gøre at have en trio i et 63 liters.
Tror at det kan lade sig gøre med en trio i et 112 liters, og samtidigt et par sommerfuglecichlider, jeg ville ihvertfald ikke betænke mig på at prøve det.
Sommerfuglecichliderne er lidt mere pelagiske, altså svømmer lidt mere over det hele, og ikke så meget ved bunden som apistoerne. De bruger dog ikke det øverste vandlag ret meget, derfor går det godt med tetraer sammen med, bare der ikke er alt for mange. Det samme gælder med apistoerne / tetraer.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Luna — 17. april 2007, 00:00

#16 Synes jeg osse jeg gør, men det kan være lidt svært en gang imellem, hvis man gerne vil have to forskellige arter i samme akvarie.
Så er det alligevel rart at høre, om andre har nogle erfaringer.

Mvh.
Helle

helene — 17. april 2007, 00:32

Selv om borellien er monogam, så kan det stadig være en fordel at have 1 han og 2 hunner, - og hvis der er problemer med 2 hanner sammen, så er det vel ikke nogen god ide at beholde begge, og så er der flere muligheder for et harmonisk par. Jeg har haft borellier i flere år, og det kan være det står i bøgerne, det med 50x50 men det er min erfaring at borellier ikke har brug for så meget 'territorie' som mange andre dværgcichlider, så det synes jeg nu ikke lyder rigtigt. Jeg har haft et ynglende par i 45 liter, og sidenhen flyttet rundt med ca 40 små borellier indtil de endelig blev store, så har prøvet lidt forskellige kombinationer ...

Mvh.
helene

helene — 17. april 2007, 00:49

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=145

:-) her står nu altså at flere hunner til en han er en god ide - .... og at borellien ikke er monogam, men haremsdannende, hvad det så end lige betyder, men det lyder som noget med flere damer :-) ... så nu har jeg læst lidt ;-)

Mvh.
helene

axis_mundi — 17. april 2007, 08:17

#13 Hej Helle Jo det kan du roligt gå i gang med, dit akvarium har en fin størrelse, og så længe du har 2 par sommerfugle cichlider, så vil de have vældigt travlt med at holde øje med hinanden, og formere sig. Og apistogrammaerne har jo deres at holde styr på. Dit akvarium er for øvrigt hamrende flot, og næsten optimalt til begge fisk. Hvis jeg skulle komme med et forslag, så skal du hænge en rod mere op, som den du har ovre til højre, det vil de elske. Jeg er helt overbevist om at det vil gå godt, ud fra egne erfaringer med begge arter.

Med venlig hilsen
axis_mundi

Luna — 17. april 2007, 08:31

#20 Takker for svaret og rosen. :-)

Har selv tænkt på en Red moor rod i den anden side. Men har ikke fundet den rette endnu. ;-)
Hmm... Det er næsten svært at blive færdigt med sådan et akvarie. Der er hele tiden noget nyt man kan tilføre.

Mvh.
Helle

Boeboe — 18. april 2007, 00:16

Jeg er nu stadig overbevist om, at Borellien er monogam.
Men både Helene og Helle har ret i, at lige den art ikke har behov for så stort et territorie, som mange andre, da den er forholdsvis "fredelig".
Vil også lige rose dit akvarie, der er en god opdeling, med naturlige grænser, og det øger også muligheden for en trio af Cacatuoides. Har selv et akvarie, hvor der for øjeblikket går en ekstra han, men det går ikke, den ene er skræmt, så han bliver flyttet, imorgen. Han har gået der en uges tid, for at se, om han faldt til. Min første han blev slået ihjel af hans kone, så jeg købte en ny, inden jeg opdagede, (kunne ikke huske) at jeg havde to hanner gående i et andet akvarium.
Så jeg har en han for meget i øjeblikket, men hvis hun nu slår ham ihjel igen, så er der da en mere at tage af.
Jeg har ændret det akvarie, hvor drabet fandt sted, så der er flere planter og rødder, og dermed flere skjulesteder, håber det går så.
Mine Viejitaer har lige haft æg for første gang, men jeg tror, at det hele er gået til, hunnen er ihvertfald ude igen, og der er ikke unger at se nogen steder. Der går nok også lidt fro mange coryer sammen med dem, i øjeblikket, skal nok ned på 5 stk. istedetfor 10.
Og igen, lidt fler skjulesteder, men alle mine akvarier er nyanlagte, så det tager tid altsammen.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Boeboe — 18. april 2007, 00:23

Var lige ude og "LÆSE" på Borellien, det er ikke den jeg har set så meget om, da jeg ikke selv har arten, og Helene og Helle har ret, den kan være polygam, men også monogam, afhængig af hvilke andre fisk, der er i akvariet.
Så, jeg har da også lige lært noget, *gg

Her lige en klippe klistre af, hvad jeg fandt:
Borelli?s Dwarf Cichlid is a typical Apistogramma with its family life. Polygamous males have large territories under which several females claim their smaller sub territories. Females look after their fry as long as six weeks whereas males patrol around their territories to chase away potential rivals or fry predators. The intensity of child-care increases significantly if there is a serious enemy such as a dwarf Crenicichla sp. in the aquarium. Females protect their fry courageously even against substantially larger fish. But if it realizes that the intruder is too large to cope with, it gives its fry a specific signal in body language upon which all the fry sink onto the sand and remain motionless. This general outlines of the roles may change depending on the characters of individuals and environmental factors. For example some males tend to be monogamous fathers and care directly for their fry. Monogamy may become a standard if there are serious fry predators around and both parents are forced to combine their protective actions.


Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

helene — 18. april 2007, 00:36

:-) Jo, det er klart nok, hannen danner par med den udkårne hun, og passer også ungerne sådan i ny og næ ... afhængig af hvor mange væmmelige grimme guppyer der er i akvariet ... men parforholdet holder ikke længere end til ungerne er væk, så kan han sagtens tage sig en ny kone, og eller have børn med flere koner :-)

Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.