Ancistrus unger på vej?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mx-77 — 22. april 2007, 21:07

For snart to måneder siden købte vi et voksent par albino ancistrus, som tidligere havde ynglet. De blev sat i et særligt akvarium med formål at skulle yngle, men der skete ikke så meget. Vi forsøgte med daglige vandskift og temperatur ændringer men lige meget hjalp det. De havde overhovedet ingen interesse for hinanden. Så forleden aften skete uheldet! Vores 45L multi akvarium var pludselig utæt og begyndte at dryppe. Vi var nødt til handle hurtigt og flytte multierne over til mallerne så akvariet kunne lappes. Sammen med multierne kom lidt kalk-sten og siv-planter. Ikke optimalt, men for den uges tid det tager for siliconen at tørre skulle det jo nok kunne gå. De har nu gået sammen i 2 dage og her til aften skete det så, at malle-mor blev jaget ind i hulen og blev der inde i 30 min med malle-fars velsignelse. Jeg er 99% procent på at der er æg der inde i hulen!
Pudsigt at der skulle noget "forkert" til at sætte mallerne igang med at yngle...

Med venlig hilsen
Christian



Bruger #783265 — 23. april 2007, 07:27

Jeg ved ikke om det også gælder Ancistrus, men nogle af mine Corydoras smider æg over det hele, hvis de har været ude i en uvant/stressende situation - som f.eks. at blive flyttet fra et akvarium til et andet..

Mvh.
Lars

Luna — 23. april 2007, 12:40

Tillykke... Det har du nok.
Så får vi måske snart et billede at se af de så. :-)

Mvh.
Helle

mx-77 — 23. april 2007, 13:14

#2 ja, tænker at du har helt ret. Ændringen i indretningen og måske også vandværdierne med de tilførte kalk-sten og planter kan sagtens have stresset dem lidt og sat dem igang.
#3 Tak - ligeså snart de kommer ud af hulen vil de blive fotograferet og jeg uploader det selvfølgelig på AS...

her er lige et billede mere af mallemor.

Med venlig hilsen
Christian



Luna — 23. april 2007, 13:20

Hun er fin... Det bliver spændende at følge. :-)
Skal også selv ud og have et par Ancistrus. Så kan jeg måske en dag være med. ;-)

Mvh.
Helle

mx-77 — 23. april 2007, 13:33

#5
Tak, jeg synes at det er sjove fisk og de er virkelig fredelige overfor andre. Du er velkommen til at få et par unger, hvis de bliver til noget...Men egentlig kan jeg bedre lide den rigtige ancistrus end albino-udgaven.

Med venlig hilsen
Christian

mx-77 — 23. april 2007, 13:35

#5 de vil jo passe godt ind i dit akvarie nummer 2

Med venlig hilsen
Christian

Luna — 23. april 2007, 13:41

#6 Mage tak for det gode tilbud. Men skal have nogen hurtigt. Mine akvarieplanter er begyndt at få brunalger. Så jeg kan desværre ikke vente så længe. :-)

Mvh.
Helle

mx-77 — 23. april 2007, 13:49

Ja så er det bare med at få nogle hurtigt, inden algerne tager overhånd...

Med venlig hilsen
Christian

Luna — 23. april 2007, 13:51

Ja desværre... Ville da godt lige have oset et godt stykke tid for at få de rigtige.
Men måske jeg er heldig alligevel. :-)

Mvh.
Helle

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.