Slørhale - chance for at komme sig?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Anne — 19. maj 2007, 18:24

hej allesammen. jeg vil høre om nogen har erfaring med at have en slørhale som opfører sig mærkeligt - skiftevis flyder i overfladen eller synker til bunds og har sænket rygfinnen. jeg har to mere og ind i mellem har den syge slørhale det fint, og jeg kan ikke nænne og slå den ihjel HVIS NU den kan komme sig? jeg har søgt og søgt herinde og fundet blandt andet følgende :

Slørhaler er ikke specielt sarte og modtagelige for sygdomme, og de har IKKE defekter.
Sådan holder man slørhaler og får det bedste ud af dem:
Vand, ikke over 20 gr. vandet kan tappes direkte fra hanen, hvis du filtrerer over aktivt kul. Slørhaler spiser/sviner meget og man bør skifte 20 % af vandet hver uge. Desuden bør der køre et effektivt filter med perlonvat. Så meget om vand.
Akvariet, så stort som muligt - ikke under 100 l. hvis du holder 4 fisk.
Problemet med at de synker til bunds kunne tyde på spiseforstyrrelser, pga af for meget foder. Fodrer du med det samme foder altid? skift mellem 3-4 forskellige, og så lidt men tit.
Dette er de vigtigste regler vdr. slørhaler og deres pasning - god fornøjelse.

- jeg opfylder det hele for den syge fisk og giver den myggelarver ind i mellem, overfodrer ikke og ved ikke hvad jeg ellers kan gøre.. er der nogen der har nogen forslag?

mange hilsner fra Anne

jonasl — 19. maj 2007, 18:37

1 slørhale skal min. have over 300l for sig selv, da de bliver kæmpe store, hvor stort er det akvarie de går i nu?

Mvh.
jonasl

Anne — 19. maj 2007, 18:56

tak for dit svar!

det er 60 l. ! de er jo meget små nu.. nu er det første gang jeg køber fisk og jeg er godt nok ærgelig over hvis det er pga for lidt plads for jeg fik netop at vide ved forhandleren at det var rigelig plads 60 l. til 3 fisk. - så det gik jeg ud fra var i orden. de to andre er der slet ikke noget med..de trives godt ser det ud til.

ikke andre bud på hvad det kan være?

jf1995 — 19. maj 2007, 20:00

jeg havde en panser malle der gør lige som du beskriver din Slørhale den døde, kort tid efter kom der Fiskedræber så jeg tror at det var det den døde af. der var ingen tegn som hvide prikker eller noget men parasitterne kan jo godt side inde i fisen!

Med venlig hilsen
jf1995

Cirkeline — 19. maj 2007, 21:13

Er det nogetr de gør hele tiden? Min slørhale har det os med "flyde ovenpå" især efter fodring.. Jeg tror det er fordi den sluger for meget luft, når den søger efter føde i overfladen.. Efter noget tid svømmer den normalt igen... Min slørhale har det osse med at ligge på bunden og sove (til langt op af eftermiddagen 🙂 )
Prøv at se om det ikke gør over, ellers kan det måske være problemer med svømmeblæren..
Har selv måtte aflive en slørhale, fordi den bar "væltede" rundt i akvariet, og ikke kunne styre sine bevægelser..

De bedste hilsner
Line

Cirkeline — 19. maj 2007, 21:30

Sidder lige og læser dit indlæg igen..
Når den ligger på bunden, har du så prøvet at prikke til den? For at se om den kan svømme normalt?
Og er der noget "system" i hvornår den gør hva?
Jeg observede min meget i starten, fordi jeg lige som dig var bekymret.. Men efter noget tid fandt jeg ud af at flyde problemerne kom efter fodring, og om natten ligger den på bunden, indtil lyset tændes, også svømmer den normalt..
Jeg er osse begyndt at fodre min slørhale med sticks, som den får lige før jeg fodrer de andre fisk, med alm flagefoder.. Og jeg har ikke observeret flyde problemer siden..

De bedste hilsner
Line

Anne — 19. maj 2007, 22:04

hej line tak for dit svar. jeg holder meget øje med min slørhale og jeg kan ikke sige at der er noget bestemt mønster i dens adfærd andet end at den skiftevis flyder i overfladen og falder til bunds og ligger helt stille. når de andre to fisk prikker til den svømmer den og så ser den næsten helt normal ud. mht min slørhales spisevaner spiser den normalt og jeg sørger for at bløde den mad op der kan flyde så det falder til bunds så den ikke får luft med ind når den spiser. hvad er det at sticks er? er det en betegnelse for det foder som ikke er flager eller noget specielt for slørhaler? jeg spørger lige lidt dumt, men aldrig haft slørhaler eller fisk i det hele taget før.
historien med min slørhale er noget længere end min første og her kommer den: min kæreste og jeg var først ude og købe akvarie til henholdsvis 2 skalarer, blødende hjerter, gubbier, rejer og et par frøer - og så mine to slørhaler til at starte med. det var en helt fin blanding af fisk ifølge forhandleren. vi kom glad hjem med vores "fiskeblanding". min slørhale som er syg nu blev bidt af de blødende hjerter i halen og vi tog tilbage til forhandleren. vi blev ekspideret af en ny denne gang som sagde at de blødende hjerter ellers var en fredelig fisk men at slørhalen havde det med at blive mobbet af de andre fisk, men der var ikke nogen grund til bekymring. vi tog hejm og læste på nettet at slørhaler skal holdes for sig selv, i køligere vand og er en fisk som nemt kan blive prikket til af de andre. vi observerede at skalarerne var efter slørhalerne og den slørhale der nu er syg var blevet bidt en del i halen -men den var stadig frisk så vi tog straks ud - idag - og købte et nyt akvarie til mine to slørhaler, en slørhale mere for at den friske slørhale (som er super frisk og nærgående..) ikke kun har fokus på den syge som ikke har brug for mere stress. ...nej men det hele startede med at vi ville give fiskene gode forhold og så var det en forkert blanding, jeg skifter så over til at få mit eget akvarie med de 3 slørhaler der nu er i - og spørgsmålet er om jeg skal satse på at den lille syge kan blive god igen eller jeg (min kæreste!) skal aflive den.. hvad synes i? /du, line? slørhaler/alle fisk kan heller ikke lide at blive flyttet rundt med vel? nu ligger den oppe i overfladen med en lang strimmel afføring..men nu blev den lige prikket til og den svømmer lige så fint.... åha! jeg har ikke forstand på det...........................................

?

Anne — 19. maj 2007, 22:04

nøj det blev langt...

Cirkeline — 19. maj 2007, 22:34

Ja det var godt nok langt! 🙂
Lad mig prøv at starte fra en ende af..
Sticks kan man få til forskellige fisk, mine er til havedams fisk.. Uploader lige et billede af dem, da jeg har lidt svært ved at forklare hva det er..
Alle fisk bliver stresset af at blive flyttet rundt..
Hvornår begyndte den at blive syg? Efter i havde flyttet den over i det andet akvarie? Hvis det er efter i har flyttet den, så prøv lige at give den nogen dage til at komme sig..
Nogen slørhaler er osse blevet fremavlet så meget, at de har en mærkelig krop, og nogle har svært ved at svømme i det hele taget..
Det med at den har en lang strimmel afføring skal du ikke tage så tungt.. Du vil blive overrasket over hvor lang sådan en lort kan blive.. 🙂

En hel anden ting er, hvor stort er det akvarie i har scalare i? De kræver nemlig osse meget plads min. 200l.. Og de blødende hjerter er en stime fisk dvs min. 10stk.

Jeg kan forstå at du rigtig gerne vil give dine fisk gode forhold, så lad mig give dig et godt råd! Stol ALDRIG på forhandleren, læs altid om de fisk du vil ha inden du køber dem.. Det var den fejl jeg gjorde da jeg købte min første fisk, som var en slørhale, og nu er jeg ked af at jeg ikke kan give den, de helt perfekte forhold..

Puh ha håber jeg fik det meste med! 🙂

De bedste hilsner
Line



Anne — 19. maj 2007, 22:48

tak for dit rigtig gode svar! den begyndte at blive syg efter at den var blevet bidt i halen i det første akvarie, men det er blevet en del værre med den efter flytningen til nr 2 akvarie. den har hele tiden haft en meget klumpe-dumpeagtig facon at svømme på og været lidt tung i det..men den var meget mere glad i dens bevægelser lige da vi fik den. jeg håber at den kan blive frisk igen..har helt dårlig samvittighed over at den er blevet syg ..og vi vil følge dit gode råd med aldrig at stole på forhandlerne i fiskebutikkerne igen! vores 1. akvarie er omk 100 l. ..........så der skal vi i hvert fald ikke udvide vore antal fisk kan jeg forstå! de to skalarer vi har nu er meget små..men hvis de bliver større må vi nok hellere anskaffe os et nr 3 akvarie..vi åbner snart en hel butik her pga en rigtig dårlig start med køb af fisk - slet ikke planen med mere end 1 akvarie! ..............🙂............. mange hilsner fra anne
men jeg prøver give den en dag eller to - skal jeg ikke det?

Cirkeline — 19. maj 2007, 22:50

Hov jeg har da osse helt glemt at byde dig, hjertelig velkommen her på akvariesiden! 🙂
Det er en rigtig god side, hvor man kan lærer rigtig meget om fisk.. Jeg har selv været herinde flere gange dagligt siden jeg fik mit første akvarie for lidt over et år siden..
Især artsbeskrivelserne er gode, for der kan man se hvad de forskellige fisk har af behov.. Og hvis du har en mobil med wap, kan du osse få akvarie på mobilen! Skide smart når man står ude hos forhandleren, og ser en fisk man bare må ha! Så kan man lige tjekke facts, så forhandleren ikke bilder en, en hel masse sig ind.. Bare et godt tip.. 🙂

De bedste hilsner
Line

Anne — 19. maj 2007, 22:54

tak for tippet også 🙂 jeg synes også at det virker som en rigtig god side! vil jeg klart benytte mig af 🙂

Cirkeline — 19. maj 2007, 23:04

He he det med kun at ha et enkelt akvarie holder (næsten) aldrig! 😀 Det griber om sig..
Jeg skulle os kun ha et enkelt akvarie, og nu har jeg 3 + et lille yngle akvarie når der kommer yngel! 🙂

Der er lige en ting jeg havde overset! Hvis i lige har startet nr 2 akvarie op idag, skal du være særlig opmærksom på det! Normalt siger man at et akvarie skal stå og modne i min. 14 dage før der kommer fisk i.. Og der skal kun få fisk i af gangen.. For ellers bliver filteret overbelastet, også får du nitrit problemer, som i sidste ende kan slå dine fisk ihjel..
Så hvis i har startet det op idag, ville jeg skifte lidt vand hver dag den næste uges tid.. Og samtidigt kan du se om det ikke hjælper på din syge slørhale..

Jeg tror at jeg ville gi slørhalen en lille uges tid, men det kommer jo os an på hvor slemt det er med dens svømme problemer.. Det er jo lidt svært at bedømme når man ikke kan se den..
Den slørhale jeg aflivede havde det absolut ikke godt! Den var os meget kluntet i det, og svømmede ikke lige så godt som en strømlignet fisk, men pludselig snurrede den rundt om sig selv, og kunne på ingen måde svømme lige.. Så den valgte jeg at aflive med det samme..

De bedste hilsner
Line

Cirkeline — 19. maj 2007, 23:10

Hov i #11 skulle der stå, "så kan du få akvariesiden på mobilen" og ikke akvarie på mobilen! Hold kæft noget sludder.. 😀

De bedste hilsner
Line

Anne — 19. maj 2007, 23:21

jeg håber ikke vi skal op på 3 for vi bor i en lille 2 værelses lejlighed 🙂... mht vandet i akvariet tog vi noget fra det andet vi har over i det nye i dag..halvt af det vandt og halvt nyt. den nye fisk lod vi ligge i posen noget tid i vandoverfladen for at den kunne vænne sig til temperaturen.. de to andre kom vi i direkte fra det andet vand. kan være at den svage slørhale ikke har haft godt af det..men vidste ikke hvad vi ellers skulle gøre. jeg prøver at skifte vand ofte de næste dage som du foreslår og hvis det ser endnu værre ud med den i morgen så må vi hellere aflive den for så er det vist kun for min dårlige samvittighed samt spinkle håb at vi holder den i live og det er jo egoistisk...men ser lige tiden lidt an. nu svømmer den lidt rundt midt i akvariet som er et godt tegn. jeg melder lige tilbage herinde om hvad der sker med den, om den får det bedre. men jeg vil skifte vandet og holde øje med den..vist ikke meget andet jeg kan gøre................... læst et sted på nettet at halen gror ud igen.. håber at det går hurtigt..for det er vist også en hæmmesten for den at den er så laset som den er nu 🙁
men tak fordi du er så sød at hjælpe mig i min fiske-forvirring 🙂 mange hilsner fra anne

stinnemus — 19. maj 2007, 23:25

#15 hehe - du skal ikke være sikker på at du når at stoppe ved 3 akvarier 😉 Det smitter nemlig - når man nu skal bruge mere plads til de små fisk 😉

Stort velkommen herfra
mvh
Stinnemus - med 4 akvarier på 24 m2

Cirkeline — 19. maj 2007, 23:26

He he bor selv i 2 vær.! 😀
Jo halen skal nok gro sammen igen.. Har selv haft nogen dårlige beboere sammen med min slørhale, og efter de blev flyttet, groede det forholdsvis hurtigt sammen igen..

Jamen det var da så lidt! Har selv stået i en total fiske-forvirring.. Men prøv at slå koldt vand i blodet, og se tiden lidt an..

De bedste hilsner
Line

Anne — 19. maj 2007, 23:41

tak for velkommenhilsner og den gode tro på at jeg stopper ved de 2 akvarier hæhæ..

håber at halen gror rigtig hurtigt sammen! (var min kæreste der ville have fisk. troede slet ikke jeg kunne blive glad for sådan nogle..for dem kan man jo ik tage op og ae..men jeg er blevet rigtig glad for de små søde slørhaler.

jeg ser tiden an 🙂

Cirkeline — 19. maj 2007, 23:49

Ja man kan hurtigt forelske sig i dem! Hjemme hos mig var det min kæreste der synes at jeg var lidt tosset, da jeg sagde at jeg ville ha fisk.. Men nu er han os blevet forelsket i dem! 🙂

Og hvis du har tålmodighed kan du godt gøre fiskene så tamme at du ka ae dem lidt... 🙂

De bedste hilsner
Line

Bruger #381101 — 19. maj 2007, 23:53

Først til den gode nyhed: Velkommen.

Derefter til den dårlige: Jeg ville nok anbefale dig at skille dig af med de slørhaler. Hvis du syntes du har problemer med dem nu, så er det ingenting i forhold til hvad du vil få senere. Fiskene bliver alt for store til det akvarium og hvis de bliver ved med at gå i det akvarium, så vil de sygne hen og dø langsomt.

Hilsen
Carsten From

Anne — 19. maj 2007, 23:57

jeg er altså så tosset at jeg har navngivet dem roberta (den syge), robert og vinnie(den nye) hehe.. det synes min kæreste er RIGTIG tosset! :-)

Anne — 20. maj 2007, 00:02

hej carsten. tak fordi at du skriver.
så du mener at de skal over i et andet akvarie? de to af er raske og glade. vokser slørhaler meget hurtigt da siden at du synes jeg skal skille mig af med dem?

Bruger #381101 — 20. maj 2007, 00:04

De vokser rigtigt stærkt. Men selv det andet akvarium er for lille til dem da de kan blive omkring 40 cm. De skal helst ha' et akvarium på minimum 325 liter.

Hilsen
Carsten From

Anne — 20. maj 2007, 00:09

de er meget små nu. jeg ved ikke om jeg vil skille mig af med dem, men nu får jeg det da rigtig skidt med det du skriver. hvis jeg giver dem de optimale forhold ligenu men holder mig til min 60 l. akvarium og køber et større når de bliver større tror du så stadig at de vil lide som du beskriver?

Bruger #381101 — 20. maj 2007, 00:13

Problemet er, at de ikke vil blive meget større i akvariet da de vil blive holdt nede i vækst. Og det er der problemerne starter. For fiskenes øjne og indre organer vokser gennem hele fiskens liv men hvis kroppen så ikke følger med, så er det de sygner hen og dør langsomt. Her er et link til en artikel jeg har skrevet i samarbejde med en marinebiolog og det er også mine billeder.
http://www.zoozity.dk/Fisk/Fup%20eller%20fakta%20om%20fisk.aspx

Hilsen
Carsten From

Anne — 20. maj 2007, 00:14

jeg kan se på din profil at du har utrolig meget erfaring og nu vi alligevel er igang - du har ikke et opmuntrende råd til hvad jeg kan gøre hvis jeg beholder mine 3 slørhaler? det er kun at anskaffe et større akvarium?

Anne — 20. maj 2007, 00:15

tak for dit svar. jeg kigger lige på siden.
mange hilsner fra anne

Bruger #381101 — 20. maj 2007, 00:16

Jep, et større akvarium er desværre det eneste man kan gøre for fiskene hvis man vil beholde dem. Mange slørhaler bliver max 2 år fordi de har gået i for små akvarier. Og en slørhaler der har de rigtige forhold, kan blive op til 30 år gammel. Bare for sådan lige at sætte det lidt i perspektiv.

Hilsen
Carsten From

Anne — 20. maj 2007, 00:22

ok...ja så kan jeg godt se at jeg ikke lige giver mine slørhaler den bedste behandling som jeg ellers troede.. ok et sidste spørgsmål - hvor meget plads synes du minimum jeg skal have til mine 2 eller 3 slørhaler? den mindste plads for at de kan få det godt?
din side ser i øvrigt god ud! den vil jeg kigge nærmere på!

Anne — 20. maj 2007, 00:24

nåh det har du svaret på har jeg lige opdaget!

Anne — 20. maj 2007, 00:24

søreme et stort akvarium!

Bruger #381101 — 20. maj 2007, 00:24

Jeg vil stadig sige omkring 325 liter til dem.

Og det er ikke min side. Det er en forretning jeg har arbejdet i indtil for 6 måneder siden.

Hilsen
Carsten From

Anne — 20. maj 2007, 00:27

ok. tak for hjælpen

mange hilsner fra anne

Bruger #381101 — 20. maj 2007, 00:29

Det var da så lidt. 🙂

Hilsen
Carsten From

Cirkeline — 20. maj 2007, 00:31

Carsten, du har endnu engang prikket til min dårlige samvittighed!
Så jeg har lige et spørgsmål..
Jeg har 429l der står og venter på fisk.. Hvis jeg putter min slørhale derover i, hvad kan så gå sammen med den? Min slørhale er vant til at gå ved ca 24 grader, (ved godt den burde være lavere) og tænkte på om der sker noget ved at lade den blive ved den temp., også putte nogen maller i?

De bedste hilsner
Line

Bruger #381101 — 20. maj 2007, 00:34

Jeg ville kun sætte andre koldtvandsfisk sammen med den. Slørhaler har slet ikke godt af at gå på 24 grader da deres fordøjelse kører for hurtigt til dem. Jo højere temperaturen er, jo mere energi skal de bruge for at holde sig i live men de får så ikke nok energi til også at vokse ordenligt.

Hilsen
Carsten From

Cirkeline — 20. maj 2007, 00:39

Ok har nemlig svært ved at holde temp nede i det akvarie den er i nu.. Kører uden varmelegme.. Og amerturet står på klem så varmen kan komme ud..
Nå jamen så er min bedste muglighed at jeg snart finder en anden bolig til mig selv og mine fisk, så jeg får plads til et stort akvarie mere.. 🙂

Tak for svaret..

De bedste hilsner
Line

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.