Bali hajer i 112 l akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

minimalmartin — 14. juni 2007, 18:11

Jeg har 5 bali hajer i mit 112 liter akvarie. Har læst lidt om at akvariet er for lille til den slags fisk, men de trives fint og gemmer sig ikke. Kan nogen fortælle mig hvor hurtigt de vokser og om de kan finde på at yngle? Lige nu er de ca 7 cm og trives fint med alle de andre fisk.

Med venlig hilsen
Martin

cyppen — 14. juni 2007, 18:18

Tsk tsk 🙁
Få dem dog ud 🙁
Tror ikke du får dem til at yngle i 112 ltr 🙁

Venligst
Cyprinus

12walle — 14. juni 2007, 18:18

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=19 112L er alt for lille...

Venligst
Claus Pedersen

minimalmartin — 14. juni 2007, 18:25

Jamen de stor trives så hvorfor skulle jeg skille mig af med dem? Når de en dag bliver større er det klart at der ikke er plads, men lige nu har de godt.

Med venlig hilsen
MinimalMartin

cyppen — 14. juni 2007, 18:34

Hvordan kan Du se om fisken stor trovis?

Venligst
Cyprinus

minimalmartin — 14. juni 2007, 18:36

Nu er jeg helt ny i det med at holde akvarie, så kan jo ikke være sikker, det er derfor jeg er her og spørger folk med mere erfaring. Jeg tror da de trives fint, for de er hverken sky eller gemmer sig. De har masser af energi og er helt vildt livlige.

Med venlig hilsen
MinimalMartin

jonasl — 14. juni 2007, 18:47

#6 Hvor store er de? og hvor lang tid har du haft dem?

Mvh.
jonasl

minimalmartin — 14. juni 2007, 18:50

De er ca 6-7 cm, har haft dem i 3 uger.

Med venlig hilsen
MinimalMartin

jonasl — 14. juni 2007, 18:52

#8 Okay, men de vokser rimelig hurtigt, og kræver meget svømmeplads, så lige nu er dit akvarie faktisk for småt, men du kan nok med lidt snilde holde dem 1 eller 2 måneder mere.

Mvh.
jonasl

minimalmartin — 14. juni 2007, 18:57

Ok, tak for det! Blir da ked af at skille mig af med dem, synes de er ret fantastisk. Ham i fiske butikken sagde at det var helt fint med et 112 L akvarie, men han er vel også bare sælger og gør alt for at få penge i kassen...... Ville da have været rart med den her information da jeg købte fiskene.

Med venlig hilsen
MinimalMartin

Bruger #351400 — 14. juni 2007, 18:58

Ja, sådan er det desværre ofte.
En god idé er at søge info om fisken før den kommer med hjem, men ved godt den lokker i butikken...


Hilsen
Anders

minimalmartin — 14. juni 2007, 19:03

Ja det har du ret i. Det har jeg også lært nu. Troede bare jeg kunne stole på fiskemanden...... men man bliver jo klogere som dagene går.

Med venlig hilsen
MinimalMartin

cyppen — 14. juni 2007, 19:04

Ja ærgeligt at folk ikke laver skilte i butikkerne af en eller anden slags...
Har smidt nogle primitive nogle sammen hurtigt som de kunne bruge

Venligst
Cyprinus



Josefine — 14. juni 2007, 22:26

#2
Tal dog ordentlig. Han spørger jo bare.

1# jeg synes at du entet skal lade dem gå der til de ikke har det godt mere. Lige nu lyder det som om de trives. Men ligeså snart de bliver over 10cm ville jeg finde et andet sted til dem.
Nyd det indtil da.
Jeg har da også to small scalare som lige nu går i 1 38 liters. De er begge 2cm lange, og 2 cm høje. De trives helt fint og har allerede ynglet 2 gange.
Jeg har altså en teori om at så længe fisken spiser, yngler og svømmer normalt. Er der ingen grund til at hidse sig op.

Hvis din balihaj ikke er større en 6cm lang, er der da ingen grund til at stresse dem at aflevere dem tilbage!
Men det må du selv om. 🙂 Hver har sin mening. og i sidste ende vælger du nok det du synes er bedst. ;D

Venlig Hilsen
Josefine

Bruger #381101 — 14. juni 2007, 22:33

#14 Der tager du helt fejl. Fordi en fisk stadig lever, er ikke ensbetydende med at de har det godt. Der er trods alt også noget der hedder Dyreværnsloven. Og i den står der, at dyrenes forhold skal være iorden, blandt andet deres fysiologiske forhold. En fisk der ikke vokser som den skal, har ikke deres fysiologiske forhold iorden. Fiskenes øjne og indre organer bliver ved med at vokse, men deres krop gør ikke. Og det dør de af med tiden.

Hilsen
Carsten From

kjaer — 14. juni 2007, 22:34

#14 Der findes ikke small scalarer;)

Mvh.
Kjær

Bruger #381101 — 14. juni 2007, 22:37

#14 Her er et link til en artikel jeg skrev i samarbejde med en marinebiolog og jeg har også taget billederne til den. Prøv at se på fiskenes øjne på billederne og sammenlign dem.
http://www.zoozity.dk/Fisk/Fup%20eller%20fakta%20om%20fisk.aspx

Hilsen
Carsten From

kjaer — 14. juni 2007, 22:43

#17 Men enlig får alle fisk vel en lidt anderledes form i akvarier end i naturen pga at de får så meget og kraftig mad under akvarieforhold (ikke sagt at det er plagsomt får dem som når de går i med for lidt plads). Fisk bliver jo også voksne meget hurtigere under akvarieforhold i naturen... ikke sandt?

Mvh.
Kjær

Bruger #381101 — 14. juni 2007, 22:48

#18 De fleste fisk ser ikke anderledes ud i akvarier end de ville gøre i naturen. Dog kan fisk i akvarier godt være for fede på grund af for meget og/eller forkert foder.

Hilsen
Carsten From

PernilleP — 14. juni 2007, 22:53

Kan scalarer yngle når de er så små? :-S Tror det ikke.

#1 Hvis du alligevel vil af med dem når de bliver for store - hvorfor spørger du så om du kan få dem til at yngle?? Så står du jo bare med en del og skal afsætte..


Mvh.
Pernille

kjaer — 14. juni 2007, 22:55

#19 Der var bare en erfaren svensk akvarist (Kjell Forhmann)
som skrev det så jeg gik ud fra det var rigtigt;)
Mvh.
Kjær

Martin — 14. juni 2007, 22:56

#14 øh.. 2 cm scalare der yngler ? Det gad jeg godt se!

kjaer — 14. juni 2007, 23:00

#22 Ja, det lyder skummelt;)

Mvh.
Kjær

cyppen — 15. juni 2007, 02:45

#22 2 cm scalare der yngler 😀 FNis 😀
Dem vil jeg godt se... Er ynglen så ½ mm 😀

Venligst
Cyprinus

jbpanaque — 15. juni 2007, 02:50

#13
jeg køber straks alle dine golden nuggets, hvis de er mellem 25-30cm!!!!!!!!!!!!!!!!!!
2 for en plovmand er sku ok hvis de er i den størrelse.

Lige til den så tror jeg ikke på at nogen af de nuggets der sælges i dk når at blive så store, hvis ja vil jeg meget gerne se et billed af dem her på as. Jeg har set nogle knap 20cm , men de var såden da de blev fanget.

#19
jo de fleste fisk ser anderledes ud i naturen. Andet foder, anden foder rytme og andre naturlige påvirkninger, gør at de ser anderledes ud. hvorfor tror du at cichlide folket er så fanatisk med vf og gør en dyd ud af at oplyse f1 yngel. de er vel fordi at opdrættede fisk der har levet hele deres liv i baljen på komoden bliver noget mudret , deform og adfærdsforstyret skidtfisk. de fleste vf maller jeg får hjem har splittede og hakkede ryg finner (de sendes enkelvis)
efter en måneds tid er de hele og fine. ser du billeder fra biotoperne har de alle "grimme" rygfinner. Jeg er tit blevet spurgt om ikke de finner skulle behandles da det jo er finneråd, men de er det jo ikke.

som side bemærkning om øjen så kendetegnes en sund og rask panaque på de meget udstående øjne, er de indsunkne er fisken i dårligt stand

Mvh.
jbpanaque

cyppen — 15. juni 2007, 02:56

#25

Det er ikke str i akvariet de går i men Max str 😀
Hehe 😀
Dem der er prissat er 6-8 cm 🙂

Venligst
Cyprinus

jbpanaque — 15. juni 2007, 07:40

#26
også kun en dårlig joke, men nogle steder står der på foretningens hjemmeside l27 25cm, kommer man så i butikken er de i virkeligheden kun 5-6cm. det er misvisende. husk altid at skrive at det er max længder
Mvh.
jbpanaque

Josefine — 15. juni 2007, 08:58

hvorfor tager den her side bare alting så bogstavligt? Når jeg skriver 2cm er det bare for i forstår at de altså var små.
OVERDRIVELSE FREMMER FORSTÅELSE. Det er noget man siger..

Og det der med at fisken lider hvis den er i et for småt akvarie er jo noget vrøvl.

Hvis jeg f.eks tager den der malle der bliver 30-40 cm og køber den mens den er 5 og putter den ned i et lille akvarie, ex. 38 liters. Lider den jo overhovedet ikke! Det er først når den bliver for stor.

Small scalare=ikke voskne scalare i ved dem man køber i dyrehandleren som de kalder for small scalare (ved de ikk hedder sådan) men det er for i ved hvad jeg snakker om. Men det gjorde i så ikke alligevel. 😛

Jeg synes virkelig denne her side hidser sig op over ingenting. De der balihajer ville da sagtens kunne gå i det akvarie IHVERTFALD 3 måneder endnu, inden de blev for store.
OG hvis en fisk går i et akvarie, og den yngler, svømmer rundt, og spiser normalt. Er med i et fællesskab med de andre fisk. Har den det altså ikke dårlig. Så ville den jo slet ikke te sig sådan. Så ville den jo ligge stille eller lade hver at spise.
Og i bali hajernes tilfælde. GEMME sig osv. Det gjorde de ikke som 1# sagde.

Josefine

minimalmartin — 15. juni 2007, 10:07

#28

Folk bliver halv gnavne fordi de sidder og er ægte marine biologer, og ikke forstår at ikke alle har erfaring og er progresive akvarie aktivistet som dem selv:)

Jeg vil også mene at mine bali hajer har det fint. Jeg skiller mig af med dem når de bliver størrere, men lige nu går de altså godt i akvariet.

Med venlig hilsen
MinimalMartin

Claus T — 15. juni 2007, 10:18

#28
Det er dejligt modigt at en 16 årig giver sig i kast med at diskutere fiske biologi med biologer og folk der har levet af akva opdræt i mange år, men lige i denne situation bør du nok lytte lidt efter :-) En fisk der ikke har plads til at blive voksen har det altså ikke godt, og de vil i en meget tidlig alder begynde at få deform vokseværk, naturligvis kan man godt havde fiskeyngel i et lille akva, men ret hurtig bør de altså flyttes over til noget der passer til deres størrelse som fuldvoksen, eller vil deres vækst tage skade

ps: er selv biolog uddannet med speciale i ferskvands fisk

Mvh.
Claus T

minimalmartin — 15. juni 2007, 10:34

#30

Det er jo derfor folk søger råd herinde. Det er ikke alle med akvarie der ved så meget som en som dig gør. Alle har været begyndere på et tidspunkt og de fleste har vel lavet et par fejl undervejs.

At man blive feljinformeret i dyrehandleren er jo et generelt problem, og det er ærgeligt for nystartede akvavister at man ikke får den rigtig rådgivning i butikken. Det er faktisk en skandale at man køber fisk (i det her tilfælde balihajer) som man får afvide går fint i et 112 L akvarie. Og når man så går nærmere i detaljer og begynder at læse lidt om det, finder man ud af at det ikke passer.

Jeg har da lært at jeg skal vide meget mere om de fisk jeg anskaffer mig inden jeg går ud og køber dem. De skal jo havde det godt, ellers er det hverken sjovt for fiskene eller mig.

Med venlig hilsen
MinimalMartin

Claus T — 15. juni 2007, 11:11

#31
Nu var mit indlæg jo ikke til dig, du lyder og virker jo til at du er herinde for at lære og det er dejligt, mit indlæg var til Josefine som ville til at diskuttere med "os" om hvor meget plads en fisk skal havde.
Men velkommen til Martin og jeg håber du får rigtig mange dejlige oplevelser med denne skønne hobby, jo mere man lærer jo mere spændene bliver det at holde fisk

Mvh.
Claus T

minimalmartin — 15. juni 2007, 11:31

Tak for det Claus. Glæder mig også til at komme mere i gang med mit akvarie.

Nu hvor balihajerne ikke er en mulighed, er der så andre haj ligende fisk der kan gå i et 112 L akvarie? Gider ikke rigtig kun havde små fisk, og er ikke så meget til "kedelige" fisk med en masse farver.

Med venlig hilsen
MinimalMartin

kjaer — 15. juni 2007, 11:53

#33 Så skulle du prøve nogle cichlider. De har masser af adfærd og findes i de fleste størrelser og farver:)

Mvh.
Kjær

Claus T — 15. juni 2007, 11:55

#33
de ligner ikke hajer men er dog lidt der hen af uden alt for mange farver, det er bare lidt bud nogle af dem er mere relevante end andre

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=930
regnbue fisk

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=719
arnolds karpelaks

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=780
gul congo tetra

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=15
blyant fisk

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=182
sprøjte karpelaks


Mvh.
Claus T

minimalmartin — 15. juni 2007, 12:14

Takker.

Har dog hørt at cichlider ikke går så godt med andre fisk. At de spiser dem eller bider i dem. Passer det? Har også hørt noget om at de godt kan lide et akvarie med lidt mere kalk i vandet end normalt.... Ved ikke om det passer.

Med venlig hilsen
MinimalMartin

cyppen — 15. juni 2007, 12:31

#36
Det kommer helt an på hvilke cichlider det er, og hvor meget plads de har at svømme på 🙂

Venligst
Cyprinus

kjaer — 15. juni 2007, 12:40

#36 Der findes hundredevis af cichlider;) Nogle kan lide surt vand og nogle kan lide hårdt vand med meget kalk. Nogle er fredelige og andre er agressive.
For eksempel sydamerikanske dværgcichlider går fint med andre fredelige fisk.

Mvh.
Kjær

MOK — 15. juni 2007, 13:34

#28 - kommunikation er en svær ting og kommunikation på skrift er endnu sværere - hvordan skal man tage det der bliver skrevet andet end bogstaveligt ? og nej - overdrivelse fremmer ikke forståelsen - i alt fald ikke på den måde, som det fremgår af dit indlæg i #14

Vi kender ikke hinanden herinde personligt
Det er svært at 'læse' ironi, hvis det ikke næsten er skrevet bagefter.
I indlæg som dette betragter (i alt fald jeg) de ting der skrives som afsenderens opfattelse af facts

Dette betyder at jeg også opfattede at
du have en art scalare du mente hed 'smallscalare'
du mente, at dine scalare på 2 cm havde ynglet
osv.

Det kan godt være, at jeg er gammel og sær, men i mine øjne er det faktisk 'alle andre' end dig, der skulle være irriteret i denne tråd.


Mvh.
Morten

kjaer — 15. juni 2007, 13:49

#28 Enig med #39. Det du skrev kunne ikke opfattes som andet end at du mente det seriøst. Du skrev ikke en gang 😉 eller lignende...

Mvh.
Kjær

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.