Hjælp vores fisk dør?!? haster

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Quane — 16. juni 2007, 00:20

Hejsa,
Vi er nye til akvarier, og har her for ca. 4 uger siden købt et 112 L (Hagen) akvarium. Vi har haft sat det op med pumpe osv osv og har haft det kørende i ca. 3 uger før vi købte nogle planter til det og dagen efter købte vi nogle fisk (Guppyer, Sejfinne Molly, Dværgmaller).

Vi har hele tiden holdt øje med nitrit, ph og temperatur og har på den skala der er med været god!

Men desværre opdagede vi i går en død Guppy, hvor vi lagde mærke til at en Molly opførte sig underligt og var meget stille. Da vi her til aften kom hjem så vi Mollyen ligge på ryggen og helt ude af balance, vi tog den derfor op og lagde den i et separat kar med lav vandstand. Det ser dog ikke ud til at den har det specielt godt.
Opdagede så også en malle der lå på ryggen og opførte sig på samme måde, og lever endnu, men opfører sig underligt.

Vi læste i en bog det kunne være "svømme blære syge" ??

Vandet ser noget grumset ud, og vi har skiftet 1/3 af det 2 gange i dag med ca. 6 timers mellemrum, men ser stadig grumset ud.

Vi har kommet noget Nutrafin Aqua plus i samt Nutrafin Cycle.

Hvad kan vi gøre?

Ngoel af fiskene ser ud til noglegange at holde sig til overfladen, hvilket måske kunne tyde på iltmangel? Hvordan forbedrer man dette? Vi har en pumpe der fulgte med akvariet, vi har sat til at "boble" mest muligt for at få lidt gang i det.

Mvh Kristian og Jette

mx-77 — 16. juni 2007, 00:35

hmm lyder lidt mystisk...
Hvordan er vandet grumset er det hvidligt eller er det brunt slam der er i vandet?
Der burde være rigeligt med ilt i vandet md de mængder i har skiftet og hvis i har en luftpumpe til at boble.

Med venlig hilsen
Christian

lillian53 — 16. juni 2007, 00:38

Det er svært at sige hvad der er galt, men det lyder måske som om der er kommet for mange fisk i på en gang. Har i skiftet vand i dag? ellerskift ½ dekwn nu og lidt mindre imorgen, Hvis de fortsætter med at dø så lad være med at købe ny fisk inden i er sikre på vandet er ok. Min erfaring er at det er vigtigt at planterne kommer i vækst inden man putter for mange fisk i,

Mvh.
Gammel kone der fanger fisk

michael sørensen — 16. juni 2007, 00:39

1. det er ikke nok bare at lade akvariet køre i 2-3 uger. Man skal komme noget flagefoder i akvariet så filteret har noget at nedbryde.

Hvis i har et luftsten og pumpe så sæt det til og se om det hjælper.

Med venlig hilsen
michael sørensen

lillian53 — 16. juni 2007, 00:40

Læste ikke jeres indlæg ordentligt sorry.

Mvh.
Gammel kone der fanger fisk

simon c — 16. juni 2007, 00:49

grumset kan godt komme fra bundlaget det tager nogen dage før det er væk

Cirkelinedk — 16. juni 2007, 07:52

Hvad med bundlaget, huskede i at skylle det godt inden i kom det i akvariet? Der sidder en masse støv i sådan noget bundlag.

Mvh.
cirkelinedk

Quane — 16. juni 2007, 11:25

Hej vi har observeret noget hvidt på den ene mollys læbe og ringede til en fiskehandler vi "kender" og han sagde straks at det lød som en svampe infektion. Jeg har her til morgen hentet noget "Fungistop" som vi skal prøve at hælde i.

Jeg tror, trods al min læsning omkring akvarier, at jeg har overset/ikke tænkt på at planterne skal i sammen med vandet til at starte med og stå og falde til 🙁

#2 Vandet er en smule grønligt, der er ikke rigtigt nogle "ting" der flyder rundt andet end bitte små bobler efter at vi satte pumpen til at boble.

#3 Jeg har her til morgen skiftet ca. 1/2 af vandet og kommet nyt vand i med noglelunde samme temperatur. Vi skal heller ikke have flere fisk lige nu.
Nu er der kommet nogle babyfisk, og de eneste fisk vi har han og hun er Molly, så der er ca. 5 små fisk. Kunne være sjovt hvis de overlevede!

#4 En luftsten og pumpe? Vi har kun den vandpumpe der kan lave lidt bobler der fulgte med.

#7 Ja det blev skyldet flere gange før vi lagde det i.

Jeg har også købt en "støvsuger" her til morgen, nu skal de bare have det godt de fisk. Håber vi kan redde dem.


Tak for alle jeres hurtige svar, også "midt om natten" 🙂

Quane — 16. juni 2007, 15:01

Og fiskene bliver ved med at dø :/ Mollyen ser ud til at have fået det meget lidt bedre. I mellemtiden er en 2 guppyer gået bort. Den nitrit test siger at det er i orden, den er 0,3 mg/l siger den.

Har hældt sådan noget Fungistop i og nu er vandet helt gult, han sagde godt at det ville skifte farve.

Fiskene holder stadig til i toppen.

Hvad i alverden skal man gøre?

Mr.Frog — 16. juni 2007, 18:15

#8
Er der ingen filter i ?

Venligst
Mr.Frog

Mr.Frog — 16. juni 2007, 18:17

#8
Hvor mange fisk startede I med at komme i ?
Hvad siger temperaturen ?

Venligst
Mr.Frog

Quane — 16. juni 2007, 22:05

#10 Der er filter i pumpen, købte et starter sæt.

#11 Desværre kom vi nok lidt for mange i. Kom 15 guppyer og 2 mollyer i og 4 timer senere 20 guppyer og 2 maller... Var måske overdrevet nok. Men fiskehandleren sagde ikke noget til det, og vi sagde vi lige havde købt 15?

BTW vores molly ser bedre ud efter det der stopfungi. Den har ikke den røde mund som den har haft som er blevet værre siden i går. Den er nu næsten normal, læberne er ikke så hævede som de har været.
Ingen fisk gemmer sig nu under pumpen. Den svømmer stadig tæt på bunden dog.

Har desværre mistet 2 baby fisk, men kan få øje på 8 lige nu, så har desværre mistet 20% af ungerne. (Troede fisk lagde æg, men er der nogle af mine fisk der føder levende unger?)

Vandet er stadig gult efter stopfungi, men er blev klarere.

Er der nogle der kan forklare mig hvor tit jeg skal smide sådan noget Nutrafin Cycle, og Aqua Plus. Er der nogle der kan skrive den der label af på dansk/engelsk? Mine fulgte med akvariet, på tysk! fatter det ikke :/ Synes doseringen, om hvor tit det skal i er svær at forstå.

Nu håber vi at vi går bedre tider i møde, men er stadig lidt skeptisk. Men lad os håbe det bedste.

Noget helt andet, vi har fået sådan en "boble muslingeskal" men hvilket apparat kan man købe til at puste luft i den og lave bobler?

Quane — 16. juni 2007, 22:06

Og temp. siger 26

-Quane

ekaxe — 16. juni 2007, 23:20

Det var godt nok en ordentlig sværm fisk at hælde i et akvarie der ikke er i kemisk balance, mundsvamp kan være vanskelig at behandle, og de mest angrebne fisk dør som regel. Det meste medisin mod mundsvamp indholder kaliumpermangat, der ren farver vandet purpurviolet , blander med andet farver det brunt, men uanset bliver det nedbrudt, og naturligvis forsvinder det efterhånden ved vandskift. Lad nu dit akvarie køre med normal vandskift (ca. 20 % i ugen) og se så om 3-4 uger er det i orden og du kan sublere fiskebestanden op. Jeg har aldrig (i over 50 år ) brugt nogle af de tilsætninger der hældes i akvarier, men den med planter og fodring, før der kommer fisk i virker, ellers er det godt at starte med lidt gammelt akvarievand i fra en anden akvarist. De fleste fisk er æglæggere på mange interessante måder, nogle er levendefødende, men i de fleste tilfælde er det æg der sprænges i fødselsøjeblikket.
Var det svar nok? ellers skriv igen.
Mvh.
Erik Kaxe

Quane — 17. juni 2007, 15:17

I morges var vores molly død samt 2 guppyer. 🙁

#14 det lyder til at du har styr på det. Og tak for svaret.

Nu fortsætter vi med vores stopfungi-kur og ser hvad der sker, tror i at de andre fisk er til at redde eller vil de også stille og roligt dø?
Vandet er efterhånden blevet klarerer. Før kunne jeg ikke stå for enden og se lige så tydeligt ud af den anden ende som jeg kan nu.

Jeg har målt mit nitrit 3 gange gange både fra toppen og bunden af akvariet har jeg taget noget vand og allesammen er i 0,3 mg/l så det skulle vel ikke være noget problem?

Mvh Kristian

Quane — 20. juni 2007, 17:07

UPDATE:
Natten til i går var der slet ingen fisk der døde weee.
Men i går begyndte en af guppyerne at få noget sort på halefinnen og finnen var "splittet" og det sorte udviklede sig, den var død her til morgen.
Hvad kan det tyde på?

Fik et råd og prøve Dessamor, som også tager nogle af bakterierne. Så er det helt hen i vejret hvis jeg skifter 20% vandet her de næste par dage til stopfungi er ude og så putte noget dessamor i? Eller kan jeg hælde lidt dessamor i selv om der er stopfungi i?

Ellers ser fiskene ud til at være "normale" de svømmer rundt i hele akvariet og ikke kun toppen.
Men de er godt nok nogle sataner sådan nogle fisk, de har dræbt nogle af babyfiskene, hvis de små kommer op til toppen kan de næsten lige så godt opgive, de bliver overfaldet af de andre som om de tror det er mad. Selvom de får mad en gang om dagen.

Med venlig hilsen
Kristian

Luna — 21. juni 2007, 14:39

Med alle de fisk I har i et nyopatartet akvarie, kan jeg nu ikke lade være med at tæmke på nitrit.
Har I prøvet at teste for nitrit?

Mvh.
Helle

Quane — 21. juni 2007, 15:28

Jeg har testet ivrigt og den har hele tiden ligget på 0,3, i går lå den dog på en lidt mere rød dvs. 0,8. Så jeg skiftede 20% i går og skifter 1/3 i dag (fik jeg at vide hos fiskehandleren). Og så har han sagt jeg skal prøve med noget der også slår bakterier ihjel så jeg prøver dessamor, nu håber jeg det lykkedes...

Med venlig hilsen
Kristian

Luna — 21. juni 2007, 15:48

Ok... Det er også højt. Så ville jeg også starte vandskift med det samme og ikke fodre de næste dage.


Mvh.
Helle

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.