Jeg har dummet mig med min spandpumpe :-/

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #687873 — 16. juni 2007, 15:59

Sidste gang og denne gang ved mit vandskifte begyndte min Eheim 2224 at brumme, da jeg startede den igen. Jeg tænkte: "Nå, det er nok bare lidt luft i systemet", så jeg gav den en god rystetur alt imens den stadig kørte. Det hjalp lidt på lyden, men den summer stadig, hvad den overhovedet ikke gjorde, da jeg installerede dyret for et par måneder siden. På med armaturet igen og tænde for lyset. TAK for kaffe!! Vandet er nu temmelig meget brunt - og det har selvfølgelig svaret til, at jeg skyllede filteret i akvariet ..... Arrghhh.... Dumme mig!!

Men mine spørgsmål er selvf.: Kan det ikke være luft, der sidder og larmer?? Hvad gør I andre for at få luften ud? Jeg kan også se, at der er kommet noget slam i slangerne .... hvor tit skal disse skylles? Flowet fejler absolut ingenting, skal lige siges.... Håber, nogen lige kan hjælpe lidt - tak på forhånd :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Diddlmusen — 16. juni 2007, 16:12

Min begyndte også at larme forleden, men den var heller ikke blevet renset siden november. Jeg tror nok der sad en lille sten eller snegl oppe ved rotoren (eller hvad den nu hedder, den dér propel). Larmen (som nærmest lød som raslen)forsvandt efter rensningen.

Lidt surt med det brune vand, men det bliver jo heldigvis godt igen.

Med venlig hilsen
Eva Pihl

Bruger #687873 — 16. juni 2007, 16:23

Du har ret, Eva :-) det er sådan en lidt raslende lyd. Nåh - men så må jeg nok have skilt skidtet ad .... det skal nok vise sig at blive noget af en udfordring for mig, så det bliver vist først næste week-end. Og ja - det har da heldigvis allerede hjulpet på vandfarven...

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Franke74 — 16. juni 2007, 16:33

jeg bruger en fx5 pumpe den lukker automatisk luft ud en gang i døgnet 🙂

jery — 16. juni 2007, 16:34

Der er en forhandlerhjemmeside, hvor Eheim er vist i adskilt stand med tegninger (mener, det er Akvariewest), og det er jo lige meget, hvilket filternummer.
Slangerne skal renses, når du kan se slam i dem. Du har jo rodet temmelig meget med planterne, så der kan godt være ophobet noget slam både i filterkassen og i slangerne. Du kan skylle selve kassen uden at gøre noget ved filtermaterialet, og så køre en lille børste og noget rent vand gennem slangerne (tag dem af kassen inden, men lad dem blive i akvariet og få manden til at holde i den anden ende).

Men noget helt andet: hvorfor i alverden slukker du for et udvendigt filter ved vandskifte???

Mr.Frog — 16. juni 2007, 17:54

#5
Det gør jeg også ved større vandskift. Ellers pjasker det alt for meget og kan risikere at hvirvle skidt rundt i vandet.

Venligst
Mr.Frog

jery — 17. juni 2007, 00:25

#6: ved sådan et halvt skift kan jeg godt se meningen med det, men ved det 'normale' 10-20% er det vandsprøjt da til at overse + hurtigt overstået.

Bruger #687873 — 17. juni 2007, 07:50

Tak for jeres input :-)
Jeg slukker for filteret ganske rigtigt for at undgå alt for meget pjaskeri. Mit normale ugentlige vandskifte ligger på 30-40% i alle akvarierne, måske 50% i de allermindste. I dette akva med spandpumpen skifter jeg 4 spandfulde vand = 36L (akvariet er et 112L hjørne). Man kan så altid diskutere, om det er nødvendigt - men det er en helt anden sag....

Med spandpumpen er der en rigtig god brugsanvisning, og gode tegninger, så jeg tror faktisk nok, det er til at finde ud af at rense den. Og ja, det er noget med at lukke for slangerne og lade adapteren sidde på, mens man renser o.s.v. selve kassen.

Men jery - jeg forstår ikke lige det, du skriver med at rense slangerne? Jeg synes da ikke, jeg kan gøre det, uden at tage hele skidtet ned / ud.... både slanger, sugekopper og ud- og indstrømningsrør? Kan du uddybe din forklaring lidt, for min hjerne kan ikke fatte how-to-do med rent vand igennem slangerne samtidig med, at de skal blive i akvariet? Fa.... til arbejde! Selve slangerne måler på øjemål en meters penge. Man kan købe sådan nogle ...øh.... spiralfiduser med en børste på til at rense slanger med, regner med at skulle bruge sådan en... Og ja, der er helt rigtigt rodet en del i akvariet med alle de planter, så en rensning er nok påkrævet ...

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

jery — 17. juni 2007, 08:36

#8: når du får de problemer ved slukning, så var det måske en idé at vende udstrømmerrøret nedad langs ruden og så bare lade den køre?
Nå, til slangerensningen: Eheim laver en del renseting, gode og holdbare, men dyre. Man kan lave et system selv. Vi bruger en lille flaskerenser, en stor flaskerenser (og den er nok 1,5 m penge lang) og sådan en lang tynd dims med en rund flad børste i et drejeled på enden.
Du allierer dig med manden, slukker for strømmen, lukker for hanerne nede ved filteret og tager hele dimsen af. Ud med kassen, hvor du lige hælder et par liter skidtvand af, men lader kurve+indhold være. Så tager du slangerne én ad gangen (det er her, manden kommer ind i billedet, for han skal holde på slangen oppe over akvariet) og lukker for hanen. 1) af med holderen på indsugningsslangen - det lange rør + 'risten' for neden tages af, skilles ad og renses i godt varmt vand. Åbn for hanen og tøm vandet ud. Luk for hanen og ihæld lidt koldt vand foroven, så du får lidt rent vand at køre børsten frem og tilbage i. Åbn hanen og luk skidtvandet ud (nå ja, husk lige en spand i skabet!), gentag et par gange og saml det hele. 2) manden flyttes til næste slange, af med udstrømmerrør og holder, skilles ad og renses i godt varmt vand, åbn hanen og tøm vandet ud. Luk for hanen etc. som for den første slange.
Fyld filterkassen med vand helt til randen, saml det hele igen og sæt i gang. Forhåbentlig har du et af de nye Eheim med ansugerpumpe, ellers er det en fordel at lade lidt vand være i slangerne også.
Suk, det er et værre arbejde, men bare en smule tilslammede slanger sænker flowet helt gevaldigt og sender en sky af løsrevet slam ud i akvaret ved filterrens. Her på matriklen er der 'operation slangerens' x 2 årligt.

Bruger #687873 — 17. juni 2007, 08:56

jery: tak for din fine forklaring - jeg TROR, det er begyndt at trænge lidt ind .... ellers må jeg jo improvisere sig lidt frem ;-) Jeg vil da prøve at ændre lidt på udstrømmerrøret ved vandskifte fremover, så jeg er fri for at tage strømmen fra. Det største "problem" er dog, at det hele sidder så skide fast (!) at det nærmest er umuligt at skrue / dreje på eller skille ad! Men det skal man selvf. være glad for til daglig ....

Næste week-end står der så slangerens på programmet ....

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

jery — 17. juni 2007, 11:18

Husk bare at være opmærksom på at der skal være slukket for hanen, diverse dimser skal være aftaget, og slangen holdes af manden, før der åbnes for hanen igen - ellers får du et lynhurtigt vandskift efter de forbundne kars princip (!)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.