Unger af celestichthys margaritatus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #381101 — 21. juni 2007, 01:16

Så er det min tur til at får unger af Celestichthys margaritatus. Jeg kommer lige nede fra kælderen af hvor nogle af mine akvarier står. Jeg havde sat en af mine endlers guppy hunner til at føde i en fødekasse (19 unger) og jeg skulle ha' fanget alle de nye unger af mine Poecilia sphenops vildform op (60-70 unger). Så får jeg lige kigget ind i et af mine 45 liters akvarier hvor mine Celestichthys margaritatus går og passer sig selv. Pludselig opdagede jeg nogle mærkelige små ting svømme rundt i akvariet og sørme om det ikke var unger af mine Celestichthys margaritatus. Jeg så 3 unger på omkring 5 mm. så de må ha' gået der i et stykke tid. Jeg har intet gjordt for at de skulle yngle. De går på almindeligt postevand og det skal lige siges, at Brøndby kommune er den kommune med det hårdeste vand (op til 30 i GH). Og jeg har kun fodret med tørfoder. Ungerne får bare lov til at gå for de er ved at være så store så forældrene ikke kan æde dem.

Det er så min lille solstrålehistorie for i dag. :p

Hilsen
Carsten From

indust — 21. juni 2007, 01:23

tillykke med dem.. ja de må da have gået der noget tid når de så store.. og held og lykke med dem..

Med venlig hilsen
Anders

Luna — 21. juni 2007, 05:19

#1 Tillykke med ungerne Carsten, :-D
Men hvad er Celestichthys margaritatus for een?
Syntes det lyder spændende, hvis det er en der ellers ikke yngler på hårdt vand.

Mvh.
Helle

Viby72 — 21. juni 2007, 06:15

Hej og velkommen i klubben..
Tillykke..
Med mine går det fint, de 7 af fra første gang kuld er ved at
være godt storre, de vel godt og 5 uger efterhånden..
Det andet kuld på 11, er ved at være 10 dage gammel, det
går også rigtig fint med dem ( der er nogle billeder i en anden tråd).
Mvh.
Carsten Bøgh Jørgensen

jery — 21. juni 2007, 07:44

#3: Microrasbora Galaxy.
Og de yngler som gupser, næsten ligegyldigt, hvad du putter dem i.

bimmer — 21. juni 2007, 08:05

#5 det med at de yngler i hvad som helst kan man efterhånden læse over det hele,jeg syntes alle dem der har dem for sig selv finder unger hele tiden,den er nok ikke så svær som folk gjorde den til i starten.
det ville være fint hvis der er nogen der ville gøre et mere målrettet opdræt så forhandlerne kunne presse priserne ned.det kan være det er den nye Guldbarbe;o)
men tillykke Carsten det er jo en flot lille fisk.

mvh SvendErik

jery — 21. juni 2007, 09:06

#6: det kan måske godt være, du har ret i, at det er 'den nye guldbarbe', som jo er en fremdyrket sag.
Priserne på Galaxy er skam faldet, og de er efterhånden til at få ret mange steder.

Bruger #687873 — 21. juni 2007, 17:39

Tillykke med det, Carsten :-) Hvad er vand-temperaturen hos dine ynglende margaritatusser? Jeg kan selvf. ikke få temp. ned på denne tid af året hos mine, så det kunne være rart at vide, om de yngler ved højere temperaturer end 24 grader ....?

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Viby72 — 21. juni 2007, 17:58

Hej #8..
Det jeg har gjort hvergang, kold vand fra hanen uden tilsætning af nogen art..
Ladet det stå et døgn, med javemos i med to hunner og en han, vente et par dage.
fjerne voksen fisk, vente et par dage mere, så har der været yngel..
Kort og godt....
Mvh.
Carsten Bøgh Jørgensen

Bruger #381101 — 21. juni 2007, 23:21

#8 De går på 22 grader. De går i min kælder og der kommer temperaturen op på max 23 grader om sommeren. Om vinteren ligger temperaturen på omkring 20 grader. Jeg har lige været nede og se til dem og de 3 unger svømmer stadig frejdigt rundt. De holder sig til toppen af akvariet, hvor de voksne holder sig til bunden.

Hilsen
Carsten From

Bruger #381101 — 4. juli 2007, 13:59

I går opdagede jeg en ny lille unge mere. Så de yngler åbenbart med jævne mellemrum i det akvarium. 🙂

Hilsen
Carsten From

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.