A. cacatuoides og galaxy rasbora

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hyldager — 6. juli 2007, 08:51

Jeg skal til at have startet mit 60 liters akvarie op igen, idet jeg skal flytte pr. 1. august.
Jeg har kigget lidt i artsregistret, og overvejede om disse to arter kunne gå sammen?
Galaxy Rasbora - http://akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=987 og
Apistogramma cacatuoides - http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=143

Hvis de kan, hvordan ville i så ellers indrette akvariet? altså hvilke planter, andre fisk (maller fx), bundlaget osv.

På forhånd tak 🙂

Boeboe — 6. juli 2007, 09:05

Der er kun plads til nogle maller ved siden af, så er dit akvarie fyldt.
Men egentlig synes jeg ikke, at de passer særlig godt sammen, jeg har haft den kombination, men har opgivet den igen.
Galaxyen, som jo hedder Celestichthys margaritatus istedet, vil gerne have en rigtig tæt beplantning, og cacatuoides en lidt mere åben akvarie, med en masse gemmesteder. Hvis man vil ud og have specifikke planter, der kommer fra området er det også svært, da den ene er fra Sydamerika, og den anden Asien.
Hvis du vælger denne sammensætning, synes jeg du skal vælge en af de arter Corydoras, der ikke bliver så store, hastatus eller billiniatus eksempelvis.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Hyldager — 6. juli 2007, 09:12

#2
Nu var målet ikke decideret et biotop akvarie, men noget som var til at kigge på, når man sad i stuen. Og syns nu engang det er nogen kønne fisk. Du havde måske et alternativ til galaxy'en, eller cacatuoides'en`?
Tænkte på at have en sandbund, lidt rødder og måske hulsten, og så planter rundt i siderne og baggrunden, samt lidt flydeplanter og noget mos. Så der kom lidt mere frit svømmeplads i selve midten af akvariet. Men er godt klar over det måske bliver for snævert, i den størrelse akvarie.
Du ville vælge corydoras? Jeg tænkte måske nærmere på nogen ancistrus? Hvor mange fisk af de forskellige arter skulle vælges?

Boeboe — 6. juli 2007, 09:46

Til en 60 liters ville jeg nok vælge 10 galaxyer, et par cacatuoides, og 5-7 corydoras, så er der fyldt helt op i antal.
Du kunne selvfølgelig også skifte coryerne ud med et par ancistrus, men det er sjovere at kikke på coryerne.
Du skal bare vide, at når dine cacatuoides yngler, vil galaxyerne blive jaget væk. Det holder de nok også til, da det er hurtige fisk.
Men til hyge akvarium i stuen ville jeg nok vælge et noget større akvarie, ved også godt, at det er nemmere for mig, der har nogle stykker at vælge imellem, men et større akvarie kræver som regel mindre vedligeholdelse, altså, mener, der kan nemmere skabes balance i et lidt større akvarie.

Til dit valg af fisk kan siges, at der er fine fisk at kikke på, så der er ikke noget galt i det, prøv det...
Håber, der er andre der vil give sit besyv med her, så du ikke bare får en ensidig vurdering... Kan altid være godt at høre flere.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Hyldager — 6. juli 2007, 10:12

#4
Er godt klar over det med det større akvarie. Problemet ligger bare i pladsen. Vi får ikke den største stue, er kun 375x365. To af væggene er der en dør i, og en væg med to vinduer. så er kun en væg hvor der reelt er vægplads. Og når der skal være plads til sofa, tvbord med fjernsyn osv, er pladsen til et akvarie ikke den største.
Men nu må vi se, når vi kommer på plads og får det indrettet. Kan være fruen kan overtales. 🙂

At galaxyerne bliver jagtet kan vel også mindskes lidt, hvis der er godt med gemmesteder i siderne og bag i akvariet. Med planter, små sten og rødder og den slags.

Boeboe — 6. juli 2007, 10:19

Ja, man er nød til at indrette sig, så der er plads til det hele.

Ja, jeg tror, et vil være ganske udemærket, når du sørger for planter, sten og andre gemmesteder. Det vigtigste er nok, at akvariet er indrettet således, at de ikke kan se hinanden hele tiden.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Hyldager — 6. juli 2007, 10:20

#6
tak for rådene, vil kigge lidt nærmere på det, når tiden kommer.

Men som du selv nævner i #4, må vi lige se om der kommer flere på banen med nogen inputs.

jery — 6. juli 2007, 10:55

Jeg synes, det er en dårlig sammensætning til et lille selskabsakvarium - altså Galaxy og A. cacatuoides. Du vil ikke se ret meget til de små pletfisk, idet de let lader sig skræmme og så bare vil holde sig gemt i nogle planter, hvor de så håber på, at der kommer lidt mad forbi. Begge arter er i øvrigt generelt til bundzone. Apistogrammaerne vil måske også vise sig bedre, hvis du har katalysatorfisk = en fisk, der er fremme og oppe, så de kan se, at der er fred og ingen fare.
Så mit bud er enten/eller.

Hyldager — 6. juli 2007, 11:03

#8
Hvad ville du smide sammen med cacatuoides så?

Bruger #687873 — 6. juli 2007, 11:05

Jeg vil give jery ret .... det skal siges, at jeg ikke har erfaring med A cacatuoides. Men de flotte Galaxyer tror jeg slet ikke, du får fornøjelse af, hvis du vælger den sammensætning i den størrelse akvarie. Og så vidt jeg lige kan se, er fiskene alle bundsøgende. Hvis det var mig, ville jeg vælge Galaxyerne fra - evt. hvis du er meget opsat på at få denne fisk, ja - så anskaf et f.eks. 25-30L (en ledig plads i en nordvendt vindueskarm kan fint bruges) der kan du sagtens have Galaxyer i, de er efter min mening bedst i et artsakvarie :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

jery — 6. juli 2007, 11:08

#9: en lille flok flotte gupser, så er der også mad til cichliderne.

Hyldager — 6. juli 2007, 11:23

ja, kan være det er guppy'er der skal til istedet for. Men hvordan er de med temperatur og vandkrav i forhold til cacatuoides? Artsbeskrivelsen herinde for guppy'er svarer ikke helt overens med, hvad med lokale fiskepusher har sagt til mig.

Bo Christensen — 6. juli 2007, 11:30

Guppyer er meget tolerante mht. temperatur.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Jakob U. — 6. juli 2007, 12:08

#5 hvis du stiller akvariet på den væg uden vinduer, så vil du få en masse sollys på akvariet = alger

De bedste hilsner
Jakob U.

Hyldager — 6. juli 2007, 12:49

#14
Der er desværre ikke umiddelbar mulighed for at det kan komme til at stå på samme væg som den med vinduerne. Men nu må vi lige se når vi er faldet helt på plads. Ellers må jeg håbe at solen ikke kommer så dybt ind i rummet, hvis akvariet står på modsatte side af vinduerne.

lab — 6. juli 2007, 13:34

Galaxy fungerer fint sammen med dværgcichlider. De er ikke specielt bundsøgende, men lidt over det hele. De vil sikkert opholde sig mest i overfladen sammen med apistoer, men det er der vel heller ingen skade i. Jeg ved ikke hvor i har det andet fra (?)

Mvh.
Lars Brøndum

Bruger #381101 — 6. juli 2007, 13:35

Galaxy'en skal helst ha' det noget køligere end Apistogramma'er. Så det er ikke en god sammensætning.

Hilsen
Carsten From

Bruger #687873 — 6. juli 2007, 13:39

#16 Alle galaxyer opfører sig sikkert ikke ens .... men jeg har selv nogle stykker af slagsen, og kan selvf. kun tale ud fra, hvordan mine opfører sig. Så dér har jeg det fra :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Jakob U. — 6. juli 2007, 13:45

#15 ellers må du rulle gardin for vindue(t)rne

De bedste hilsner
Jakob U.

Hyldager — 6. juli 2007, 13:54

#16
Har du fiskene selv, og taler af egen erfaring?

#17
Ifølge artsbeskrivelsen skal galaxy have 22-26, og cacatuoides imellem 23-28. så det burde vel fint kunne gå?

Bruger #381101 — 6. juli 2007, 14:04

#20 Det er min erfaring at Galaxy går bedst køligt. Mine går på 22 grader og de yngler jævnligt.

Hilsen
Carsten From

Hyldager — 6. juli 2007, 14:05

#21
De burde vel også kunne trives på 23. Og det er jo ifølge artsbeskrivelsen også fint til cacatuoides, så det burde vel ikke give problemer på den bekostning?

jery — 6. juli 2007, 14:08

#16: mine Galaxyer befinder sig altså konsekvent i den nedre zone, så der er dér jeg har det fra. Da jeg havde A. cacatuoides (i et akvarium med gupser), befandt de sig overvejende i den nederste halvdel; altså nedre zone og en smule mellemzone.
Og Carsten har helt ret, Galaxyer har det bedst i lidt køligere omgivelser.

Hyldager — 6. juli 2007, 14:11

#23
23 grader er vel også i køligere omgivelser. og der kan begge fisk fint klare sig, ifølge artsbeskrivelsen her på siden.

Men er stadig i planlægningsstadiet. Syns bare at galaxy er en flot fisk, og kunne umiddelbart godt tænke mig disse to arter. Men hvis de ikke ville kunne leve fornuftigt sammen, skal det selvfølgelig ikke være den løsning.

jery — 6. juli 2007, 14:13

#22: artsbeskrivelsen anfører en anbefalet minimum- og maximumtemperatur og er ikke dermed ensbetydende med, at man så bare holder alle fisk på en temperatur midt i mellem.
Hvis man vil have det fulde adfærdsudbytte, så er det optimalt at vælge den mest perfekte temperatur - og her har Galaxyen det bedst til den kølige side, hvor A. cacatuoides har det bedst til den lidt varmere side.
På de varme dage, før regntiden satte ind, kom mit Galaxyvand op på 24 gr., hvilket faktisk medførte, at deres adfærd blev anderledes; de quick-steppede ikke så meget som vanligt. Ved deres normale temperatur, der svinger mellem 20 og 22, er de langt livligere, næsten konstant i leg, og hannerne opfører flotte imponerekampe.

Boeboe — 6. juli 2007, 14:14

Det er jo som jeg begyndte med i starten af tråden, en dårlig kombination, men hvis Hyldager nu ønsker denne kombination, så kan det godt lade sig gøre.
24 grader kan begge gå på, uden problemer, og der har jo ikke været tale om at yngle med galyerne.
Men det er korrekt, at galaxyerne nok også vil føle sig lidt skræmt.
Ingen tvivl om, at det absolut ville være bedre med gupser, eller en tetra art, der ikke er til surt vand.
Cacatuoides er til hanevand, hvis det ikke er alt for hårdt.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Hyldager — 6. juli 2007, 14:20

#25 og 26
Nu er det ikke fordi jeg 100% har lagt mig fast på at det skal være sådan her. Så havde jeg slet ikke spurgt herinde, så havde jeg bare gjort det. Jeg har ingen planer om at smide de to arter sammen, hvis det vil give nogen gener for den ene, og påvirke deres adfærd og deres ve og vel.

jery — 6. juli 2007, 14:24

#27: fiskene kan du da sagtens holde sammen ved at fire lidt på vandværdi og temperatur, men da du ønsker et selskabsakvarium, så vil du ikke få meget ud af disse 2 sammen. Som jeg opfatter et selskabsakvarium (har det selv), så vil man da gerne se sine fisk....

Hyldager — 6. juli 2007, 14:26

#28
Ja, det var netop for at få nogen flotte fisk og farver, og noget personlighed og adfærd.

anitabritt — 6. juli 2007, 14:49

Enig med Kirsten i #10
Mine går også i et artsakvarie med en stor smalbladet java-bregne,X-mas-moss,java-mos,nogle rødder og sten.Det går fint.Det eneste jeg døjer med er at holde temperaturen nede,så der bliver nok ikke yngel lige nu.

Mvh.
anitabritt

anitabritt — 6. juli 2007, 14:54

Hvad med at købe 1,2 af disse.De lever da op til alle dine krav.
Dværgguramier er det forresten.Dette er hannen.

Mvh.
anitabritt



lab — 6. juli 2007, 15:14

#20: Ja jeg har galaxyer sammen med dværgcichlider, godt nok ikke cacatuoides, men princippet er det samme.
Der er ingen af de 2 arter der har problemer med 24-25 grader. I øvrigt holder mine sig primært i den øverste halvdel af akvariet, og det tager de næppe skade af.
#18: Har du haft dem med dværgcichlider, eller er det bare noget du gætter dig til?

Mvh.
Lars Brøndum

Bruger #687873 — 6. juli 2007, 15:44

#32 Hmm.... jeg forstår ikke rigtigt, at du mener jeg gætter.... Jeg har ikke haft mine Galaxyer sammen med dværgcichlider. Det jeg kan konstatere er, at mine ofte er bundsøgende - til dels midtergående og at det er nogle fisk, der vel kan betegnes som sky eller tilbageholdende. Og som sagt - det er da bestemt ikke sikkert, at alle Galaxyer opfører sig ens, jeg kan blot tale ud fra mine egne erfaringer :-)

#30 Anitabritt: Næh.... jeg kan desværre heller ikke holde temperaturen nede - så skal vi ikke bare håbe på snevejr! ;-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Bruger #381101 — 6. juli 2007, 15:47

Det er også min erfaring at Galaxy er meget bundsøgende. Deres unger går derimod i toppen af akvariet. Så Lab, jeg tror ikke dine Galaxy går helt optimalt.

Hilsen
Carsten From

Bruger #687873 — 6. juli 2007, 15:47

#32 Kommer lige til at tænke på, at det måske netop er dine dværgcichlider, der sørger for, at Galaxyerne holder sig i den øvre zone, hvor Galaxyerne - hvis de "kunne få lov" - ellers ville holde sig i den nedre, sådan som de gør i artsakvarierne...?

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

jery — 6. juli 2007, 16:47

#32: jeg har ved et uheld - omtalt nogle gange her på AS - haft 4 Multier i mit Galaxy-akvarium. Da først Multierne begyndte at lave territorier og jage fisk + rejer, så jeg overhovedet ikke mine smukke pletfisk, som ikke engang turde komme frem ved spisetid (og de er ellers nogle værre rovdyr, når der er mad i farvandet).
Nu er Multierne myrdet (hævnen er sød), så pletfiskene quick-stepper igen og kan nydes frem og tilbage i Javamos, Vandpest, Hornblad og rødder - men altså stadigvæk i bundzonen. Underligt nok har 2 unger overlevet Multiernes jagt.
#35: det kan du da nok have ret i.

lab — 6. juli 2007, 17:31

#34: Det må være dejligt at kunne udtale sig om fisks velfærd på afstand. Jeg kan forstå at I mener at det er en afgørende begrænsning for denne art kun at svømme i de øvre vandlag. Jeg mener det er de små nuancer for deres velbefindende vi er ude i her, og at tage glæden fra folk på forhånd på så spinkelt et grundlag er bare simpelt smagsdommeri.
#36: Multier kan på ingen måde sammenlignes med cacatuoides, der slet ikke vil dominere et akvarium på samme måde. Mine galaxyer er livligt svømmende, smukke små fisk der stråler af velvære. De er heller ikke specielt sky, måske fordi de går sammen med andre fisk.
#35: Selvfølgelig er det pga akvariets øvrige beboere at galaxyerne primært svømmer i de øvre vandlag, men det samme kunne man jo sige om enhver lille stimefisk. Hvis I holdt neonfisk i et artsakvarium ville de nok også være betydeligt mere bundsøgende end ellers. Hvis det efterhånden anses for dyrplageri at fiskene kun svømmer foroven i akvariet synes jeg man bedriver seksuel omgang med mindre årevingede insekter ;-)

Mvh.
Lars Brøndum

Bruger #687873 — 6. juli 2007, 17:52

#37 Ok - jeg tror, jeg står af her :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

jery — 6. juli 2007, 22:20

#38: vi 2 er skam helt enige - hvordan mon det kan være, at jeg her føler en ubændig trang til at citere et kendt ordsprog fra Goethe?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.