Privat salg af fisk i dk?

Jah jeg sidder og griner lidt....

Hvordan er det at sælge fisk som privat i DK. Hvordan oplever I det?
I det hjørne af Schweiz jeg bor i, sker der ikke en dyt. Sælger på et halvt år ca 10 fisk :s
På børser køre det der imod rigtig rigtig godt!

Valgte at prøve noget nyt. Lavede en annonce om at fiskene kunne hentes gratis... man skulle tro det var løgn! Indenfor 40 minutter var jeg 85 fisk fattigere! :-O
Jahh jeg griner stadig, er meget overrasket over at schweizerne er så nærrige - hvade jeg aldrig troet.

Med venlig hilsen
Lola

hehe lyder vist som om man skal være glad for man ik lever af at være privat fiskehandler i schwiez.;o)

Ang. fiske salg i DK så af hva jeg har fået af vide skulle der være godt gang i den, ihvertfald her på lolland, men det kan stig/lolland fortælle meget mere om, har ladet mig høre at han har haft travlt de sidste par uger. 😮)

De bedste hilsner
Lars Pedersen

tror generelt folk er nærige de fleste vil helst have alt gratis ... jeg har det nok lidt anderledes, jeg har det bedst med at have betalt for mine ting, på den måde 'skylder' jeg ikke nogen noget ...

Hvis jeg skal have DK-opdræt vil jeg helst kunne gå hen til en butik der har et stort udvalg frem for de enkelte arter private kan skaffe.

Jeg har dog ikke noget imod at butikken har dem fra den private opdrætter og at jeg derfor skal betale en noget højere pris.
Det er den pris jeg må betale for at kunne lade mig inspirere i en butik og ikke behøver løbe rundt til 20 opdrættere.

Hvis jeg ved hvilken fisk, jeg skal have, vil jeg helst købe den af en privat opdrætter.
Så slipper jeg også for at rende rundt i 20 butikker og blive fristet over evne til at købe noget, jeg ikke skulle have haft alligevel.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

#5 Hehehe.... Det kommer så an på, om den der sælger privat, har flere forskellige fisk til salg.
Sidst, kom jeg da hjem med en ekstra pose fra privatsalg. Så den virker ikke HVER gang. ;-)

Mvh.
Helle

Jeg er ligeglad med prisen, bare kvaliteten er i orden. Går efter specifikke fisk og foretager meget sjældent spontanindkøb. Derimod har jeg et problem med egen overskudsproduktion, som jeg hverken kan få solgt eller givet væk. Må nok spørge den lokale fiskebutik, om de vil overtage.

Guppyer - Platyer i en ordentlig størrelse- kvalitet er der 0 besvær med at afsætte til en ordentlig pris.

Ancistrusmaller ryger også lige så hurtigt som de når 3-4 cm.

I et anfald af impulskøb fik jeg ca 60 ungfisk af 3 forskellige arter Malawicic. ind i hytten, og efter kort tid fortrød jeg og prøvede at handle-bytte dem væk. Det måtte jeg opgive til sidst. Og satte en bortgives annonce ind på forskellige sites.

Efter næsten en måned fik jeg givet dem væk til en bruger her fra sitet, som heldigvis havde lidt flere cichlidegenèner i blodet end jeg :-)

#2: Får det til at lyde som om jeg er en slags fishepusher, men det er jeg bestemt ikke . For den smule jeg får i overskud og afsat har kostet betydeligt mere at opfodre end de få skillinger der kommer ind når de bliver solgt videre.

Alle hobbyer koster penge, og her er jeg så priviligeret at min hustru deler min interesse , og sammenlagt har vi vel udgifter på vores akvahobby på ca . 500.- kr pr . md . Og det er da billigt for at beskæftige to plejehjemsmodne mennesker :-)

Det bedste ved denne hobby er nok alle de "fiskemennesker" man møder . For man kan jo snakke i timevis om løst og fast om denne fælles interesse.

Mvh.
stig/Lolland

#8 hehe var skam ik meningen at få det til at lyde som om du skovler flere tusind kroner ind hver måned. ;o)

De bedste hilsner
Lars Pedersen

vores maller bliver solgt til private og forretninger og fiskene har vi solgt til private . vi køber også selv ved private synes det er hyggeligt at møde andre . vi har kun været uheldige en gang at købe fisk der var ind avl , hvor de voksne havde knækket ryg og de fleste unger også havde det, så de blev alle sammen aflivet . hvis det hedder sådan på en fisk.

Med venlig hilsen
marianne pedersen

Tja, jeg må åbenbart bo i et fiskesalgsdødt område, kan hverken komme af med Ancistrus, Kribensis eller mine meget flotte gupser...

#11: Selv fra fra landsdel til landsdel er der forskel på udvalget af fisk .

Her på Lolland er det fuldstændigt umuligt at opdrive feks. Malawi- tanganyika cichlider, og dermed er afsætningen af dem kun muligt til private.

Vi kan få fat i lidt sommerfuglecichlider og kribensis og så er cichlideudvalget ellers overstået.

Kribensis opgav vi helt at afsætte da vi blev tilbudt en dåse noname foder i bytte for ca 50 pragteksemplarer.

Prismæssigt er der enorme udsving på ungføderne. På Lolland er der butikker der har guppyer til 17 kr stk, og den næste butik man besøger tager kr. 35.- pr stk. Og her er det ikke kvaliteten af fiskene der gør det store udsving, men nærmere hvor meget forhandleren betaler i husleje.

Mvh.
stig/Lolland

#1 her i sønderjylland bytter vi somregel fiskene,der er nogle enkelte rigtigt dygtige opdrætter der har deres special områder og hvis der er medlemmer i vores forening der mangler noget specielt skaffer jeg det somregel kostenlos da jeg har fisk i overskud jeg kan bytte med,det gør det lidt sjoverer.men de helt specielle fisk er der problemer med feks Farlowella kneri den er med i top2 over drømme fiskene.

mvh SvendErik

Der er mange forretninger, der gerne vil købe dansk opdrættede fisk, og gerne af private.
Ofte kræver det, at man er et lidt kendt ansigt i forretningen, da det også ofte er lidt af en tillidssag for indehaveren, han vil jo ikke så gerne have sygdom ind.
Det med privatsalg via annoncer, eks. her på AS, det er ikke den helt store respons, der er på det, kun når det er noget specielt.
Har hørt fra flere, at hvis fisk sælges til langt under forretningspris, er der næsten ingen henvendelser, men står der gratis, er telefonen gloende.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Jeg er i den 'heldige' situation, at jeg kører en del arbejdsmæssigt og det har givet mulighed for at få fisk, som jeg ellers ikke ville kunne opdrive i butikker her i området.

Selvfølgelig er det lidt omstændeligt at køre langt efter en fisk, men hvis det er en jeg vil have - jamen så er der jo ikke nogen vej uden om. Min smertegrænse går ved fx. broafgift, men er jeg på sjælland alligevel så går det jo nok.

Jeg har et par gange forsøgt at komme af med fisk bla. via annoncer her på AS, men interessen har ikke været voldsom (sønderjylland er selvfølgelig også lidt af en afkrog, og når der kun er tale om helt gængse fisk så skal der ikke køres langt for at det bedre kan betale sig at købe i den nærmeste butik)

Noget andet er det med krabberne - der har - i alt fald - været interesse fra mange dele af landet - om der så bliver noget at sælge af må tiden vise ;o)

Mvh.
Morten - nu med masser af krabber ;o)

Ja - jeg må tilslutte mig Lola. Det private marked er meget besværligt i CH.
Nu er jeg lidt heldigere, da folk ireglen godt gider köre efter L-maller.

Ancistrusmaller (dengang jeg havde dem) GLEM DET! Ingen vil hverken eje eller have dem.
Forretninger tager ikke imod dem. Det er genetisk affald hernede.
Flere store kæder har forretningspolitisk besluttet ikke at köbe fra private. Overhovedet.
Egentlig kan jeg godt forstå det. Langt fra alle private kan leve op til en ordentlig kvalitet - det er ofte "jööö hvor er de söde og de skal da have lidt flagefoder".
Resultatet er misfostre.
Og der er opdrættere der går efter hæder og ære (= förstegangsopdræt) - men de opfodrede unger er stadig ikke af ordentlig kvalitet.

Private köber under megen prutten et par fisk - hænger rundt i 2 timer - og uendelig mange emails gik forud - oooom fiskene dog ikke kunne sendes, medleveres, bringes ud, andre köbere fra x område, reservation af fisk og tilsidst hörer man alligevel ikke noget.

Til gengæld har vi også forretningsdrivende som hemmeligt opköber privat (billigt) og sælger dyrere i deres forretninger.

Ak ja - det er ikke nemt.

Med venlig hilsen
Line Sörensen / welse.ch

Interesant at høre jeres erfaringer.

#3 Din indstilling synes jeg er klasse ;D

#16 "...Private köber under megen prutten et par fisk - hænger rundt i 2 timer - og uendelig mange emails gik forud - oooom fiskene dog ikke kunne sendes, medleveres, bringes ud, andre köbere fra x område, reservation af fisk og tilsidst hörer man alligevel ikke noget..." -> det er som taget ud af min dagbog! 😉))

Jeg har skrevet over 15 emails med én og samme. Uden at manden nogensinde dukkede op. Han har to gange siden kontaktet mig, i troen om jeg ikke kunne huske ham. Nu har jeg pænt fortalt ham at jeg ikke sælger ham nogle fisk, om han så står for min dør og hopper på tungen!

Oplevet at tale i mobil i 25min (til en minutpris på 5dkr.) -ja selvfølgelig var det mig der skulle ringe på :s Manden kom dog aldrig at hente den omtalte malle...

Med venlig hilsen
Lola

#17: Den situation genkender jeg til fulde.

Jeg er dog holdt op med at blive irriteret og har sagt til mig selv , at sådan er det åbenbart at handle med enkelte mennesker.

Så derfor kan jeg måske være lidt kort for hovedet når jeg har besvaret oplysninger om den samme vare 20 gange til den samme person . Af og til sletter jeg mine annoncer fordi det blever for tidskrævende at ævlebævle frem og tilbage om det samme og det samme .

Hele weekenden har jeg parlamenteret om et akva. Og enden blev at der jo var langt til Lolland .

Ja det må virkelig komme bag på vedkommende at jeg bor på Lolland. For det er jo virkelig en uoplyst hemmelighed. Det står kun i mit nick og mindst to gange i annoncn :-)

Mvh.
stig/Lolland

Hmm, Stig, vil det virkelig sige at du bor på Lolland, altså dernede hvor sukkeret gror??

Men du har fuldstændig ret, Stig, det kan ikke betale sig at lade sig irritere, for sådan er mennesker bare.
Jeg tror at det ofte bunder ud i usikkerhed, og at de lige skal bekræftes, ikke en gang, men mange gange, at de ikke er taget ved næsen, eller om de ikke kan få vredet lidt mere ud af handelen...

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

#19: jeg troede, det var dér, hvor roerne gror, og de gror, og de gror, og de gror? (hi-hi).

På visse områder har jeg en hukommelse som en elefant = dem, jeg har lavet en aftale med, og som bare bliver væk, de er black-listet for evigt.

Jeg har ikke den store erfaring der endnu, har kun solgt en håndfuld gange, og der har aftalerne holdt, men det er også i det jyske, hvor der for de flestes vedkommende er en vis form for gentleman's aggreement.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Jeg prøvede det så for første gang her for et par uger siden, var dog advaret på forhånd at det kunne ske, så blev ik overrasket, men så fik jeg da os det første navn på min blacklist. 😮)

Kan kun give #18 ret, det hjælper jo alligevel ik noget at bilve sur/irreteret over det.

De bedste hilsner
Lars Pedersen

jeg hart nogle malawi jeg skal af med. det har jeg så småt opgivet og aftalt med avifauan at jeg tager dem med ned til dem og så bliver modregnet lidt i de nye fisk jeg skal have
Men det er kun ca halvdelen af hvad jeg havde forestillet mig de skulle sælges til privat, men sådan er det jo

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

#17 Den situation kan jeg kende fra flere opdrættere, som sælger fisk til mig. De gider ikke længere have private "på besøg" i deres hjem. De bliver irriteret over at en aftale ikke er en aftale og en pris ikke er en pris. For en opdrætter er det ofte sjovere, at køren en tur i den lokale forretning, og komme af med 50 eller 100 sugemaller, frem for at skulle sælge dem 1, 2, 3 stk. af gangen, og så bruge en time på salget.
Dog vil jeg sige, at der stadig er flest der syntes det er sjovt at sælge sit eget opdræt privat. Det er bestemt noget man kan mærke i forretningerne. Og selv om jeg ikke syntes der er nogen forskel på jyder og andre når det gælder om at prutte pris, så mærker jeg privatsalget meget mere her i Jylland, frem for da jeg havde forretning i København.
Jeg syntes salg mellem privat er godt, så længe der er tale om eget opdræt. Der hvor jeg har et problem med, at se det sjove, er når akvarister indkøber fisk udelukkende for, at sælge dem videre. Det kan godt være, at det er sjovt, med en egen lille "forretning", men de fjerner fiskesalget fra forretningerne.

Jeg laver lidt fisk, og kommer nok til at lave lidt mere, men jeg må indrømme, at jeg gider ikke gøre ret meget for at sælge privat, men hvis der er en der henvender sig, og gerne vil købe, så er det da i orden, tager hellere f.eks ned til Akv. West, og sælger dem alle på engang, og så kan jeg jo samtidigt få det jeg lige står og mangler.
Prismæssigt skal man nok ikke regne med at få mere, end hvad det koster at importere dem, tror nok det ligger i den omegn.
Kan godt være, at man som privatsælger kan få lidt mere, men de fleste er handler privat forventer så også, at det er noget billigere, nogle gange forventes det faktisk at det er gratis..

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

#24
Ja - jeg sælger også primært og hovedsageligt til forretninger.
Jeg slipper for bövlet - en lidt lavere pris - til gengæld kommer jeg af med större rentable portioner - istedet for at de skal gå længere og optage foder og plads.

Handleren slipper for min konkurrence, af egen overbevisning lægger jeg så mine indköb i hans forretning, når jeg er der. Köber forråd ind - så handleren slipper for mindst mulig kontant betaling.

Dér hvor jeg sælger mine fisk - der henviser jeg mine private kunder til - "nej - jeg har ikke noget i öjeblikket - men pröv der og der - der har de nogle til salg" 😀

Sådan er alle glade - og vi kan hjælpe hinanden. I langt större omfang, end man först tænker på.

Og hyggeligt, når handleren hiver een til side, og viser sidste nye sjældne import frem, tilhvisker een lidt fra handelsverdenen og man kan dele opdrætsglæder og fodertip. Så er besöget rart og givtigt.

Med venlig hilsen
Line Sörensen / welse.ch

Disse "sorte får" er da trælse, men om jeg går og irritere mig over det i længere tid -nej!
Jeg synes blot det er synd for de ærlige mennesker, der virkelig er interesseret og køber.
Jeg mærker da på migselv, at man med tiden blir noget mere kortfattet, noget aller "enten eller" og denne interesserede køber, kan jo ikke gøre for at manden der meldte sig inden var... 'spildt tid' eller det der er værre 😉

Med venlig hilsen
Lola

#26: Med få undtagelser sælger jeg lidt af overskudet til private.

For jeg kan - vil ikke bruge 4 timer på at underholde alle der kommer forbi for at købe for 30 kr guppyer feks.

Men ønsker man en større akvaristisk vennekreds, er det alle tiders måde at sælge få fisk, og på denne måde møde nye mennesker.

Men generelt så ringer jeg rundt eller spørger når jeg besøger de forskellige butikker ( eller de ringer til mig ) , hvad de vil give for fiskene- planterne. Og vi er yderst sjældent uenige om prisen. :-)

Jeg henviser selvfølgelig også dem som gæster mig , til min-mine favoritforhandlere. Det kommer tilbage igen via en lidt bedre service har jeg opdaget :-)

Opdrædt er ingen guldgrube, men et bekvemt tilskud til el - mad og varme.

Mvh.
stig/Lolland

Jeg gemmer aldrig nogen i hukommeren før de står og ringer på min dør. Gider ikke bruge tid på dem som ringer flere gange og lover at de kommer der eller der.
Ingen bliver gemt i min elefant-hukommelse.....hvem ved om personen næste gang er i godt humør og har den store pengepung med ( er nok lidt belastet af at have egen forretning nu.....hihi.... og nej!!!!!..sælger ikke noget fra denne verden....er stadig en hobby for mig).

Mine sidste annoncer gav intet salg.....men en masse snak og mails.....det er spild af tid.

Så giver jeg det hellere væk til venner, familie og bekendte.

Kærlig hilsen
Finn

Har lige en lille twister på historien: reagerede på en annonce her på AS, hvor en bruger havde noget til salg. Jeg har nogle specielle gupser, som hun godt ville have - nøje specificeret i farve og køn. Pga. meget arbejde og skrækkelige trafikale forhold på motorvejene måtte jeg udsætte byttehandlen 1 uges tid, men vi aftalte så, at jeg skulle komme i dag (nå ja, i går) først på eftermiddagen. Vi havde skrevet lidt frem og tilbage via privat-mail, hvor jeg selvfølgelig også havde fået hendes adresse. I mellemtiden havde hun sat en ny annonce på AS, hvor hun ønskede at købe lidt forskellige planter. Sød, som jeg er, havde jeg sendt hende en ekstra-mail og oplyst, at jeg selvfølgelig ville medtage en pose planter af de ønskede uden beregning.
Holder så en pause i dagens arbejde, klæder mig lidt standsmæssigt på og gør noget ved udseendet, hiver planter op og fanger de ønskede gupser. Kører 55 km/en god halv times tid og ankommer til destinationen 14.30, som viser sig at være et af de kvarterer med høj/lav bebyggelse på en masse stier viklet rundt om hinanden. Kunne ikke finde huset og gik rundt et kvarters tid incl. planter og gupser, før jeg fandt nogle drenge, som hjalp mig med at finde nummeret. Ringer på og venter et stykke tid, hvorefter en dame åbner døren lidt på klem og kigger spørgende på mig. 'Ja, her har jeg så nogle fisk' siger jeg frisk og veloplagt, hvorefter damen svarer, at hun er svigermor, ikke kender noget til sagen, og at 'de lige er kørt', men jeg kan da ringe og spørge, hvornår de kommer tilbage. Så lukker damen døren igen, og dér står jeg. Nå, finder møjsommeligt bilen igen, sætter navigationsanlægget til og slår op på Krak - fint, adressen er uoplyst, så jeg kan ikke få noget telefonnr (og det har tumpen glimret ved ikke at give mig samtidig med adressen). Nå, så kører da bare hjem igen 55 km/en god halv times tid - hælder planterne i en spand vand og gupserne tilbage til kammeraterne.
Et par timer senere tikker der en privat-mail ind: 'hvorfor ventede du ikke bare, vi kom hjem 5 minutter efter'.
Tja, der kom nok én på den sorte liste.

#30 Surt!! Jeg havde nok ikke givet op så let, når jeg var kørt så langt! Havde taget fat i svigermor og sagt hun lige måtte få kontakt til kvinden... med et Ps. om at jeg ikke var kørt turen for sjov skyld 😉

Med venlig hilsen
Lola

#31: nu inviterede svigermor mig ikke ligefrem ind for at vente el. lign., tværtimod var døren kun lidt på klem, så jeg skulle i givet fald være braset ind gennem døren eller have sat en fod i klemme, da hun lukkede den. Hun gav mig jo heller ikke noget telefonnr., og jeg fandt først ud af, at det var uoplyst, da jeg var kommet ned til bilen igen.
Jeg er komlet uforstående overfor, at tumpen ikke 1) enten lige sendte mig en mail om, at de skulle ud at køre 14.30, og at jeg skulle komme før eller efter - det aftalte tidspunkt var 'først på eftermiddagen', 2) gav svigermor besked på, at der kom en sød dame med fisk, og så lægge byttevaren klar 3) ikke en gang kan undskylde, da hun nogle timer senere sender en mail. Gad i øvrigt ikke bruge mere tid på den sag og slettede bare mailen.