Psedotropheus Saulosi

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Soldag — 20. februar 2005, 08:33

Er der nogen, der har et godt forslag til arter, som kan gå sammen med Ps. saulosi?
Rådet skal helst bygge på egne erfaringer, da jeg allerede har rådført mig med faglitteraturen. Akvariet bliver på 250 eller 325 L. (i øjeblikket går mine saulosier alene (1:5) i et 128 L., hvor de trives og yngler på livet løs), og jeg har overvejet at sætte dem sammen med Copadichromis Borleyi, midnight mloto eller Protomelas sp. "steveni taiwan". Jeg lægger stor vægt på, at arterne, som skal gå sammen, også vil kunne findes i nærheden af hinanden i Malawisøen, dvs. på eller omkring Taiwan Reef.

/David Graff (soldag)

frederik1970 — 20. februar 2005, 09:24

Hej David.
Som udgangspunkt er det altid spændende at lave et biotop akvarie. Det har du så også gjort da du bestemte dig for Malawi. Nærmere ville jeg heller ikke komme det hvis jeg var dig. At sætte 1,1 Protomelas F. Taiwan Reef ned til dine Saulosi når akvariet ikke bliver større end 325 liter er ikke holdbart for dine Protomelas. De vil blive stresset og vil nok ikke trives helt super...

Se bare alle de andre tråde her på siden omkring at sætte Mbuna sammen med noget som helst andet end Mbuna..

Kom du op i en 720'er, og indret den ene ende med en stensætning til dine Saulosi, så kan de andre fisk holde til i den anden ende... Det ville gå bedre !

Held og lykke
Frederik

Picasso — 20. februar 2005, 11:43

Enig med Frederrik. Men jeg ville alligevel undlade at holde Mbuna og fritsvømmer sammen....

Hvis du vil lave en biotop af Taiwan Reef, så må du grave 10-20 kubik ud af baghaven, så er der ikke noget at betænke, sig så meget ved... med hensyn til sammensætning... 🙂

Men er du lige som så mange andre begrænset til et alm. Akvarium, må du hellere gøre som vi andre har erfaret.

Så hold dig til dine Mbunaer! hvis du får et akvarium støre end 325, kunne du så begynde at kigge på fritsvømmerne...

Bare min mening! Der er da også nogen der holder fritsvømmere, i 250 og 325... Men så ville jeg hellere nøjes med mbuna.

Mark

Soldag — 20. februar 2005, 19:52

Ærgerligt at det er så svært at holde mbuna med fritsvømmere! Men hvad så med jer andre saulosi-holdere - holder I saulosierne alene eller sammen med andre (mbunaer)? Hvilke?

/David

dickies — 20. februar 2005, 21:11

gå ind under arter og find ps saulosi.. i bunden kan du se hvem der har saulosi, og trykker du der, kan du se deres sammensætning..

sigaard

Petter — 20. februar 2005, 23:09

Jeg vil mene saulosi kan klare sig sammen med de fleste aggressive Mbunaer. Det kan godt være saulosi er lille men det er en ret hårdføre Mbuna. Soldag, hvis bare du holder den sammen med andre aggressive Mbunaer, mener jeg det nok skal gå.

Bisgaard — 21. februar 2005, 01:29

Der skal nok blive gang i en 325L med 5,3 af polit. De er møj hidsige.

Soldag — 21. februar 2005, 09:10

Tak for rådene! Jeg ser på det.

/David :e

Petter — 21. februar 2005, 11:53

Polit, maingano og saulosi kunne se godt ud sammen tror jeg 🙂

Bisgaard — 21. februar 2005, 12:24

Du vil kunne holde næsten alle mbunaer sammen med Saulosi. Så det er vist bare at vælge

Bisgaard — 21. februar 2005, 21:54

Hvis der ikke kommer så mange fisk i baljen og hvis du eksempelvis får nogle Metriaclima zebra så kan de måske komme til at dominere for meget. Men et mbuna akvarie med mange fisk i og med Metriaclima zebra har jeg en kammerat der har gode erfaringer med.

Petter — 21. februar 2005, 22:07

Det er mig Bisgaard referere til. Jeg har Metriaclima zebra chilumba gående med mindre Mbunaer som polit, afra og en del ungfisk. Det giver absolut ingen problemer... Det går fint. Jeg har sørget for en del Mbunaer i akvariet og så går det meste. Lige præcis saulosi har jeg ingen erfaring med, men jeg tror absolut ikke det vil være noget problem med den sammen med Metriaclima zebra hvis bare akvariet er lavet rigtigt. Selvfølgelig er der Mbuaner som eks. mento og mange andre saulosi ikke kan klare sig hos, men lige Metriaclima zebra burde kunne gå.

Bisgaard — 23. februar 2005, 00:44

Tror jeg har udtrykt mig lidt forkert så. Jeg vil have at der skal mange i. Men med få i og med Zebra så vil zebra dominere totalt.

Bisgaard — 23. februar 2005, 00:49

Det var godt. Nat 🙂

Mbuna — 23. februar 2005, 11:09

Hej David

Som du kan se under min profil har jeg også ps. saulosi der kan du også se hvilke jeg har gående sammen med dem. akv er samme str som du regner med at få dine i (325 L). Mine går helt perfekt der er ingen der tryner hinanden og de yngler alle som rotter lige for tiden så min kombination fungerer rigtig godt.

MVh Tina

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.