Nemme malawier

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Daniel — 10. marts 2005, 21:04

Hej

Jeg passer et 120 L akvarie i en salon hvor der skal være malawi i.
Der går i forvejen nogle synodontis maller og 2 malawi cichlider som jeg overvejer at skille mig af med.
Jeg er ikke ekspert indenfor malawi området, men jeg skal have nogle malawi som ikke bliver for store og ikke er for krævende mht. vedligeholdelse. Desuden må de gerne være almindelige, da der ikke er de helt store penge at komme efter.
Nogle gode forslag??

mvh
Daniel

frederik1970 — 10. marts 2005, 21:30

Hej Daniel.

Jeg vil bare komme med mit synspunkt her, og det er at jeg syntes at 120 liter måske liiiige er i underkanten for Malawi.

Den størrelse akvarie ville efter min mening bedre egne sig til dværgcichlider eller sneglehuslegere fra Tanganyika.

Dette er blot min mening, og er ikke påtænkt som et oplæg til en større debat.

Held og lykke med indretningen.

Hilsen
Frederik

Petter — 10. marts 2005, 21:49

Vil give Frederik ret med mindre det er de mere sjældne små cicihlide som eks. Labidochromis chisumulae. Men generelt set ville jeg også hente de fisk hjem som Frederik snakker om.

Altså man vil godt kunne have en almindelig og hårdføre cichlide som Labidochromis caeruleus deri, men den vil ikke have det alt for godt deri.

Bisgaard — 11. marts 2005, 00:04

Du skal op på 180L og derover til malawi...Sorry men 120L er sku lige lidt for lille.

frederik1970 — 11. marts 2005, 08:13

Hej.
Jeg syntes bare lige jeg vil rose tonen i denne tråd... Godt at få luftet så mange meninger uden at vi bliver "gale" på hinanden.
Man skal jo også huske på at det er jo vores egen meninger der bliver efterlyst.. !!

Hilsen
Frederik

Daniel — 11. marts 2005, 12:30

Hej igen

Tak for de gode råd. Jeg tager et par billeder af de 2 fisk som er i og så kunne jeg godt bruge noget hjælp til at bestemme arten. Den ene af dem skal med sikkerhed væk, da den er sindsyg agressiv over alt.
Men jeg melder mig når jeg har billederne.

mvh
Daniel

Petter — 11. marts 2005, 13:07

Du kommer bare med dem 😉

Det kan jo sagtens være at den aggressive Mbuna bliver mere rolig når der kommer flere i akvariet. Det kan jo godt være den føler sig lidt som "herre" over akvariet lige nu.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.