Tilstanden af East African Rift Valley Lakes?

Af ren og skær nysgerrighed søgte jeg på nettet efter noget dokumentation der kunne sige noget om tilstanden af de øst afrikanske søer. Min interesse var specielt på Malawi, men jeg fandt en rapport som havde undersøgt både Malawi, Tanganyika og Victoria søen's tilstand og de problemer og udfordringer man står overfor, hvis disse unikke søer skal bevares.

Rapporten kan findes på http://www.giwa.net/areas/reports/r47/giwa_regional_assessment_47.pdf

Der kommer nogle lidt foruroligende aspekter frem, hvor et af dem er det stigende overfiskeri af kyst cichlider, hvilket i mine øjne rejser spørgsmålet: VF eller opdræt i vores akvarier? og om nødvendigheden af prestigen i at holde VF.

I al fald er rapporten interessant og giver stof til eftertanke 🙂

Mvh. Jens H

Man kan også se på Redlist hvor mange arter der er noteret som truet. Det er rimelig uhyggeligt. Problemet er jo nærmest, at der er så mange problemer.... Alger, iltmangel, fiskning..Osv.

Petter: Tænker du på http://www.redlist.org/ eller?

/Jens

problemet er ikke den promile der anvendes til akvariefisk men den store del der benyttes til fiskemels produktion så vidt jeg ved. at vi tager 10.000 fisk om året er en dråbe i havet (eller søen) i forhold til dem som bliver anvendt til industriel produktion. Vi har en chance for at redde søen ved at få akvariefisk derfra da kilo prisen på de fisk vi får er langt langt højere end på fiskemel 🙂

Bare min personlige mening

Niels Christian Mohr

Yes 🙂

Niels: En god pointe du har, som også bliver bekræftet på side 87-89 i rapporten! Dog nævnes der også at fangst af VF til akvarier også udgør en fare for bestanden - se side 88 nederst.

citat: "As in Lake Tanganyika, the impact of ornamental fishing on
population and community structure could be considerable as the
rare and alien species are extracted in as high a number as possible
because of the high mortality rates in shipping"

Noget interessant, som der skrives om på Stuart Grant's hjemmeside under Faq'en (http://www.lakemalawi.com/faq.htm) er at det primært er Europa som efterspørger vildtfangede, mens Nord Amerika (Især Florida) og Asien efterhånden er selv-forsynende gennem opdræt. Resultatet er at fangsstationerne i Malawi er presset rent økonomisk, ikke kun af det faktum at der bliver færrere fisk i søen, men også at man kan fragte fisk billigere fra USA end fra Afrika, hvilket udgør endnu et konkurrenceelement.

/Jens

jeg tror at spørgsmålet ligger i uddannelse af de lokale fiskere, hvis de finder ud af at de fisk de kan få kan byttes 1kg til 10kg ris bliver det langt mere lukrativt for dem at holde igen og kun fiske begrænset. Efter at have læst stuart grants hjemmeside fik jeg klart den opfattelse at det vi har med at gøre er et overfiskningsproblem og det er i forhold til de fisk der benyttes til mad og ikke dem der bruges til export. Ja vi kunne sige nej til VF, men det løser på ingen måde problemet, jeg er lige ved at sige tværtimod.
Ved at købe VF kan vi måske være med til at støtte den lokale økonomi langt bedre end ved at lade være. Detsværre er jeg langt fra økonom eller vildt ekspert, men jeg tænker her på sydafrika der fik vendt en del af deres krybskytte problem om da de lokale stammer hvor vildtet blev skudt fik en andel i de 10.000 vis af kroner det koster at skyde et dyr. Pludselig var det ikke kun politiet og naturreservatsfolkene der beskyttede dyrene men også de lokale stammer som indså at det kunne blive deres redning at køre tingene på den måde. Dermed ikke sagt at det er 100% fejlsikkert, der er masser af krybskytteri stadigvæk men det skulle være væsentligt nedbragt.
At Amerika kan lave fiskene væsentligt billigere er jo stadig ikke det samme som at de kan levere VF, så ved at holde fast i VF så er indkomstkilden også beskyttet iogmed de kun kan komme fra søen.
Puha der er mange ting at tage stilling til. Jeg tror bare jeg holder kæft og tænker lidt over det hele 🙂
Utrolig spændede problematik du har gravet frem Jens 🙂

Med Venlig Hilsen

Niels Christian Mohr

Niels: I forhold til VF kontra opdræt, så er der som jeg ser det ikke noget entydigt svar. På den ene side kan det ikke fornægtes at sjældne arter og i forvejen følsomme bestande lider under fiskeri til eksport. Ikke at det er her problemet er opstået pga. af overfiskeri til eksport, men det vil i endnu højere grad lægge pres på bestandene. Omvendt, er det sikkert godt at eksporten bibeholdes for hele tiden at skabe den nødvendige opmærksomhed om problemet 😐

Ja, problemet er interessant, men er blot et af mange ... og derfor ved man snart ikke hvor man skal begynde eller slutte 🙂

/Jens

Mange cichlide-arter i Lake Malawi har som bekendt et stærkt begrænset udbredelsesområde. Måske kan en løsning være en bedre kontrol med fangst (tons) og fangstredskaber (forbud mod redskaber som ødelægger miljøet) kombineres med oprettelse af flere naturreservater, hvor de sjældne arter med med kun begrænset geografisk udbredelse kunne være i fred for BÅDE konsumfiskeri og fiskeri med henblik på akvarie-relateret eksport. Her ville mange lokale samfund nemt komme i klemme, men tidligere erfaring viser, at det rent faktisk er muligt:

http://www.sardc.net/imercsa/zambezi/ZNewsletter/issue3of2/biodiversity.htm